Editors choice

TEST: Stor buet skærm beskytter dit privatliv

Min foretrukne skærmstørrelse og -format er 34″ buet skærm, og derfor var jeg ret spændt på at teste den nye Philips 34E1C5600HE. Den har en række fede funktioner og et rigtig godt design. Der er ingen tvivl om, at denne skærm er designet som professionel skærm. Den har indbygget et 5MP webcam, og der kan tilsluttes to forskellige enheder, f.eks. din private laptop og din arbejdscomputer, på en gang. Det giver – i min verden – en række fede fordele. Du slipper for at have flere skærmen stående på hjemmekontoret, og du kan skifte over mellem din private computer og din arbejdscomputer, let og elegant. I mit tilfælde blev den brugt til at skifte mellem en Windows-baseret laptop, og en MacBook Pro, og det gik let og elegant. Jeg var vildt med den funktion. Som jeg også så med den AOC-skærm jeg lige har testet, så er der også her en række muligheder for tilslutning, blandt andet usb-c og hdmi. Personligt foretrækker jeg hdmi – men den anden mulighed er der, og det er jeg ret glad for. Da skærmen først var installeret, brugte jeg lidt tid på den interne menu, som jeg kunne tilgå via en lille ‘joystick’ på bagsiden af skærmen. Nogle gange sidder disse betjeningsknapper uheldige steder, så man let kommer til at ramme dem, hvis man lige skal justere på, eller flytte skærmen. Men ikke her – justeringsknappen er placeret så du ikke lige rammer den ved et tilfælde, men så den stadig er let at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny skærm lover bedre samarbejde

Den nye monitor med navnet Philips 34E1C5600HE, og er ifølge Philips Monitors designet til at opfylde de behov og udfordringer, der følger med den hybride arbejdsform. De specifikationer vi har modtaget om den nye skærm er: 34 tommer (86,36 cm) VA LCD-teknologi giver fantastiske billeder med brede betragningsvinkler CrystalClear UltraWide UltraWide Quad HD-opløsning (3.440×1.440) giver suveræn præcision USB type-C-teknologi for nem og intuitiv tilslutning med kun ét kabel Integreret 5MP-webkamera med støjreducerende mikrofon, der optimerer samarbejdet Indbyggede stereohøjttalere til multimedier MultiView, der giver problemfri tilslutning af flere enheder LowBlue-tilstand og Flicker-free-teknologi, der skåner øjnene I pressemeddelelsen oplyser MMD, der står bag Philips Monitors, at skærmen giver en levende og tilfredsstillende visuel oplevelse. Samtidig kombinerer skærmen en betragtningsvinkel på 178/178 grader og et skærmformat på 21:9. Det skulle give masser af plads til at have flere samtidige programmer og dokumenter åbne på samme tid. Eller måske at have et ekstra stort regneark på skærmen. Herudover er det indbyggede webcam certificeret til Windows Hello, og har en mikrofon med støjreduktion og integrerede højttalere på 5 watt. Derudover har web-kameraet en fysisk kontakt der betyder at brugerne kan være helt sikker på, at kameraet ikke kan se hvad brugeren laver foran skærmen. Skærmen kommer på markedet til oktober og får en pris på omkring 4.220 kroner.