Nyheder fra gl. site

Så blev Philips Hue lige smartere

Den hollandske elektronikproducent lover, at deres kunder vil få nye funktioner og forbedringer til eksisterende funktioner i Philips Hue app’en. Blandt andet lover de, at det bliver lettere at personalisere og kontrollere Philips Hue lyssystemet til hjemmet. Så hvad er det lige du får i den nye Philips Hue app? Jo der kommer en helt ny grænseflade med genveje så du kan tilpasse Philips Hue-lysene med ganske få tap. F.eks. kan du ved at trykke og holde nede på et værelse, ændre farven eller indstille dine fire sidste brugte scener. Hvis du har Philips Hue med farver i lyskilderne, så kan du nu bruge en nye farvevælger, og på den måde let sætte præcis det lys du gerne vil have. Samtidig lader app’en dig let gruppere og opdele lys i rummet, og let vælge den farvegradient du gerne vil have. Hvad jeg synes er langt mere spændende er, at app’en også har 30 nye scener du kan vælge imellem, så om du foretrækker solnedgangen i Honolulu eller en aften i Londons Soho-distrikt, så kan du finde dem direkte i app’en. Du kan også få app’en til at udtrække farverne fra dine favoritbilleder, og lade lyset inspireres af dem – det er da lidt fedt. Du kan læse mere om alle opdateringerne til Philips Hue app’en her.
Nyhedsbrev

Så skal hjemmet automatiseres

At forbinde enheder til nettet er det helt store, og der findes snart ikke en enhed der ikke på den ene eller anden måde er koblet op til nettet. Personligt har jeg masser af dimser der er koblet op til nettet, men de fleste af dem kræver hver i sær sin helt egen app, og der er reelt ingen mulighed for at få dem til at snakke sammen, eller på nogen måde indgå i samme økosystem. Jeg er nu gået i gang med at sætte en række nye IoT-enheder op,  som du kan se i videoen herunder, og mit mål er at få dem til at arbejde sammen. I første omgang i Apple HomeKit miljøet, men jeg håber at finde andre måder at koble dem sammen på også. Jeg håber at du vil følge med her på min lille blog, hvor disse indlæg primært vil blive videoindslag – men jeg lover også at skrive nogle af mine tanker og erfaringer ned her på Tekno-tanker. Ideer og kommentarer er meget velkomne, du kan bare smide dem her i kommentarsporet, eller skrive til mig på redaktion@tech-test.dk
Nyheder fra gl. site

Nye smart lighting løsninger fra Philips Hue

De fire nyheder; Razer, verdens førende gamingbrand, bliver første partner til Hue Entertainment, appen Hue Sync ser dagens lys til foråret, den velkendte Hue-app får en markant opdatering og til sommer kommer også Hue Outdoor, som udvider hjemmets smart lighting med Hue-produkter til haven, terrassen eller indkørslen. Opdateringen til Hue Entertainment kom i december 2017, og nu er det endelig muligt for Hue-fans at få fuld glæde af opdateringen med Razer, verdens førende gamingbrand, som er første partner til Hue Entertainment. Gamingoplevelsen når et nyt niveau, når det nu bliver muligt at synkronisere action på skærmen med Razer- og Hue-produkter i resten af hjemmet. Derudover lancerer Philips Hue i foråret 2018 appen Hue Sync til Windows 10 eller macOS High Sierra computere. Hue Sync sørger for at synkronisere alle former for spil, film og musik, der afspilles på computeren med Hue, så underholdningen foldes ud i hele hjemmet. [yuzo_related] Ny opdatering på vej til Hue-appen I foråret 2018 kommer endnu flere muligheder for den perfekte indretning med smart lighting, når Hue-appen får et nyt og mere brugervenligt design til både iOS og Android. Baseret på feedback fra Hue-fans, vil det nye design forbedre både nye og eksisterende funktioner som opsætning og integration af pærer, så det bliver endnu lettere at indrette hjemmet smart. Fuldend den intelligente belysning med nye Hue-produkter til udendørs brug Til sommer kan du tager Hue-oplevelsen med ud i haven, når den nye udendørsserie til Hue lanceres. Med Hue Outdoor bliver det muligt at indrette både terrasse, …. (læs mere her)