Nyheder fra gl. site

Ny gamingskærm fra Philips

Ifølge en pressemeddelelse er Philips Evnia blevet lanceret med det formål at genopfinde reglerne inden for spilindustrien. Genopfind reglerne er et repræsentativt budskab om at udbrede rummelighed i spilindustrien, og Philips Evnia baserer sit manifest på at skabe et miljø for alle gennem sine produkter. Philips Evnia 34M2C8600 Sammen med Ambiglow er Philips Evnia 34M2C8600 udstyret med Display HDR True Black 400 til gengivelse af skygger, UltraWide QHD 3.440 X 1.440 pixels for krystalklare billeder og 0,1 ms for jævnt gameplay. Derudover er den nye buede skærm udstyret med en USB-C-port, en KVM-switch og en højdejusterbar fod. QD OLED-skærmen skaber farver og levende billeder via sammensmeltningen af to teknologier: OLED-paneler og quantum dot (QD) teknologi. Philips Evnia 34M2C8600 kommer i butikkerne i februar til en pris på 9.665 kroner.
Editors choice

TEST: Stor buet skærm beskytter dit privatliv

Min foretrukne skærmstørrelse og -format er 34″ buet skærm, og derfor var jeg ret spændt på at teste den nye Philips 34E1C5600HE. Den har en række fede funktioner og et rigtig godt design. Der er ingen tvivl om, at denne skærm er designet som professionel skærm. Den har indbygget et 5MP webcam, og der kan tilsluttes to forskellige enheder, f.eks. din private laptop og din arbejdscomputer, på en gang. Det giver – i min verden – en række fede fordele. Du slipper for at have flere skærmen stående på hjemmekontoret, og du kan skifte over mellem din private computer og din arbejdscomputer, let og elegant. I mit tilfælde blev den brugt til at skifte mellem en Windows-baseret laptop, og en MacBook Pro, og det gik let og elegant. Jeg var vildt med den funktion. Som jeg også så med den AOC-skærm jeg lige har testet, så er der også her en række muligheder for tilslutning, blandt andet usb-c og hdmi. Personligt foretrækker jeg hdmi – men den anden mulighed er der, og det er jeg ret glad for. Da skærmen først var installeret, brugte jeg lidt tid på den interne menu, som jeg kunne tilgå via en lille ‘joystick’ på bagsiden af skærmen. Nogle gange sidder disse betjeningsknapper uheldige steder, så man let kommer til at ramme dem, hvis man lige skal justere på, eller flytte skærmen. Men ikke her – justeringsknappen er placeret så du ikke lige rammer den ved et tilfælde, men så den stadig er let at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny LED-lyskilde sparer ekstraordinært meget på strømmen

Verden kæmper mod klimakrisen og de stigende energipriser, og nu har Signify lanceret deres mest energieffektive LED-pære, og den skulle kunne hjælpe forbrugerne med at reducere deres elregning. Philips LED Ultra Efficient opfylder de nye og strengere EU-regler for miljøvenligt design og energimærkning, der trådte i kraft den 1. september sidste år.  For at opnå en A-mærkning i henhold til de nye regler skal pærerne have en energieffektivitet på 210lm/W. Signify har indtil videre udviklet og designet fire pærer, der opfylder disse kriterier, hvilket betyder, at de bruger 60 % mindre strøm for at opnå samme lysudbytte og kvalitet som standard Philips LED-pærer. Man kan spare op til 230 DKK/pære årligt på elregningen, hvis man skifter fra en 60W glødepære til en Philips Ultra Efficient LED-pære, med samme lysudbytte men som kun bruger 4W. De nye Philips Ultra Efficient LED-pærer er Philips’ mest energieffektive pærer til dato. De har en 3,5 gang længere levetid end almindelige LED-pærer, da de kan lyse i cirka 50.000 timer, hvilket svarer til ca. 50 år. Philips Ultra Efficient LED-pærer har et emballagedesign uden plastik, og en grøn baggrundsfarve for at vise, at der er tale om et bæredygtigt belysningsprodukt.  Alt efter hvilken LED-type du leder efter, svinger prisen mellem 75 og 90 kroner.
Nyheder fra gl. site

Bedre ydeevne og produktivitet med ny bærbar skærm

Den nye Philips 16B1P3302 er en let 16″ (15,6″ / 39,6 cm diag.) skærm, der har masser af funktioner og nem at tage med sig rundt. Skærmen er optimeret til både underholdning og produktivitet, og kommer i et slankt prisvindende design. Philips 16B1P3302 har funktioner, der gør det nemt at være produktiv på arbejdet, uanset om der er tale om løsninger til strømlinede kontor-pc’er, distancearbejde eller det mobile arbejde. Den forbedrede 16:9 Full HD-skærm med SmartImage er kompakt, så den er nem at transportere og opbevare, men er samtidig visuelt stærk med levende farver, skarpe detaljer og rig kontrast. IPS-teknologien giver generøse betragtningsvinkler på 178°/178°, så brugerne kan nyde skærmen fra næsten alle vinkel. Philips 16B1P3302 er fleksibel takket være en række funktioner, der er designet til at gøre både arbejde og underholdning til en leg, mens man er på farten. Skærmens slanke, vendbare USB-netkabel er blødt og bøjeligt, så det passer i enhver taske, mens Type C- og Type A-stik gør det muligt for brugerne at nyde video i høj opløsning fra deres smartphone eller bærbare computer, være produktiv på to skærme, genoplade skærmen, overføre data med høj hastighed eller nyde hurtig og nem deling samt præsentation. Monitoren er sat på et stativ, der kan bøjes fra 0-90°, og kommer med synsvenlig LowBlue Mode og Flicker-free-teknologi. Nøglefunktioner IPS LED wide view-teknologi til autentiske, præcise farver 16:9 Full HD-skærm (1.920 x 1.080) i 16:9-format med skarpe, detaljerede billeder Et USB-dual-mesh-kabel, der giver større fleksibilitet og mindre kabelrod Visning på to …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny skærm lover bedre samarbejde

Den nye monitor med navnet Philips 34E1C5600HE, og er ifølge Philips Monitors designet til at opfylde de behov og udfordringer, der følger med den hybride arbejdsform. De specifikationer vi har modtaget om den nye skærm er: 34 tommer (86,36 cm) VA LCD-teknologi giver fantastiske billeder med brede betragningsvinkler CrystalClear UltraWide UltraWide Quad HD-opløsning (3.440×1.440) giver suveræn præcision USB type-C-teknologi for nem og intuitiv tilslutning med kun ét kabel Integreret 5MP-webkamera med støjreducerende mikrofon, der optimerer samarbejdet Indbyggede stereohøjttalere til multimedier MultiView, der giver problemfri tilslutning af flere enheder LowBlue-tilstand og Flicker-free-teknologi, der skåner øjnene I pressemeddelelsen oplyser MMD, der står bag Philips Monitors, at skærmen giver en levende og tilfredsstillende visuel oplevelse. Samtidig kombinerer skærmen en betragtningsvinkel på 178/178 grader og et skærmformat på 21:9. Det skulle give masser af plads til at have flere samtidige programmer og dokumenter åbne på samme tid. Eller måske at have et ekstra stort regneark på skærmen. Herudover er det indbyggede webcam certificeret til Windows Hello, og har en mikrofon med støjreduktion og integrerede højttalere på 5 watt. Derudover har web-kameraet en fysisk kontakt der betyder at brugerne kan være helt sikker på, at kameraet ikke kan se hvad brugeren laver foran skærmen. Skærmen kommer på markedet til oktober og får en pris på omkring 4.220 kroner.