
Nyheder fra gl. site
Pixel 4 lanceres 15. oktober
Men hvad ved vi så om Pixel 4 lige nu? Hvis vi skal tro på rygterne, så ved vi faktisk en hel del. Vi ved at den kommer til at bruge Googles Soli radar-baseret bevægelses-genkendelsesteknologi, der både skal bruges til ansigtsoplåsning af mobilen, og kontrol af mobilen med bevægelser. Det tyder også på, at der kommer tre kameraer på bagsiden, og techcrunch.com anslår at det bliver et vidvinkel-kamera, et standard-kamera og et zoom-kamera. Herudover ser det ud til at Pixel 4 får en 6,23” OLED-skærm på XL-modellen med en opløsning på 3.040 x 1.440 pixel og med 90Hz opdateringshastighed, for at give flotte animationer og flot scroll ned over siderne. Men hvor mange af de andre producenter af smartphones har reduceret rammen rundt om skærmen, så har Google faktisk valgt at i toppen og bunden af skærmen, er der en ret stor kant/bezel. Måske ikke så underligt – Google har brug for plads i toppen af skærmen til deres Soli-teknologi. Når det kommer til den anden hardware som Google antageligvis vil præsentere, så skulle der komme en ny ChromeOS-baseret Pixelbook samt nogle nye Google Home smarte højttalere. Men nu må vi se, hvad der sker d. 15. oktober i New York.