No Picture
Gadgets

TEST: 100 % trådløse headsets fra Jabra og Plantronics – generationer og brudte løfter

Om det er hjemmekontoret, der kalder i disse coronatider, eller færden i bybilledet, lover Plantronics og Jabra gode musik- og opkaldsoplevelser med deres 100 % trådløse øretelefoner. PLT BackBeat Pro 5100 er Platronics første 100 % trådløse øretelefoner, som går ind i ørerne, mens Jabra efterhånden har nogle generationers erfaring på dette område. Interessant er det at teste, om Jabra endelig overgår de amerikanske rivaler, som traditionelt set dominerer headset-markedet, når det kommer til musik- og opkaldskvalitet. Min erfaring har været, at danske Jabra har været få skridt bagefter Plantronics, men når det kommer til denne type headsets, har den danske lydproducent nogle års forspring, og det kan mærkes på visse områder.  Funktioner, brugervenlighed og komfort Forskellen på de to headsets er på overfladen ikke så stor, men Elite 75t er den fjerde generation af 100 % trådløse headsets fra Jabra, og det kan mærkes på især funktionerne og brugervenligheden. Elite 75 har HearThrough, som du kan aktivere eller slå fra ved et tryk på venstre øretelefon. BackBeat Pro 5100 har kun HearThrough ved telefonopkald. Endvidere er Jabra bedre til at udnytte begge øretelefoner, når det kommer til fjernbetjening af musik og opkald. Her irriterer det mig, at BackBeat Pro 5100 ikke har flere funktioner tildelt højre øretelefon, hvilket gør, at jeg skal vælge mellem justering af lyd eller tildeling af et par funktioner, såsom Google Assistant eller Siri og aktivering af Spotify, mens den højre fjernbetjening udelukkende bruges til at tænde/slukke for musikken og styre opkald.   Jabra formår …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Julekonkurrence: Vind fede headsets

Julen er hastigt på vej, og her i den søde juletid vil vi gerne forkæle vores læsere lidt. Derfor udlodder vi fem forskellige headsets, så du kan nyde og musik og fed lyd uanset om du gamer, træner eller bare vil have god musik til dagligdagens opgaver. For at deltage i konkurrencen skal du bare kommentere dette indlæg herunder eller på Facebook, og skrive hvorfor du skal vinde et af de fede headsets (og gerne hvilket du helst vil have). Vi trækker så lod d. 20. december og kontakter dig direkte hvis du er en af de fem heldige vindere. Husk: Du skal ikke opgive mailadresse eller telefonnummer i kommentaren. Vi skriver til dig via Facebook og beder om de detaljer vi skal bruge, hvis du vinder. Og så er det tid til at præsentere de fem headsets vi har med i konkurrencen: Plantronics BackBeat FIT 3100 Hvis du holder af at træne og høre musik mens du træner, så er et headset som BackBeat Fit 3100 sagen. Det er helt uden ledninger og det tåler både vand og sved. Du kan læse mere om BackBeat Fit 3100 her. Plantronics BackBeat Fit 6100 Dette headset er også til folk der dyrker sport og som gerne vil lytte til musik mens de træner. BackBeat 6100 er dog et ‘over ear’ headset, men stadig med den gode Plantronics lyd. Det tåler også vand og sved, og du kan læse mere om det her. Turtle Beach Recon 70 Hvis du er gamer og …. (læs mere her)
No Picture
Gold

TEST af gaming-headsets: Billigt Atmos vs. dyr DTS

Normalt, når jeg anmelder gaming-headsets, udvælger jeg testemnerne ud fra pris. For ville det være fair at sætte et headset til kr. 899 op imod et headset til kr. 2.000? Normalt, nej. Men siden Plantronics trådte ind på markedet med Dolby Atmos i hånden, har der været tale om lidt af en game-changer efter min mening. Atmos-lydformatet gør noget ved lydoplevelsen, og dermed også spiloplevelsen, hvor mit ellers fortrukne format, DTS Headphone: X, går fra at være en brølende gorilla, der banker sig på brystkassen til at være lidt af en tandløs bavian, når de to formater tørner sammen. Så jeg tager Plantronics RIG 500 Pro Esport Edition med Atmos og sætter det op imod topmodellerne fra verdenskendte mærker som Turtle Beach, Logitech og SteelSeries. Selvom der ikke er tale om en 1:1 komparativ test, går jeg ind og sammenligner oplevelsen af lydbilledet i Call of Duty: Black Ops 4 og Resident Evil II (2019) med brugen af fire headsets. Jeg kommer naturligvis ind på komfort og funktioner, men det mest interessante er at undersøge, om et ”billigt” Plantronics-headset med Dolby Atmos går hen og reducerer alle tre gorillaer til bavianer på lydsiden. Når jeg anvender Black Ops 4, skyldes det, at skydespil stiller store krav til gaming-headsettets evne til at gengive lyddetaljer med en stor præcision. Du skal kunne høre, hvorfra der skydes, ligesom du skal kunne høre fjendens fodtrin i god tid, så du kan tage sigte, når han kommer rundt om hjørnet. Af disse årsager har gaming-headset …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Behageligt og støjreducerende headset begejstrer

Plantronics er ikke nogen ukendt spiller når det kommer til headsets, og jeg holder helt generelt meget af deres headsets. Pasformen er normalt skøn, men en god ergonomi og lydkvaliteten er ligeledes i top. BackBeat Go 810 er da heller ingen undtagelse. Headsettet er et ’over-ear’, hvilket betyder at det ikke presser på dit øre, og det er med til at gøre det meget behageligt at gå med. Under hele min test har jeg været meget begejstret for det. Men i slutningen af testen formåede det at overraske på en måde jeg ikke havde forventet, og lad mig lige starte der. Når jeg tester headsets, så bruger jeg mest tid på at lytte til musik med dem, og langt mindre tid på at foretage telefonopkald med. Men det er en del af testen, og da jeg brugte BackBeat 810 skete der noget underligt – forbindelsen slog kortvarigt, kom tilbage, slog fra og kom tilbage igen. Først troede jeg at der måske manglede batteri, men næ nej der var masser af strøm på dyret. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, og det skete kun under samtaler og ikke hver gang. Men det skete typisk når jeg havde snakket i over 30 minutter. Omvendt kunne jeg lytte til musik i timer uden at forbindelsen hakkede. Så jeg kan ikke skyde skylden på bluetooth-forbindelsen. Fænomenal lyd Tilbage til selve headsettet, og det der for mig er vigtigst, nemlig lydkvaliteten når jeg lytter til musik. Her er der ingen tvivl – BackBeat Go 810 …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

To headsets skal gøre det tåleligt at arbejde i åbent kontormiljø

Plantronics (PLT), der er kendte for deres headsets og wearable-teknologi, annoncerede i dag to nye headsets, som reducerer støj og forstyrrelser, så medarbejdere kan være mere produktive. Den nye Savi 8200-serie består af trådløse headsets til professionelle, der arbejder i åbne kontorlandskaber og har brug for, at deres opkald altid går tydeligt igennem – både når de sidder ved deres skrivebord, og når de er på vej til det nærmeste mødelokale. Ifølge den seneste undersøgelse fra Oxford Economics svarer næsten to tredjedele af de adspurgte medarbejdere, at manglende stilleområder, hvor de har mulighed for at fokusere, har en negativ effekt på deres produktivitet, tilfredshed og velvære på arbejdspladsen. De nye headsets fra Savi- og Voyager-serien kommer derfor med teknologi, som reducerer støj og forstyrrelser og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere mobilt i de åbne kontor-planløsninger. “Åbne kontormiljøer fungerer bedst, når medarbejdere har adgang til teknologier, der styrker kommunikation, samarbejde og mobilitet, samt værktøjer, der kan håndtere udfordringer med støj og forstyrrelser,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Nordic hos Plantronics. Savi 8200-serien De nye trådløse headsets fra Savi 8200-serien kommer med en teoretisk rækkevidde på helt op til 180 meter, hvilket naturligvis afhænger af vægge og døre, signalet skal igennem. Dette giver medarbejderne mulighed for at bevæge sig rundt på kontoret, eller gå til det nærmeste mødelokale, og samtidig bevare en klar og tydelig forbindelse. Headsets fra Savi 8200-serien kommer med aktiv støjreduktion (ANC) og en ny funktion, der sørger for, at kollegaernes samtaler i baggrunden ikke opfanges …. (læs mere her)