Polestar på vej med ny SUV-model
Elbilsproducenten Polestar har ikke været så længe på markedet, men har allerede fået et pænt stort marked og ikke mindst en stor fanbase. Nu er de så klar med deres SUV-model – Polestar 4, der ifølge dem selv er en elektrisk performance SUV-coupe. Polestar 4 skulle forene aerodynamikken fra en coupé med pladsen fra en SUV. Dermed skulle Polestar 4 placere sig mellem Polestar 2 og Polestar 3 når det kommer til størrelse og pris. Ifølge en pressemeddelelse skulle Polestar fortsætte de designmæssige nøgleelementer, der først blev fremvist i Plestar Precept-konceptbilen. Det betyder blandt andet at bagruden er sløjfet, og at opdelingen af de dobbelte frontklingelys er blevet suppleret af Polestar-symbolet med præcis belysning nedefra. Polestar 4 skulle også have fået en forbedret aerodynamik takket være et lavt frontparti, udtrækkelige dørhåndtag , rammeløse vinduer og optimerede aeroblade bagerst. Alt i alt noget der i høj grad ligner inspiration fra Tesla (og inspiration er altså en rigtig god ting, siger jeg bare). Ifølge Polestar er den nye bil bygget på en bæredygtig platform, Sustainable Experience Architecture-platform. Bilen har et stort karosseri og en akselafstand på 2.999mm, bilens længde er på 4.839mm, bredden på 2.139mm og højden på 1.544mm. Udover at det giver en stor bil udvendigt, giver det også masser af plads inde i bilen, ikke mindst på bagsædet. Polestar 4 skulle også være udstyret med rolig belysning, der er inspireret af solsystemet. Bilen er udstyret med et glastag i fuld længde, hvilket i øjeblikket ser ud til at være på …. (læs mere her)