Nyheder

Falske rejsesider spreder malware: Ny rapport advarer

En ny rapport fra HPs cybersikkerhedsafdeling advarer mod en stigende tendens, hvor hackere opretter falske rejsebookingsider for at sprede skadelig software. Disse sider efterligner kendte platforme som Booking.com, og udnytter brugernes travlhed under ferieplanlægningen. Ifølge rapporten er hastværket med at finde de bedste rejsetilbud et ideelt angrebsmål. “Hackerne ved, at vi er under tidspres, når vi booker, og derfor forsøger de her at udnytte vores vane med at klikke først og tænke bagefter. Det gør hele processen til det perfekte mål,” udtaler Patrick Schläpfer, cybersikkerhedsforsker hos HP. På de falske sider præsenteres brugere for cookiebannere, som et hurtigt klik kan give hackere kontrol over enheden. Dette kan inkludere adgang til personlige filer, mikrofoner og kameraer samt installation af yderligere skadelig software. Nye metoder skjuler faren Faren stopper ikke ved falske rejsesider. Hackerne er blevet mere sofistikerede og gemmer farlige filer i tilsyneladende harmløse mapper som ‘Dokumenter’ og ‘Overførsler’. Et enkelt klik på en fil, der ser ud som et almindeligt dokument, kan kompromittere hele enheden. “Hackere bruger ikke længere kun avancerede teknikker. Nu udnytter de også alle de små beslutninger og hverdagsrutiner, vi har opbygget gennem årene,” forklarer Dr. Ian Pratt, global sikkerhedschef for forbrugerenheder hos HP. Om undersøgelsen HPs seneste cybersikkerhedsrapport er fra juni 2025 og baserer sig på data fra HP Wolf Security-kunder indsamlet fra januar 2025 til marts 2025.
Nyhedsbrev

PM: Tag et screenshot og spar penge på din næste rejse

Pressemeddelelse fra momondo Rejsesøgemaskinen momondo lancerer nu momondo PriceCheck, en AI-drevet prissammenligningsfunktion, der hjælper med at gøre rejseplanlægning hurtigere, nemmere og (ofte) billigere.  Med momondo PriceCheck integrerer vi AI direkte i vores produkt og giver derved rejsende mulighed for at prissammenligne på en ny og simpel måde ved blot at uploade et screenshot. Funktionen blev lanceret for et af vores andre brands, KAYAK, tidligere på året, og vi har allerede set, at det typisk har hjulpet rejsende med at spare omkring 18% på den samme flyrejse, når der blev fundet en billigere pris. Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde funktionen til danske rejsende. Ingen andre førende rejsesøgemaskiner, end KAYAK og momondo, lader brugerne sammenligne priser på den måde. Per Christiansen, rejseekspert hos momondo.  momondo PriceCheck bruger AI til at udlede detaljer om rejseplaner fra de rejsendes screenshots, på tværs af forskellige sprog, fra web og app. AI bruges også til at vise relevant indhold for de rejsende samt attraktive alternativer. Udviklingen af funktionen involverede omfattende træning af ChatGPT’s AI-model for at sikre, at systemet tydeligt kan skelne mellem eksisterende og manglende oplysninger på det givne screenshot. Om data Procenterne er baseret på medianbesparelser for samme fly på economy, når en billigere pris blev fundet via gyldige screenshots af rejseplaner uploadet til KAYAK PriceCheck i appen.
Nyheder fra gl. site

8 fede rejse-apps

Her er de apps Janus R. Nielsen fra Anytech365, ikke kan undvære på feien 1. Google Maps – Find vej med telefonen Google Maps er en fed rejse-app, hvad enten du går rundt, cykler eller kører bil. Normalt kræver den internetopkobling, men for at spare på dit dataforbrug, kan du hente de kort, du skal bruge på ferien, før du tager afsted. På den måde kan du navigere selvom du ikke er koblet til internettet. 2. AroundMe – Find ALT i nærheden af dig Med den populære app AroundMe finder du lynhurtigt de nærmeste banker, barer, benzinstationer, hoteller, hospitaler, taxaer, supermarkeder, restauranter, teatre og biografer. Appen lokaliserer, hvor du er, og kan være brugbar, hvis du er ved at løbe tør for benzin eller har brug for at blive tilset af en læge. 3. XE Currency – Valutaomregner Du kan hurtigt omregne til den lokale valuta med denne app, som giver dig en helt præcis valutaomregning. En fordel ved XE Currency er, at du kan gemme de valutaer, du har brug for på ferien. Gemmer du de pågældende valutaer på din telefon, kan du anvende app’en og slå kurserne op, når du har brug for det, også selvom du er offline. 4. Google Translate – Oversæt til dit eget sprog Med Google Translate er det nemt at oversætte en tekst til dit eget sprog, enten ved at skrive teksten ind eller tage et billede af teksten. Det er praktisk, hvis du ikke forstår menukortet, skilte på vejene eller etiketter i …. (læs mere her)