Logitech vs Asus: Hvilket gaming-tastatur får dig til at se lyset?
Mekaniske spiltastaturer, som dem jeg tester her, har eksisteret i en menneskealder, og det er stærkt begrænset, hvilke banebrydende teknologier producenterne kan finde på at smække i hardwaren. RGB-belysning i vekslende mønstre og farver er det nye sort, men overordnet set bør valget falde på det tastatur, som enten passer til dig, der er nørd eller stilbevidst gamer. Stilrent design møder et cool, nørdet look Begge spiltastaturer egner sig til FPS’er og rollespil, da de ikke har dedikerede makrotaster, der kan programmeres til at udføre avancerede handlinger i strategispil og MOBA’er. Logitech G513 Carbon og Asus ROG Strix Flare RGB kan tåle nogle tæsk. Førstnævnte har Logitechs egne Romer-G taster, der kan klare op til 70 millioner tryk, mens Strix Flare benytter sig af de velkendte Cherry MX RGB Switches, som professionelle og hardcore gamere elsker. Asus oplyser dog ikke, hvor holdbare deres switches er. Logitech G513 emmer af stil og minimalisme. Overfladen er lavet af børstet aluminiurm-magnesiumlegering, der minder om bodybuilderen i Armani-jakkesæt – stil og styrke. Tastaturet er bare lækkert at høre ved, og jeg elsker Logitech for, at de ikke har brugt billigt plastikmateriale, men har haft fokus på kvalitet. Romer-G tasterne er hævet nogle millimeter over overfladen, og de har RGB-baggrundsbelysning. Når jeg trykker på tasterne, føles det behageligt på grund af blid feedback, og jeg bliver ikke træt i fingrene efter kort tid, fordi Logitech ikke har proppet hårde fjedre ind under Romer-G tasterne. Cherry MX-tasterne er lidt hårdere at trykke på, men det er …. (læs mere her)