Nyheder fra gl. site

Vi vil gerne kunne slette indlæg på nettet

I undersøgelsen ’Right to be forgotten’, hvor 8.500 internetbrugere over 16 år i 11 forskellige lande er blevet spurgt om deres digitale færden, vises udbredte misforståelser blandt respondenterne om den grad af kontrol, de tror de har over deres online identitet. Et stort antal tror blandt andet, at konti og indlæg på sociale medier kan slettes permanent. De opslag, vi “synes godt om” på sociale medier, kan ende med at have en stor betydning for, hvordan andre opfatter os. Forbrugere i hele Europa er nemlig opmærksomme på, at digitale handlinger kan have konsekvenser, og at visse emner er mere risikable end andre, hvilket kan påvirke opfattelsen af personen og endda potentielle jobmulighederne. F.eks. mener 38% af forbrugerne, at indlæg, der er nedsættende overfor handicappede, er mest skadelige for en persons jobmuligheder og romantiske forhold. Derudover erklærer ca. hver tredje (34%) respondent, at det også kan påvirke karrieremulighederne at dele indlæg, der er imod COVID-vaccination, eller at bruge et sprog, der er imod transkønnede (32%). Ikke den bedste til jobbet Næsten halvdelen af de adspurgte, der sidder i lederstillinger, indrømmer også, at de har søgt på en kollegas sociale medier, da de først blev ansat, og har fundet noget, som de dømte som værende negativt. Over 40% af respondenterne siger, at de kender en person, hvis job eller karriere er blevet påvirket negativt på grund af et gammelt opslag på sociale medier. På trods af dette har næsten en tredjedel aldrig gennemgået eller slettet deres egne gamle opslag på sociale medier. …. (læs mere her)