Vi vil gerne kunne slette indlæg på nettet

En ny undersøgelse fra Kaspersky går tæt på forbrugeres holdning til deres online privatliv og digitale fodspor. Undersøgelsen viser, hvordan opfattelsen af privatlivets fred på nettet varierer alt efter land og generation, men fælles er, at de fleste fejlagtigt tror, de kan slette indlæg på sociale medier permanent

I undersøgelsen ’Right to be forgotten’, hvor 8.500 internetbrugere over 16 år i 11 forskellige lande er blevet spurgt om deres digitale færden, vises udbredte misforståelser blandt respondenterne om den grad af kontrol, de tror de har over deres online identitet. Et stort antal tror blandt andet, at konti og indlæg på sociale medier kan slettes permanent.

De opslag, vi “synes godt om” på sociale medier, kan ende med at have en stor betydning for, hvordan andre opfatter os. Forbrugere i hele Europa er nemlig opmærksomme på, at digitale handlinger kan have konsekvenser, og at visse emner er mere risikable end andre, hvilket kan påvirke opfattelsen af personen og endda potentielle jobmulighederne.

F.eks. mener 38% af forbrugerne, at indlæg, der er nedsættende overfor handicappede, er mest skadelige for en persons jobmuligheder og romantiske forhold. Derudover erklærer ca. hver tredje (34%) respondent, at det også kan påvirke karrieremulighederne at dele indlæg, der er imod COVID-vaccination, eller at bruge et sprog, der er imod transkønnede (32%).

Ikke den bedste til jobbet

Næsten halvdelen af de adspurgte, der sidder i lederstillinger, indrømmer også, at de har søgt på en kollegas sociale medier, da de først blev ansat, og har fundet noget, som de dømte som værende negativt. Over 40% af respondenterne siger, at de kender en person, hvis job eller karriere er blevet påvirket negativt på grund af et gammelt opslag på sociale medier. På trods af dette har næsten en tredjedel aldrig gennemgået eller slettet deres egne gamle opslag på sociale medier.

Den opfattelse, der dannes på baggrund af en persons onlinetilstedeværelse, er et problem for mange mennesker. 42% af respondenterne hævder, at deres profiler på de sociale medier ikke repræsenterer dem, de er i virkeligheden. Yderligere 48% siger, at andre kan få en forkert opfattelse af dem på baggrund af deres søgehistorik på internettet.

Det er derudover bekymrende, at langt størstedelen (81%) af de 16-21-årige fejlagtigt tror, at de har fuld kontrol, når det kommer til at slette noget permanent fra deres sociale medier.

Log-in i testamentet

Millioner af mennesker, der dør, efterlader som oftest deres profiler på sociale medier og søgehistorik på internettet. Mange får af naturlige årsager ikke mulighed for at gennemgå deres digitale fodspor først. Undersøgelsen fra Kaspersky viser en bekymrende mangel på opmærksomhed, idet næsten en tredjedel (30%) af respondenterne ikke har overvejet, hvad der vil ske med deres digitale fodspor, når de dør. Næsten en femtedel (19%) antager fejlagtigt, at alle deres konti på de sociale medier automatisk vil blive slettet for altid.

Derudover siger 37%, at de vil være trygge ved at få adgang til en afdød forælders profil på sociale medier, hvis de efterlod deres log-in-oplysninger i et testamente. Det samme gælder dog ikke dem selv. En tilsvarende procentdel følte sig nemlig utrygge ved at efterlade deres log-in-oplysninger i deres eget testamente.

Undersøgelsen viser en voksende kløft mellem den kontrol, folk tror de har over deres online tilstedeværelse og virkeligheden. Det er derfor vigtigt at øge bevidstheden om håndtering af databeskyttelse og den enkeltes ”ret til at blive glemt”. Det er afgørende for forbrugere at have kontrol over deres data, og det er afgørende at sikre, at de har en klar forståelse for, hvilke digitale fodspor, de efterlader.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3611 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?