Facebook vil går Tinder i bedene

Efter 14 år er verdens største sociale netværk på vej tilbage til rødderne. Nu vil Facebook nemlig lade folk oprette en datingprofil

DivvyPixel / Pixabay

Ny retter Facebook kanonerne mod datingmarkedet. Det sociale netværk arbejder på at lade folk oprette datingprofiler, som kun er synlige for ikke-venner der har tilsluttet sig datingdelen af Facebook.

Som ved alle andre datingnetværk, så vil Facebook finde folk der matcher gennem en række parametre, og da Facebook har langt flere data om dig end noget datingnetværk nogensinde vil kunne få fat i, er der god grund til at tro på at de vil kunne levere langt mere relevante matches end andre.

Ifølge rygter vil Facebook starte test af funktionen senere i år, og til Techcrunch forklarer det sociale netværk, at ”potentielle matches vil blive foreslået på baggrund af datingpræferencer, fælles interesser og ikke mindst fælles venner. På den måde vil brugerne kunne finde andre med samme interesser gennem deres grupper og begivenheder.

Techcrunch kan også fortælle hvordan Facebook Dating vil virke:

  1. Opret en datingprofil med dit navn. Profilen vil ikke kunne ses af dine venner eller brugere der ikke er med på datingdelen, og det vil ikke vises i nyhedsstrømmen
  2. Når du kigger på begivenheder i nærheden af dig, eller grupper der passer til dine interesser kan du ’låse op’ for dating. Du vil så se andre datingprofiler der har låst op for det samme
  3. Du kan så se folks profiler, der viser enkelte af deres billeder og nogle basale informationer om den. Facebook viser dig folk baseret på fælles interesser og venner samt andre data som Facebook har på dig
  4. Hvis I begge er interesserede i at gå videre, vil du få lov til at starte en samtale med personen i en speciel indboks, der er separat fra Messenger og WhatsApp, og af sikkerhedsårsager er det indtil videre kun tekst der kan sendes.

Nu er spørgsmålet så bare om der er bygget en solid mur mellem det almindelige Facebook og datingdelen, så der ikke kan lægge data over, eller vi andre pludselig bliver en del af et datingnetværk uden at vi ønsker det.

Samtidig er der ingen forlydende om, hvorvidt det bliver en betalingstjeneste eller ej. Men lur mig om ikke Facebook nok skal finde en måde at tjene penge på den nye tjeneste på.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?