De to nye version af Kaspersky Labs flagskibsprodukter findes både til Windows, Mac og Android og beskytter disse enheder mod malware, ondsindede hjemmesider, bedrageri, tyveri og mere. Samtidig byder de på nogle nye og spændende funktioner så som Secure Connection, Software Updater og Software Cleaner.
Secure Connection gør at brugerne kan beskytte deres data mod afluring via usikre internetforbindelser mens Software Updater og Software Cleaner kan lukker sårbarheder på de enheder de beskytter, ved at patche dem – hvis det altså er muligt.
I en pressemeddelelse skriver Jeif Jensen, der er General Manager hos Kaspersky Lab i Norden:
”Hos Kaspersky Lab tror vi på, at it-sikkerhed ikke kun handler om en given sikkerhedsløsnings effektivitet. Det handler også om brugernes egen indsigt og adfærd. Personer, der ved lidt om it-sikkerhed, er mere forsigtige og vagtsomme, når de færdes online. De tyr gerne til ny, avanceret teknologi for at beskytte det, der betyder noget for dem – uanset om det er personlige informationer, filer, privatliv, enheder eller familiens sjælero. Med hver eneste nye version af vores løsninger bestræber vi os på at tilbyde brugerne disse muligheder”.
Secure Connection
Secure Connection lader brugerne gå sikkert på nettet ved at kryptere alle data sendt og modtaget via netværket. Dette er særligt vigtigt, når du foretager finansielle transaktioner, autorisationer på websites eller udveksler fortrolige informationer, da en evt. afluring af trafikken kan forårsage alvorlige (f.eks. økonomiske) tab.
Funktionen er særligt brugbar på rejser, hvor stadigt flere kobler sig på usikre Wi-Fi-netværk for at holde kontakt med dem derhjemme. Ifølge en undersøgelse fra Kaspersky Lab har hver femte (18 pct.) været udsat for cyberkriminalitet i forbindelse med en rejse. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at netop hver femte (18 pct.) ikke tager nogen form for forholdsregler, når det handler om at beskytte dem selv online. Secure Connection er nu en nødvendig sikkerhedsforanstaltning, når man kobler sig på et offentligt Wi-Fi-netværk.
Software Updater
En af de mest udbredte måder, hvorpå malware kan trænge ind i en computer, er gennem brug af såkaldte sårbarheder i de programmer, der er installeret på den. Softwareudviklerne opdaterer jævnligt deres produkter, men ikke alle brugere opdaterer disse på deres enheder. Software Updater finder automatisk de applikationer, der har brug for at blive opdateret og – hvis brugeren tillader det – installerer den seneste version fra udbyderens hjemmeside på computeren. Brugeren kan også lave forespørgsler på opdateringer manuelt eller føje dem til en liste over uønskede opdateringer, hvis f.eks. den ældre version er påkrævet.
Software Cleaner
Ifølge en anden undersøgelse foretaget af Kaspersky Lab har 37 pct. af brugerne programmer, som de ikke bruger, gemt på deres enheder. Udover at belaste enhedens hukommelse giver det også cyberkriminelle ekstra muligheder for at trænge ind i systemet. Software Cleaner scanner alle applikationer installeret på computeren og markerer dem, der udgør en mulighed risiko. Ofte er brugerne helt uvidende om, at disse applikationer er installeret, eller de er ikke klar over deres negative bivirkninger.
Software Cleaner informerer brugeren, hvis et program er blevet installeret uden deres vidende eller samtykke, hvis det sløver enheden, giver mangelfulde eller forkerte oplysninger omkring funktioner, kører i baggrunden, viser bannere eller beskeder uden tilladelse eller sjældent er i brug. Software Cleaner rapporterer til brugeren, der herefter kan vælge at fjerne eller beholde det givne program.
Ud over de nye funktioner er Kaspersky Internet Security og Kaspersky Total Security udstyret med forbedrede, avancerede teknologier, herunder multi-level-protection af finansielle transaktioner (Safe Money), forhindring af installation af uønskede applikationer (Application Manager) og blokering af reklamebannere (Anti-Banner).
Pris og tilgængelighed
Begge sikkerhedsløsninger er tilgængelig via www.kaspersky.dk og kan købes fra 299,- kroner for Kaspersky Internet Security og fra 379,- kroner for Kaspersky Total Security.