Flertal blandt befolkningen til brug af ansigtsgenkendelse ved overvågning af offentlige steder

Jo mere man bruger ansigtsgenkendelse, jo tryggere er man ved teknologien. Det viser ny undersøgelse foretaget af KMD Analyse. Her viser tallene også, at det er blevet mere almindeligt for danskerne at benytte ansigtsgenkendelse i hverdagssituationer, og at et flertal af danskerne er for at benytte ansigtsgenkendelse i forbindelse med forebyggelse og opklaring af kriminalitet

Hvad mener den danske befolkning, man kan, må og bør benytte ansigtsgenkendelse til? Det har KMD Analyse undersøgt i en ny rapport. 

Rapporten viser, at danskerne i højere grad end hidtil benytter sig af ansigtsgenkendelse i hverdagen. To ud af tre danskere har nemlig været i situationer, hvor ansigtsgenkendelse benyttes, sammenlignet med tallene fra 2020, hvor det blot var halvdelen af danskerne. 

Udviklingen er især markant, når der kommer til danskernes brug af personlige apparater som mobiltelefoner og bærbare computere eller adgangen til digitale platforme som webbanker, sundhedstjenester og digitale postkasser.  

Halvdelen af danskerne har oplevet at bruge ansigtsgenkendelse til at logge ind på fx mobiltelefoner og en tredjedel har brugt det til at komme ind på digitale platforme. Det er en meget markant udvikling på blot to år, og fortæller selvfølgelig noget om, hvordan teknologien udvikler sig, men også at danskerne kan se fordelene i at bruge denne form for teknologi til at gøre småting i hverdagen nemmere.

Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD

Når man først har brugt ansigtsgenkendelse, giver det formentlig en tryghed omkring brugen af teknologien, hvor man kender dens omfang og fordelene ved at bruge den. Det afspejler sig også i tallene, hvor respondenter som har prøvet at benytte ansigtsgenkendelse i forskellige situationer overvejende er for teknologiens anvendelse. Generelt kan vi også se, at flere forventer at skulle bruge teknologien inden for få år.

Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD

Flere muligheder til at begrænse kriminalitet 

I dag benytter politiet ikke ansigtsgenkendelse som en del af deres opklarings- og efterforskningsmetoder. Men i rapporten er over halvdelen af danskerne (56 %) generelt for brugen af ansigtsgenkendelse til overvågning af offentlige steder. Lidt flere (57 %) forventer tillige, at det er en teknologi, politiet benytter sig af inden for de kommende fem år.

Ser man udelukkende på gruppen af danskere, der er for brugen af ansigtsgenkendelse til overvågning af offentlige steder, er der tæt på fuldstændig opbakning til, at politiet anvender teknologien til at undgå og opklare en bred række af kriminalitetstyper, samt finde savnede eller efterlyste personer.  

Det er første gang, vi måler på politiets forskellige muligheder inden for brug af ansigtsgenkendelse hos danskerne. Generelt kan man sige, at er man for brugen af ansigtsgenkendelse, så er man også parat til at give politiet mange nye værktøjer i deres arbejde. Vi kan også se, at halvdelen af danskerne faktisk forventer, at ansigtsgenkendelse er et værktøj, politiet og andre myndigheder vil benytte inden for de kommende fem år, så det er selvfølgelig interessant at følge, om teknologien rent faktisk også bliver en mulig opklarings- og efterforskningsmetode.   

Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD

Der er dog visse regionale forskelle i brugen af ansigtsgenkendelse til offentlig overvågning. I København ser man det mindste flertal for brugen med 51 %, mens Nordjylland og Sjælland har den højeste andel af positive tilkendegivelser med 61 % for. Kvinderne er med 59 % lidt mere positive over for brugen af ansigtsgenkendelse til offentlig overvågning end mændene med 53 %.

Fakta om rapporten 

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og analysens resultater præsenteres i rapporten. Undersøgelsens population er den danske befolkning, og analysen er baseret på en stikprøve af 2.000 respondenter.

Rapporten er udgivet af KMD Analyse som et bidrag til den generelle drøftelse af digitalisering i Danmark. Formålet er at yde et analytisk bidrag til diskussionen om, hvad vi kan, må og ønsker at bruge data til. Fokus for analysen er brugen af billeder af vores ansigter til forskellige formål i dagligdagen og til udførsel af samfundsopgaver. 

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3752 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.