Bronze

TEST: RockMow Z1 LiDAR – god til græs, skidt til navigation

Robotplæneklippere uden guidekabel der skal graves ned er blevet stadig mere almindelige, og nu er Roborock, der er kendt for deres robotstøvsugere, klar med deres egen. Jeg har testet modellen RockMow Z1 LiDAR, der bruger LiDAR-systemet til at holde øje med omverdenen, og så er den firhjulstrukken med uafhængigt ophængte hjul, og et system, hvor forhjulene kan dreje uafhængigt af hinanden, hvilket gør at den kan dreje meget tæt og snævert. Så langt lyder det rigtig godt, og den har en motor og hjul der gør at den kan klare skråninger på helt op til 38,77 grader, og forhindringer på op til 8cm. Jeg gik i gang med at sætte robotten op, og jeg havde fået et såkaldt Preci Edge modul med til testen, så robotten skulle kunne slå meget tæt på kanten af græsset. Her var det at jeg kunne konstatere den første, store forskel på denne robotplæneklipper og mange andre jeg har testet gennem tiden – vægten. Den vejer en krig, og det er ikke lige en enhed man slæber rundt på, hvilket er fint for mig, men det betyder også, at hvis det bliver nødvendigt at flytte den, så kræver den en vis mængde kræfter – ikke mindst i ryggen. Med modulet sat på plads, og knivsbladene monteret, blev den sat til opladning og så skulle haven kortlægges. Som med de fleste jeg har set, kører man den rundt langs kanten af haven, og din smartphone fungerer som joystik til at styre den med. Jeg satte fire …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

TerraMow klar med ny AI-styret robotplæneklipper uden kanttråd

TerraMow har lanceret V-serien, der består af robotplæneklipperne V1000 og V600. Modellerne adskiller sig fra mange traditionelle løsninger på markedet ved hverken at benytte nedgravet kanttråd, GPS eller eksterne antenner til navigation. I stedet anvender enhederne TerraVision 2.0, som er et kamerasystem baseret på kunstig intelligens. Teknologien scanner haven kort efter den indledende tilslutning og danner en 3D-plan over arealet. Kameraet bruges under kørslen til at registrere og navigere uden om forhindringer på græsplænen. Maskinerne har et opgivet lydniveau på under 54 dB. Gennem den tilhørende app er det muligt at opsætte og inddele haven i forskellige zoner. Når batteriet er ved at løbe tør, eller maskinen er færdig med at klippe, returnerer robotten automatisk til den medfølgende garage for at lade op. Som en del af sikkerheden er V-serien udstyret med tyverialarm, og maskinerne kan spores via et simkort. TerraMow V600 og V1000 forhandles gennem Elgiganten. Den vejledende udsalgspris er 7.499 kr for V600 og 9.999 kr for V1000. Tekniske specifikationer Funktion / Specifikation TerraMow V1000 TerraMow V600 Anbefalet areal 1.200 m² 600 m² AI automapping Ja Ja Wi-Fi/4G Ja Ja 3D-forhindringsundvigelse Ja Ja Elektrisk klippehøjde Ja Ja Regnsensor Ja Ja Klippebredde 203 mm 203 mm Klippehøjde 25-75 mm 25-75 mm Køretid 150 minutter 150 minutter Opladningstid 120 minutter 120 minutter
Gadgets til hjemmet

Ny robotplæneklipper styres af LiDAR

Sunseeker Elite har lanceret robotplæneklipperen X4, der adskiller sig fra deres traditionelle modeller ved hverken at kræve kanttråd, opsætning af antenner eller et aktivt GPS-signal for at fungere. Maskinen er baseret på et såkaldt “drop & go”-princip, hvor den er klar til brug umiddelbart efter, at den er placeret på græsplænen. Navigationen styres i stedet af et avanceret LiDAR AI 3D Fusion Sensing-system. LiDAR-teknologien udsender usynlige laserpulser, der reflekteres af omgivelserne, hvilket kombineres med en 360° 3D-scanning. På den måde kan den indbyggede kunstige intelligens kortlægge haven med op til 210.000 datapunkter i sekundet. Kortlægning og navigation i realtid Den indbyggede sensorteknologi gør det muligt for X4 at opbygge et detaljeret 3D-kort i realtid under selve klipningen. Systemet er designet til at registrere og undvige både faste forhindringer som havemøbler og trampoliner samt dynamiske elementer som kæledyr og mennesker, der bevæger sig i haven. Robotten styres via en tilhørende app, hvor funktionen Smart Zone Control gør det muligt at administrere flere forskellige klippeområder ud fra de virtuelle grænser, som maskinen selv opretter under kørslen. Et indbygget 4G-modul sikrer desuden, at robotplæneklipperen kan spores elektronisk, hvis den bliver flyttet. Tekniske specifikationer
Gadgets til hjemmet

Nye robotplæneklippere fra Sunseeker Elite klarer ekstreme stigninger

Sunseeker Elite har i 2026 lanceret to nye topmodeller inden for robotplæneklippere. Modellerne, der går under navnene X9 og X9 Plus, er rettet mod både private med store haver samt det kommercielle marked og parker, hvor flådestyring lader flere maskiner arbejde på det samme areal samtidigt. Navigation uden antenne X9-serien er udstyret med en omfattende sensorpakke. Begge robotter har 16 sensorer, herunder otte kameraer. Selve navigationen foregår via producentens AONavi 2.0-teknologi, som er en kombination af nRTK og VSLAM 2.0. Det giver maskinerne en præcis placering, selv ved svagt signal, og kræver ikke opsætning af en antenne på grunden. Med systemet OmniSight har robotterne et 360-graders overblik, hvilket lader dem registrere forhindringer, terræn og små dyr i realtid. Maskinerne er desuden forsynet med infrarød termisk registrering for at opretholde driften i mørke. Firehjulstræk og kantskæring Robotplæneklipperne er konstrueret med fokus på terrænkørsel. De er udstyret med firehjulstræk, uafhængig affjedring og baghjulsstyring. Denne mekanik betyder, at de er i stand til at forcere stigninger på op til 42° eller 90 %. Derudover introduceres funktionen EdgeZero Zero-Distance Cutting. Ved hjælp af et dedikeret sidekamera holder maskinen sig sporet langs mure og hegn for at klippe græsset helt ud til kanten. Et indbygget Cut-Before-Turn-system sørger samtidig for, at robotten klipper sin bane færdig og derved minimerer køre- og vendespor i græsset. Tekniske specifikationer og opladning Begge modeller drives af et 42V-batteri, og der er indbygget understøttelse af hurtigopladning for at minimere pauser i driften. Standardmodellen X9 har en ladetid på cirka 50 minutter …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Nye kabelfrie robotter fra STIGA bruger AI-kamera

En ny generation af robotplæneklippere er nu en realitet fra producenten STIGA. Serien omfatter otte nye modeller, der alle benytter sig af den såkaldte STIGA Vista Technology. Kernen i dette system er et integreret, AI-drevet kamera, der skal gøre robotterne i stand til visuelt at analysere og forstå deres omgivelser. Ifølge producenten kan systemet skelne mellem græs og andre overflader samt navigere uden om både faste og bevægelige forhindringer. Ingen kabler eller referencestationer De nye modeller adskiller sig ved en antennefri funktion, der fjerner behovet for fysiske afgrænsningskabler i haven samt behovet for referencestationer. Dette giver mulighed for en mere fleksibel placering af ladestationen. Navigationen understøttes af en Quad-band RTK-GNSS forbindelse, der skal sikre stærkere GPS-modtagelse. For at opretholde driften under ustabile forhold benytter robotterne STIGAs Active Guidance System (AGS), der analyserer kvaliteten af satellitsignalerne. Kamera og hardware Selve kamerasystemet er konstrueret med et aluminiumshus og beskyttet af Gorilla Glass. Teknologien benytter HDR global shutter, og robotterne er udstyret med en frontmonteret LED-lygte for at sikre synlighed, hvis der køres i mørke. Selve klipningen foretages via bioklip, og maskinerne tilbyder systematiske klippemønstre, herunder striber eller gitter. Sensorer registrerer vejrforholdene, så robotten undgår at køre i vådt vejr. Alle modeller er bygget med et svævende beskyttelsesskjold og drives af STIGAs ePower-batteri. Styring og modeller Opsætning og daglig styring foregår via STIGA.GO appen, hvor brugeren kan planlægge kørsel og modtage notifikationer. Serien dækker plænestørrelser fra 600 m² op til 14.000 m². De otte modeller har følgende betegnelser: Priserne for de nye robotplæneklippere …. (læs mere her)