Nyheder fra gl. site

Apples rumlig lyd til Sonos-højttalere

Hidtil har rumlig lyd fra Apple været forbeholdt brugere af Apples headsets, men nu kommer den så også til Sonos-produkter. De har lige annonceret, at de nu er klar med en udvidelse til deres produkter, så du kan få adgang til rumlig lyd på Apple Musik via deres produkter. Ifølge Sonos skulle den mulighed blive tilgængelig fra d. 28. marts i år. Rumlig lyd giver en fornemmelse af at være nedsænket direkte i musikken, og er hurtigt blevet et format som kunstnere foretrækker at optage deres musik i. Det er spændende at den mulighed nu kommer til Sonos, men det er ikke alle deres højttalere der får den mulighed. Ifølge Sonos kommer rumlig lyd på Era 300, Arc og Beam (Gen 2). Her vil lytteren så, via Apple Musik, blive placeret midt i musikken, og der bliver stadig flere og flere musiknumre der er optaget i netop det format. Det bliver spændende at høre, hvordan Sonos for implementeret Apples rumlig lyd på deres produkter. Skal du lytte med?
Nyheder fra gl. site

Ny personlig lytteoplevelse fra Sony

Sony har lige lanceret en helt ny personlig højttaler, SRS-NS7, hvortil der hører en trådløs sender, WLA-NS7, og det skulle gøre at du kan fordybe dig i musik og film, helt uden at forstyrre andre, og uden at have et headset på eller i øret. Sony fortæller, at SRS-NS7 er verdens første højttaler med nakkebøjle, der understøtter Dolby Atmos, og så er den kompatibel med Sonys Bravia XR-modeller. Den fungerer også sammen med app’en 360 Spatial Sound Personalizer, der lover en rummelig lydoplevelse og dermed en fed filmoplevelse. Hvis du virkelig vil have personaliseret lydoplevelsen, så kan du bruge app’en til at tage billeder af dine ører, som så bruges til at personalisere lyden, så den passer til dine unikke lydoplevelser. Sony lover i en pressemeddelelse, at højttaleren vil give dig en krystalklar akustik og et kraftfuldt lydudtryk, hvilket igen skulle give en rig og dyb lyd. Højttalerne er placeret så de sender lyden opad, så lyden bliver sendt direkte til dig, og ikke til andre. På den måde kan du fordybe dig i musikken uden at spekulere på at forstyrre andre. Sony lover at der er op til 12 timers strøm i headsettet ved normal brug, mens du må nøjes med 5 timer, hvis du skruer helt op for lyden. Men fortvivl ikke – hvis du er ved at løbe tør for strøm, så kan 10 minutter i opladeren, sikre dig op til 60 minutters ekstra spilletid. Det er muligt at forbinde højttaleren til to bluetooth-enheder på samme tid, …. (læs mere her)