Gold

TEST: Fede produkter til nødsituationen eller turen i naturen

Det er usikre tider, og nej – jeg er ikke prepper – men ikke desto mindre vil jeg gerne være forberedt på ting som strømafbrydelse og udfald på radionettet. Derfor var jeg da også ret spændt på at skulle teste to nye produkter fra danske Sandberg, nemlig deres Solar 5-Panel Powerbank 27000 og Survivor Radio All-in-1 5000. Den første er en powerbank der kan oplades via de fem indbyggede solpaneler, og så er den også en lommelygte. Solar 5-Panel Powerbank 27000 har et par fede funktioner. Som navnet antyder så er den på 27.000 mAh, hvilket vil sige at den har den største kapacitet og stadig være tilladt på flyet. Herudover så kan den oplades via usb-a eller usb-c – hvis du ikke har tålmodighed til at vente på solpanelerne (eller hvis det er overskyet), og den kan oplade enheder via de to usb-a eller den ene usb-c port. Samtidig har den indbygget en trådløs oplader, så du kan smide din smartphone oven på den, og så lade den op på den måde. Endelig er der lommelygtefunktionen. Den kan enten lyse eller blinke – og det sidste i to forskellige tempi – så du kan signalere at du har problemer og gerne vil have hjælp. Endelig er der et meget lille display, der kan vise hvor meget strøm der er tilbage i batteriet. Så langt så godt. Opladningstiden er naturligvis relativ lang, for 27.000 mAh tager lidt tid med de fleste opladere. Når det kommer til solpanelerne så tager det …. (læs mere her)
Gadgets

Nyt harddiskværktøj fra Sandberg

Det kan være kompliceret skulle få data ud fra en harddisk eller SSD. Det vil normalt kræve at den bliver monteret i en computer, og med laptoppen som det foretrukne arbejdsredskab kan det være sin sag at klare den operation. Men nu har danske Sandberg lanceret et værktøj der kan hjælpe til med det, nemlig deres USB 3.2 Cloner and Dock for M2 + NVMe + SATA – en dejligt mundret navn ikke sandt. Men det er faktisk en rigtig spændende gadget. Ved at montere den i en usb-a- eller usb-c-port, kan man tilslutte forskellige diske direkte i Cloneren, uden brug af skruetrækkere, uden at skulle skille kabinettet på computeren ad og uden at skulle ind i indmaden af din computer. Der kan tilsluttes to diske samtidig i Cloneren, og hvis du samtidig tilslutter den til en computer kan du både læse og skrive fra begge enheder, fortæller Sandberg i deres pressemeddelelse. Hvis du omvendt ikke tilslutter den til en computer, kan den bruges – via et indbygget cloningsprogram – at lave en komplet kopi af indholdet fra den ene disk til den anden. Den understøtter 2,5″ og 3,5″ SATA harddiske og SSD’er, samt NVMe, M.2 og M Key. Den kan også tilkobles en mobil eller tablet via usb-c, og derved få adgang til indholdet på en harddisk herfra. I teorien kan der opnås overførselshastigheder på op til 10Gbps, men igen – det er klart teoretiske hastigheder.
Gadgets

Nu kan du få SSD på din smartphone

Normalt har man ikke brug for en ssd på en smartphone. Langt de fleste har masser af lagerplads indbygget. Men hvis du skal flytte store filer, kan det være nødvendigt at bruge eksterne midler for at flytte dem. Personligt slutter jeg min smartphone til min computer via et usb-kabel, og så kan man som regel flytte filer. Men nu er der kommet en ny mulighed, nemlig at bruge en usb-c SSD Disk adapter fra Sandberg. Med den kan du, uden at skulle bruge værktøj eller kabinettet, sætte en M.2, NVMe eller M Key SSD direkte i adapteren. Herefter er det så bare at slutte usb-c-stikket til computeren, laptoppen eller din smartphone, og så kan du læse og skrive data fra og til SSD’et. Adapteren understøtter SSD’er op til 4TB, og med usb3.2 Gen2 Superspeed kan der, i teorien, overføres med op til 10 Gbps. Prisen for den lille adapter er på sølle 280 kroner, og den skulle være i handlen nu. Specifikationer på USB 3.2 Dock for M.2+NVMe SSD
Gadgets

Tag solcellerne med på turen

De fleste af os kender det godt – pludselig mangler vi strøm til mobilen, headsettet eller andre af vores, på ferien, medbragte gadgets. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Danske Sandberg har nemlig lige lanceret tre nye solpaneler du kan tage med på turen, de er vandbestandige og skulle, ifølge Sandberg, kunne levere virkelig meget strøm. Solpaneler kræver en stor overflade, for at producere meget strøm, og det kan være besværligt at have sådan en svend med på turen, hvis den ligner et sæt vinger til et fly. Derfor har Sandberg lavet deres paneler sammenklappelige, så de let kan ligge i rygsækken, eller på anden måde bæres, og blot foldes ud, når de skal bruges. De tre paneler leverer forskellige strømmænger, men den største kan levere en ydelse på helt op til 200W, hvis sol og måne (måske især sol) står rigtigt. Os der har solpaneler på huset ved godt, at det er yderst sjældent at vi faktisk får 100% effekt. Men op mod 200W er faktisk ganske flot på et mobilt anlæg. Men en ting er at kunne producere strøm, noget andet er at opbevare dem. For hvis du producerer 200W, så skal strømmen jo også helst bruges – og det er nok begrænset hvor mange af dine gadgets der skal have strøm lige når solen skinner. Derfor anbefaler Sandberg da også, at du kobler en powerband, eller power station, til anlægget så du kan fylde strøm på dem i løbet af dagen, så du på den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny powerbank med solceller lover strøm nok til en uge

Vores gadgets bliver stadig mere og mere strømkrævende, batterierne vokser i størrelse og derfor skal vores powerbanks også blive større. Nu har Sandberg lige sendt en ny powerbank på markedet – Solar 6-Panel Powerbank 20000, der har en kapacitet på 20.000 mAh, og som også har indbygget solcellepaner, så den kan oplades fra solen. Solcellerne kommer som løse enheder, der kan kobles på powerbanken efter behov, og der medfølger seks i pakken. Sandberg selv skriver, at 20.000 mAh er strøm nok til en uges forbrug for de fleste. Men jo flere enheder der skal lades op, jo hurtigere løber den tør for strøm. Den samlede ydelse på de seks solcellepaneler er på 7,5W i fuld sol. Det skulle være nok til at oplade en smartphone på et par timer. Hurtigt går det ikke, men omvendt er strømmen så gratis. En powerbank af denne type er beregnet til at tage med på turen, hvor du ikke har adgang til strøm hele tiden. Derfor er den, og solcellepanelerne da også IPX4-vandtætte, og den kan hægtes direkte på rygsækken med en karabinhage.