Headsets og højttalere

Nyt tv-headset fra Sennheiser

Det er ikke første gang Sennheiser har lanceret et headset der er dedikeret til tv-lyden, og den personlige oplevelse. De har både præsenteret os for et in-ear-headset, TV Clear og et bøjleheadset, RS 5200. Hver sin måde at give brugeren personlig lyd til tv’et på, og nu er de så klar med det nyeste af slagsen, et over-ear-headset, RS 120-W. Dette headset kommer med tre forskellige lydindstillinger, så du kan optimere lyden til musik, tale eller holde det i nautral. På den måde skulle du kunne optimere lyden til netop det du sidder og kigge på lige her og nu. Headsettet bruger Bluetooth LE som forbindelse, og har indbygget den nye LE Audio Codec, og de to tilsammen skulle give den bedste lydoplevelse, med masser af god og klar lyd. Sennheiser fortæller i pressemeddelelsen, at lydstyrken kan justeres direkte på ørepropperne, uafhængig af tv’et, hvilket tyder på, at andre stadig kan se med, uden at de skal lære mundaflæsning. RS 120-W skulle være komfortabelt, med bløde ørepuder, og Sennheiser fortæller at det har op til 20 timers batterilevetid og en rækkevidde på op til 60 meter – men hvem er lige så langt væk fra tv’et og stadig gerne vil lytte med, ved jeg bare ikke. Headsettet kommer på markedet her i august, og prisen bliver omkring 130 Euro. Hvad det så bliver oversat til i danske kroner er ikke oplyst, men mon ikke det bliver omkring 1.000 kroner?
Nyhedsbrev

TEST: Headsettet Clear TV giver god tv-lyd og problematisk opsætning

Normalt så tænker jeg ikke tv-lyd når snakken falder på et in-ear-headset, men det nye headset fra Sennheiser, Clear TV, er præcist til den brug – sammen med dit tv. Tanken bag headsettet er, at headsettet kan gøre dialoger bedre når du ser film på dit tv, og på den måde gøre det lettere at følge med. Headsettet har en avanceret algoritme der analyserer lyden og forbedrer dialogen, og resultatet bliver så sendt direkte ind i øregangen på dig. For at forhindre forsinkelse forbinder headsettet sig ikke via bluetooth, men i stedet via en lille forbindelsesboks og dets proprietære trådløse forbindelse, der skal sluttes til tv’ets optiske udgang – nå ja, også til en usb-port, for boksen kræver også strøm. Det var i øvrigt her jeg fik det første problem med Clear TV, for jeg skulle lige have fundet en usb-port på mit tv. Inden jeg går videre med installationen, så skal jeg lige nævne, at der hører en app til headsettet. Via den kan du klare et par forskellige opgaver, herunder opdatere headsettets firmware, vælge niveau for dialogforbedring og så kan du bestemme for meget af lyden i rummet du vil høre. Du kan også bestemme hvordan du vil styre headsettet uden app’en, altså hvordan du skruer op og ned, samt ændrer niveau for stemmeforbedring, direkte på headsettet. Den del var fin, og Sennheiser har lavet en rigtig fin app, der er let at betjene og den har de nødvendige funktioner og ikke alt for mange andre. Virker, virker …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt over-ear-headset på vej fra Sennheiser

Det er stadig ikke meget vi ved om Momentum 4 fra Sennheiser. Men nu har producenten selv lukket lidt op for posen og fortæller blandt andet, at det bliver udstyret med et 43mm transducersystem, der skulle levere meget meget klar dynamik til HiFi lyd. Højttalerne er placeret i en vinklen i forhold til brugernes øre, hvilket skulle give et bedre rum til lyden, og ramme øret bedre. Momentum 4 skulle også kunne tilpasses brugeren på en række områder, så lyden bliver optimeret til netop deres præferencer. Headsettet skulle være designet til at være let og med store ørekopper der lover masser af komfort når du bruger det. Materialet rundt om øret er syntetisk læder, der både skulle være behageligt, holdbart og være med til at sikre bedre lyd og bedre ANC. Headsettet skulle ramme markedet til august, men hvad prisen bliver må vi stadig gætte om.
Headsets og højttalere

Nu skal vi se tv med in-ear-headset på

Normalt er det en social oplevelse at se tv, det er noget vi gør sammen. Ser film, nyder musik eller gamer – husaltret er et sted der samler os. Men et nyt produkt fra Sennheiser, deres helt trådløse in-ear-headset, TV Clear, udfordrer den opfattelse. Det nye headset skulle give en stor klarhed i de dialoger der finder sted på skærmen foran dig. Samtidig skulle det have en lav latenstid til alle tv med optisk eller analog udgang. Det kan forresten også tilsluttes enheder som tablet og smartphone via bluetooth, så du kan bruge dem når du ser film på dem – eller modtager opkald fra din smartphone. Men tilbage til tv-delen, for det er her Sennheiser har fokus. De skriver i en pressemeddelelse, at TV Clear lader dig nyde underholdning fra tv’et på din måde. Du kan vælge mellem fem forskellige niveauer af kalrhed i talen, og give dig op til 20 dB af høj-frekvent forstærkning. Du kan også sætte dit personlige lydniveau i headsettet, så du hører lyden i den styrke du foretrækker, uanset om hvad andre har af lydstyrke på tv’et. Sennheiser skriver ikke direkte at du både kan have lyd i headsettet og på tv’et samtidig, men bemærkning om at lydstyrken i headsettet er uafhængig af, hvad andre har (samtidig) på tv’et, tyder på at det er muligt. Et in-ear-headset vil dog altid betyde, at du isolerer dig fra omverdenen, hvilket Sennheiser tydeligvis er opmærksom på. De har nemlig sikret at headsettet har en tilstand, Ambient Awareness, …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Sennheisers nyeste headset har fed lyd, men kræver mange justeringer

Sennheiser har gennem årene leveret masser af fede headsets, og det var også blandt de første til at levere et headset helt uden kabler. I starten var det dog både stort og klodset, men det kan mna ikke sige gælder for den nyeste inkarnation, Momentum True Wireless 3. Dette headset er super elegant, ligger behageligt i lommen og selve etuiet giver et godt indtryk af elegance og eksklusivitet. I modsætning til alle andre headsets jeg har set, så kommer dette headset i et etui med en grå stofbeklædning, der giver etuiet et flot look. Når det kommer til selve pasformen så er det dog ikke helt så rosende toner der skal lyde herfra. For Momentum True Wireless 3 kan bare ikke sidde ordentligt i øret på mig. Eller rettere, den venstre øreprop sidder ikke ordentligt i øret på mig. Normalt så har jeg intet problem med at få in-ear-headsets til at sidde i godt fast i øret – eller også er det begge ørepropper der ikke passer ordentligt. Men her det altså venstre der bare ikke vil sidde ordentligt. Det føles som om den ikke rigtigt vil danne den forsegling i øret, der skal til for at danne det nødvendige lydrum. Jeg prøvede alle kombinationer af øredutter, men lige meget hjalp det – headsettet sad bedst i ørerne med standardstørrelsen, men stadig lidt for løst i venstre øre. Men udover den lille irritation så gik det rigtig let med ibrugtagningen. Headsettet blev hurtigt forbundet med min telefon, og via app’en …. (læs mere her)