Gadgets

TEST: Spændende ekstra skærm til laptoppen

Normalt så arbejder jeg på min laptop, men med en stor monitor tilsluttet for at være i stand til at se, hvad pokker jeg nu har gang i – plads på skærmen er essentielt for mig. Men nogle gange så er det ikke en mulighed. Hvis jeg er ude at rejse, på kundebesøg eller lignende, så har jeg kun den plads min laptops skærm giver mig – og det er ikke altid nok. Men at hive en 39″ monitor med mig er heller ikke muligt, og jeg gruer ved tanken om at skulle have en skærm med mig, hvor jeg også skal have pakke en stor og tung strømforsyning med i min bagage. Derfor var jeg da også spændt på at skulle teste Phillips mobile skærm, 16B1P3302D, der både er super tynd og ikke kræver en dedikeret strømforsyning. Allerede da jeg pakkede den ud blev jeg positivt overrasket over så tynd skærmen var, og så lidt den faktisk vejede. Skærmen sidder på en base der fungerer som fod, og som kan foldes helt sammen med skærmen. Det gør skærmen til det tykkeste, men det er stadig kun lige omkring 3 cm, og vægten holder sig på omkring 1kg. Når man folder foden ud, bliver skærmen på omkring 1cm, og det er virkelig fedt at skærmen er så elegant. Det gør det let at sætte den op og bruge den til mødet, på cafeen, i toget eller andre steder. Samtidig er der ingen grund til at spekulere på strømforsyning, for skærmen …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung på vej med nye gamerskærme

De nye skærme fra Samsung er Odyssey OLED G9 (modelnavn: G95SD), Odyssey OLED G8 (modelnavn: G80SD) og Odyssey OLED G6 (modelnavn: G60SD). Odyssey OLED G9 er en 49-tommer buet ultrabred gamingskærm med DQHD-opløsning (5.120 x 1.440) og et billedformat på 32:9. Odyssey OLED G8 er den første flade 32-tommer Samsung OLED-gamingskærm med 4K UHD-opløsning (3.840 x 2.160) og et billedformat på 16:9. Begge skærme har en opdateringshastighed på op til 240 Hz og en GTG-responstid på ca. 0,03 ms. Odyssey OLED G6 er en 27-tommer QHD (2.560 x 1.440) skærm, som understøtter et billedformat på 16:9, op til 360Hz opdateringshastighed og ca. 0,03ms GTG responstid. Alle tre nye modeller har OLED Glare-Free-teknologi, der reducerer lysrefleksioner og giver en forstærket visningsoplevelse uden ekstra udstyr, så brugerne kan spille spil med ensartet lysstyrke og farve i næsten alle lysmiljøer.  VESA DisplayHDR True Black 400 skulle sikre at skærmene giver en høj detaljegrad samt levende farver uafhængigt af det spil eller indhold, der vises. Desuden understøtter de AMD FreeSync Premium Pro til ultrajævn HDR-gaming med lav latenstid.  De tre nye skærme har fysiske tilslutningsmuligheder med to HDMI 2.1-porte, en USB-hub og en DisplayPort 1.4-indgang. Odyssey OLED G9 og Odyssey OLED G8 kommer med Multi Control, en ny funktion, der lover problemfri enhedstilslutning for en lettere, forbedret oplevelse med flere enheder. Multi Control giver brugerne mulighed for at overføre billeder og/eller tekst mellem deres Samsung-skærm og andre Samsung-enheder – herunder Galaxy Book, tablet eller telefon. 
Nyheder fra gl. site

Ny kæmpe gamerskærm får QD OLED-panel

Philips har lige lanceret deres nye sub-gaming brand, Evnia, og lancerede samtidig deres nye Evnia 49M2C8900. Skærmen er, som navnet antyder, på 49″, skærmen er en QD QLED med en 240Hz opdateringshastighed, og så er der Vesa ClearMR 13000-certificeret. Herudover har den DTS-lyd med 30W output og Ambiglow-funktion. Skærmen har en 1800R buet ramme, og med en skærm i den størrelse betyder det, at du får en meget omsluttende oplevelse når du gamer på den. Skærmen har en DQHD-opløsning på 5.210 x 1.440, ægte 10-bit farveskala og 450 nits lysstyrke. Skærmen har DisplayHDR True Black 400-certificering, hvilket skulle sikre en flimmerfri gamingoplevelse. Skærmen rammer markedet til september og får en pris på omkring 14.200 kroner.
Nyheder fra gl. site

Nu kan du forkæle dit gamingsetup med en Dual UHD-skærm på 57 tommer

Den nye gamerskærm, med navnet Odyssey Neo G9 57″ er, ifølge Samsung, designet til at levere helt unikke visuelle oplevelser til gameren. Det er en såkaldt Dual Ultra-High-Definition skærm, eller DUHD skærm, og Samsung selv siger at det er verdens første af slagsen. Den har en 1000R-bue, og den er lige så bred som to 32″ UHD-skærmen ved siden af hinanden. Så du skal have masser af bordplads hvis du vil have skærmen stående. Skærmen er udstyret med Quantum Matrix-teknologien der driver Samsungs egen Quantum Mini LED-belysning i skærmen. Samsung selv fortæller at det skulle give mindre og mere diskrete dimming zoner på skærmen. Det samlede resultat skulle give en mere tydelig forskel mellem lyse og mørke områder på skærmen med skarp kontrast og mindre lysgenerering. For at servicere gameren har Samsung givet skærmen en opdateringshastighed på 240 Hz og en responstid på 1ms fra grå-til-grå (GtG). På forbindelsessiden har skærmen en DisplayPort 2.1-tilslutning, samt HDMI 2.1 og en usb-hub. Klimaaftryk Samsung oplyser ikke noget om klimaaftryk, eller om der er brugt genbrugsmaterialer i produktionen af skærmen. Skærmen har både picture-in-picture og picture-by-picture funktioner, så det på den måde skulle være muligt at se flere input på samme tid, og funktionen Auto Source Switch+ gør det muligt at oprette forbindelse til flere enheder hurtigt. Her og nu oplyser Samsung ikke noget om, hvad skærmen kommer til at koste.
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer 5K-skærm til de kreative

Samsungs nye 27″-skærm, Viewfinity S9 kommer med en 5K-opløsning på 5.120 x 2.880, og Samsung lover at den har enestående billed- og tekstklarhed. Den skulle give mulighed for at arbejde med indhold i ultrahøj opløsning uden at skulle zoome ind. Det skulle sikre at brugeren kan se projekter i 5K, og stadig kunne se alle deres redigeringsværktøjer på skærmen. ViewFinity S9 benytter sig af Smart Calibration, som styres med smartphones og som tilbyder brugerne at tilpasse ViewFinity S9-skærmen med præcise indstillinger, uden behov for dyrt, komplekst kalibreringsudstyr. Ved hjælp af Samsungs SmartThings-app kan brugerne vælge at kalibrere i basistilstand for en hurtig og nem justering af hvidbalance- og gammaindstillinger, eller de kan bruge professionel tilstand til komplet kontrol af farvetemperatur, luminans, farverum og gammaindstillinger. Brugerne kan starte denne proces ved blot at rette deres smartphone-kamera mod ViewFinity S9-skærmen, og efter kalibreringen kan de få vist en rapport med detaljer om foretagne justeringer og Delta E-farvenøjagtigheden.  ViewFinity S9 kan tilsluttes både Mac og pc’er via Thunderbolt 4, mini DisplayPort eller usb-c. Skærmen er udstyret med et indbygget 4K SlimFit-kamera, der tilsluttes via pogo pin uden ekstra kabler eller udstyr. Kameraet kan vippes, så det passer til vinklen på skærmen, og Auto Framing holder brugeren synlig og i billedet, selv når han/hun skifter position. Skærmen kan justeres i såvel høje som vippes, faktisk kan den pivoteres hele 90 grader, så den passer bedre til lange dokumenter. ViewFinity S9 skulle dukke op i løbet af august, og får en pris på omkring 12.000 …. (læs mere her)