Editors choice

TEST: Pixel 8 Pro – årets fedeste Android-smartphone

Google har ikke været på det danske marked med deres smartphones så længe endnu – faktisk var sidste års model, Pixel 7 og 7 Pro, første gang Google-mobilerne blev solgt – officielt – i Danmark. Nu er efterfølgeren, Pixel 8 og 8 Pro så dukket op, og i denne test skal vi kigge nærmere på topmodellen og spoiler – den er bare for fed, ikke mindst på kamerasiden. Hvis vi starter med at kigge på designet, så har Google ændret en anelse på det i forhold til sidste års model. Selve skærmen er gået væk fra det krummede design – det vi kender som waterfall design – hvor skærmen går rundt om kanten. I stedet er skærmen blevet helt flad og med en meget tynd kant, eller bezel. Kanten mod bagsiden er stadig meget behagelig afrundet, og den bjælke der indeholder kameraet er der også endnu. Jeg ved godt at den har været udskældt mange steder, men jeg kan rigtig godt lide den. Dels giver den mobilen et elegant udseende, og kameraet ser ikke så dominerende ud. Herudover beskytter bjælken objektiverne, hvilket jeg savner hos stort set alle andre smartphones. Hvis du kigger meget nøje efter på bjælken kan man også se at kameraerne har fået et lidt anderledes layout, og der er kommet et ekstra objektiv i forhold til sidste år. Men alt i alt er jeg meget glad for designet af Pixel 8 Pro, det er en flot og elegant smartphone,. Skærmen er en 6,7″ Super Actua, hvilket …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

OnePlus lancerer (snart) deres første foldbare smartphone

Der er efterhånden flere smartphoneproducenter der har foldbare mobiler på deres hylder, og nu blander OnePlus sig i rækken. D. 19. oktober sender de officielt deres OnePlus Open på gaden på en stor lanceringsevent i Mumbai i Indien. Endnu løfter OnePlus ikke sløret for specielt mange detaljer omkring mobilen, men sige rdog at de med OnePlus Open ønsker at udforske nye vejen inden for smartphone-teknologi og design. De lover at den har en ‘naturlig skærmfold’, deres bedste smartphonekamera til dato og god software, der skal være med til at levere ydeevne på ‘flagskibsniveau’. Mere følger senere, og jeg kan da også løfte sløret for, at mobilen er til test her på redaktionen. Du kan læse mere om, og følge med i lanceringen, her.
Nyheder fra gl. site

Danskerne skal beholde deres elektronik længere

Ifølge markedspladsen Refurbed beholder danskerne deres smartphone alt for længe, også selvom de kunne holde langt længere. Det vil sige, at et stort antal smartphones udskiftes, selvom dens levetid nemt kunne forlænges med en reparation. Det fører til et stort ressourcespild og ikke mindst en omfattende CO2-udledning. Problemet er dog, at tæt på halvdelen af danskerne ikke har en forsikring, der dækker skader på smartphones, så levetiden kan forlænges. Det vil markedspladsen for genanvendt elektronik, Refurbed, ændre på med en ny forsikring, Refurbed Plus, som kan fås til virksomhedens genanvendte og klimavenlige smartphones, tablets og smartwatches. Det mest bæredygtig elektronik er det, vi allerede ejer, og det er derfor afgørende for klimaet, at vi bliver bedre til at reparere elektronik, så det holder længere. At danskernes smartphones i gennemsnit kun holder 2,7 år, er simpelthen alt, alt for kort tid. I sidste ende er det klimaet, der betaler prisen for, at elektronik går til spilde.   Emma Jefelt, Refurbed Danmark Elektronikaffald skader miljøet Danskernes elektronikforbrug buldrer derudad og det samme gælder mængden af elektronisk affald, der nu udgør den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden. En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership 2020 viser, at den globale mængde e-affald vokser med 2,5 millioner tons om året, og at samtlige mennesker på kloden i gennemsnit hver især genererede 7,3 kilo e-affald på ét år. Samtidig estimeres det i rapporten, at 50 tons kviksølv på globalt plan ender i miljøet på grund af e-affald. Ifølge Emma Jefelt, Refurbed, er nedbringelsen af e-affald …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: iPhone 15 Pro Max – den bedste kameramobil til dato

For et år siden tog Apple fotografering med smartphones til et nyt niveau. iPhone 14 Pro Max gjorde det muligt at tage helt unikke billeder og videoer, som ellers ville kræve et traditionelt kamera/videokamera. Jeg var derfor en anelse skeptisk omkring, hvor meget Apple ville være i stand til at forbedre på kamerasystemet på deres nyeste topmodel, iPhone 15 Pro Max – der forresten har samme størrelse som iPhone 14 Pro Max: 6,7″. Men min skepsis blev ret hurtigt gjort til skamme i min test. iPhone 15 Pro Max har et kamerasystem der tager mobil fotografi til et nyt niveau. Hertil kommer at mobilen har et imponerende hardware og er bygget at materiale der gør den til en endnu mere eksklusiv smartphone at have i hånden – prisen taget i betragtning er det nu også at forvente. Vild hardware Inden jeg kommer til at snakke om kamerasystemet, så skal vi lige vende designet og hardwaren, der er et kapitel i sig selv. Denne gang har Apple designet selve rammen i titanium, hvilket både er med til at gøre mobilen robust og holdbar, samtidig med at den bliver en del lettere end tidligewre modeller. Apple har også rundet kanterne en anelse, der både er med til at give mobilen et mere elegant udseende når den ligger på bordet, og som gør at den ligger langt bedre i hånden. Skærmen er en ting vi bruger rigtig lang tid på at kigge på, og igen leverer Apple en fed oplevelse. Billeder, video og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Kommende Nokia-mobiler skal produceres i Europa

Langt hovedparten af alle de smartphones vi omgiver os med produceres i dag i Kina, og det betyder at der er en vis klimabelastning ved at fragte de færdige mobiler til Europa og for den sags skyld, USA. Men det vil HMD Global, der står bag Nokia-mobilerne, nu ændre på. De har lige annonceret, at de trækker produktionen af deres 5G-smartphones hjem til Europa, hvilket – ifølge dem selv – de skulle være de første til at gøre. De fortæller at de blandt andet gør det for at have data og produkter der er lagret og produceret i Europa, og samtidig får de også lettere ved at have fokus på en mere miljøvenlig produktion. HMD Global fortæller at deres nye fabrik i Europa er en reaktion på de skiftende behov hos Enterprise-kunder, og at den nye Nokia XR21 er den første smartphone, som produceres på de europæiske fabrikker. Fabrikken sikrer også, at HMD kan sikre, at data opbevares sikkert i EU. De fortæller at alle forbruger- og virksomhedsdata fra smartphones fremstillet af HMD, bliver lagret og behandlet på HMD’s servere i Finland (hvilket har været en realitet siden 2019). Så fremover kan HMD Global love, at deres kunder nu får en smartphone, hvor både hardware, software og data bliver produceret og gemt i EU, og derfor aldrig bliver sendt til USA aller Asien.