Nyheder fra gl. site

OnePlus sender deres nye kamera op i stratosfæren

Den nyeste topmodel fra OnePlus bliver lanceret i Europa d. 31. marts, men OnePlus 10 Pro 5G har allerede været på en lang tur, nemlig 38km lige op til stratosfæren. Her skulle den nye mobil, hvis kamerasystem er udviklet sammen med kameraspecialisten Hasselblad, taget billeder af jordens horisont, og overleve både turen derop og ned igen. Det er ikke første gang Hasselblad har været med på en helt unik tur. Deres kamera var det første til at tage billeder fra månens overflade, og nu har deres teknologi og erfaring så været en tur oppe i stratosfæren. Kamerasystemet tager billeder i 10bit, og OnePlus fortæller at de derved kan behandle 64 gange flere farver end smartphones, der skyder med 8bit. Samtidig bruger de, hvad de kalder, OnePlus Billion Color Solutions, der som navnet siger, gør at de kan bruge over en milliard farver. Det skulle gøre billederne helt unikke i farveægthed. Det var hele fire kameraer der blev sendt op med ballon, og på turen overlevede de både temperaturer på ned til minus 60 grader, og vindstød på op til 200km/timen. OnePlus selv siger at de klarede den tur uden en skramme. Herunder kan du både se billeder fra turen og en video fra opsendelsen.
Editors choice

Videotest: iPhone SE – fed lille smartphone

Jeg er vild med den nye iPhone SE – for lige under 4.000 kroner får du en iPhone der indeholder næsten alt det du får i de store modeller. Skærmen er mindre og kameraet ikke helt så avanceret, men stadig virkelig fedt. Her kan du se, hvorfor jeg er så glad for den nye iPhone SE. Bedømmelse Samlet vurdering 95% iPhone SE er en fed lille smartphone, hvor du får rigtig meget af alt du også kan få i de store modeller. Men i en udgave du kan have i lommen, og som du har råd til at købe uden at skulle pantsætte huset. Den er udstyret med en lynhurtig processor og selvom kameraet kun har et objektiv, så tager det virkelig fede billeder. Du kan læse mere om iPhone SE her. Prisen ligger på 3.999 kroner.
Nyheder fra gl. site

Nye mellemklassemobiler fra Samsung

Knapt nok har Samsung lanceret deres nye highend-serie af mobiler, S22-serien, før de sender to helt nye mellemklassemobiler på markedet, nemlig deres Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G. Den nye A-serie kommer med en helt ny processor, et AI-kamera, en stor og fleksibel skærm, op til to dages batterilevetid og understøttelse for 5G. Blandt andet så har kameraet i A53 5G fire objektiver, herunder et 64MP kamera med optisk billedstabilisering, og så har den en 32MP frontkamera så du kan få nogle skarpe og flotte selfies. De nye mobiler drives af en ny 5nm processor, som Samsung lover hjælper med til at drive den AI der skulle sikre gode billeder, selv ved lav belysning. F.eks. kommer der en forbedret nattilstand der kombinerer op til 12 billeder samtidig, så nattebillederne bliver lysere og med mindre støj. Samtidig justerer A-serien også billedhastigheden så dine videoer automatisk bliver lysere, selv ved dårlig belysning. Skærmen på A53 er en 6,5″ Super AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120Hz, mens A33 må nøjes med en skærm på 6,4″ Super AMOLED med en opdateringshastighed på 90Hz. Begge mobiler understøtter 5G og har Corning Gorilla Glass, og så er de IP67-certificerede, hvilket betyder at de er vand- og støvbestandige. Begge mobiler dukker op på markedet i april, og A53 kommer både med 128GB og 256GB. Prisen starter ved 2.800 kroner for Galaxy A33 5G, mens prisen for A53 starter ved 3.400 kroner.
Nyheder fra gl. site

Xiaomi 12-serien på vej til Danmark

Vi har ikke haft glæden af Xiaomi så længe på det danske marked endnu, men deres Redmi 11-mobiler får allerede nu en afløser, nemlig 12-serien. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Xiaomi sidste år var det næstestørste mærke af mobiltelefoner i Europa, og nu vil Xiaomi slå fast at de hører til i toppen med deres næste serie af mobiler. Xiaomi 12-serien lover at komme med nye og spændende AI-algoritmer og softwareværktøjer, der muliggør foto- og videoredigering i professionel liga – direkte på mobilen. Kameraet i Xiaomi 12 Pro og Xiaomi 12 har 3 objektiver, hvor begge har et kraftigt vidvinkelkamera på 50MP, og som understøtter 8K-video. I Pro-modellen er alle tre objektiver på 50MP, og så er der en ekstra stor senros fra Sony, IMX707, der skulle kunne indfange mere lys og flere farver, og have en hurtigere fokuseringshastighed end tidligere modeller. 12-modellen får udover hovedkameraet et 13MP ultravidvinkelskamera og et 5MP teleobjektiv. En af de nye AI-funktioner i kameraet er ProFocus, der skulle identificere og spore objekter i bevægelse, for at mindske risikoen for at billeder bliver slørede eller mister fokus. Der er også kommet Ultra Night Video med, der skulle give nye muligheder for at optage film i svag belysning. Herudover kommer der en masse redigeringsunktioner, så som Parallel world, Freeze Frame og Magic Zoom. Skærmen på begge mobile er af typen AMOLED Dot Display, der understøtter TrueColor, Dolby Vision og HRD+ og er forstærket af Gorilla Glass Victus. Xiaomi 12 Pro har en skærmstørre på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny budgetmobil fra Motorola

Lenovoejede Motorola er nu igen klar med en superbillig smartphone, moto g22, der på trods af den lave pris lover at komme med masser af spændende teknologier indbygget. Men inden vi kommer til mobilen, så skal du naturligvis også lige være klar over, at en smartphone til under 1.500 kroner også har sine begrænsninger, typisk er der skåret ned på materialevalg og ikke mindst på processorernes størrelse og dermed også ydeevne. Men hvis vi kigger lidt nærmere på moto g22 så fortæller Motorola, at den er udstyret med et 50MP firedobbelt kamerasystem, har en 6,5″ skærm med en opdateringshastighed på 90Hz (hvilket Motorola kalder for Max Vision), samt et batteri på 5.000 mAh. Alt i alt virkelig flotte specifikationer. Pressemeddelelsen lover at det nye kamerasystem leverer levende billeder med op til fire gange bedre lysfølsomhed, og så er mobilen – helt som vi kender fra tidligere mobiler i moto g-serien – udstyret med Quad Pixel-teknologien. Udover hovedlinsen på 50MP, så er mobilen udstyret med en 118 graders ultravidvinkel kamera, så der kan presses langt mere ind på billederne, f.eks. når du tager landskabsbilleder. Herudover er der en dedikeret dybdesensor, der skal gør billeder, ikke mindst portrætter, endnu bedre og mere professionelle. Endelig er der også et objektiv til makrobilleder, Macro Vision, som skulle sikre at du kan komme meget tæt på motiverne og stadig få flotte og skarpe billeder. Endelig er der selfiekameraet, der er på 16MP, og som skulle gør at brugerne kan få mere med at omgivelserne når …. (læs mere her)