Smartphones

TEST: Sony Xperia XZ2 – så kom Sony tilbage

Med Sony Xperia XZ2 går vi igen ned i størrelse på skærmen. 5,7” siger målet og det er som udgangspunkt en fin størrelse. Men Sony har ikke formået at få gjort kanten om mobilen mindre. Det vil sige at vi rent fysisk har en stor og tung mobil her. Og det er ærgerligt, for Sony har ellers gjort meget ved designet. Væk er deres kantede design, og ind er kommet et afrundet og behageligt design. Specielt bagsiden er afrundet og den ligger godt i hånden. Men mobilen er fysisk større end mobiler med en markant større skærm, og det trækker ned. Det gør også at den ikke ser helt så elegant ud som jeg havde håbet, men den er stadig bleve langt bedre. Når det kommer til skærmen så sparker Sony ikke helt så meget til bolden som jeg havde håbet. Skærmen har en opløsning på 2.160 x 1.080 i fuld HD, men det bringer den så også ned i den lave ende i testen her. Hvorfor Sony ikke har smidt en bedre skærm i den ved jeg ikke. Men den bruger dog deres Trilluminos skærm, hvilket er med til at gøre skærmen mere klar. Hastigheden på skærmen fejler intet, den er dejlig hurtig og responsiv, det eneste jeg mangler er et skærmbillede med mere power på. Mobilen åbnes med pinkode eller fingeraftryk, men her har Sony altså valgt at placere den lavt på bagsiden af mobilen, og det gør at den er svær at ramme. Men til gengæld så …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sonys nye smartphones, Xperia XZ2 og XZ2 Compact satser mere på underholdning end på kameraet

På Mobile World Congress i Barcelona var Sony, som mange andre, klar med nye smartphones. Det var deres Xperia XZ2 og XZ2 Compact der så dagens lys, og i modsætning til andre producenter der kappes om herredømmet over kameraet, så har Sony valgt at bakke ud af den konkurrence og i stedet fokusere på at udvikle mobiler der underholder. Det betyder ikke at kameraet er dårligt, på ingen måde, og det er da også blevet forbedret i forhold til årene før. Men fokus har været på at gøre de nye smarte mobiler til underholdningsmobiler. Xperia XZ2 Xperia XZ2 har en udvidet 5,7″ Full HD+ HDR 18:9-skærm, så man kan nyde sine favoritfilm og andet indhold med exceptionel farve- og kontrastgengivelse. Oplevelsen ved at kigge på HDR-indhold forbedres ved hjælp af Sony’s BRAVIA®-TV-teknik X-reality™ til mobiler. XZ2 konverterer desuden andet indhold til tæt på HDR-kvalitet. Det indebærer, at selv streamede videoklip får en kvalitetsforbedring, så afspilningen bliver en større filmoplevelse. XZ2 er forsynet med den unikke haptiske teknik, som ikke kun stimulerer dine øjne og ører men også din følesans, der yderligere øger underholdningsoplevelsen. Sony’s helt nye dynamiske vibrationssystem analyserer lyddata og lader dig føle handlingen i hænderne. Det får dine film, spil og videoer til at komme til live på en helt ny måde. Alt for yderligere at forstærke og forbedre synsoplevelsen. Forbedret foto og video Motion Eye-kameraet har fået en banebrydende opgradering og tilbyder nu verdens første 4K HDR-filmoptagelse i HLG-format (Hybrid Log Gamma) i en smartphone. Du kan …. (læs mere her)