Nyheder fra gl. site

Nyt high-end kamera fra Canon sætter helt nye standarder for fotografi

Tech-Test har været ude hos Canon og se det nye kamera, og selvom prisen nok vil skræmme de fleste private brugere langt væk, over 60.000 kroner inkl. moms for kamerahuset alene, så var det svært ikke at blive imponeret over de mange spændende teknologier, muligheder og detaljer som Canon har puttet ned i det nye kamera. Og lad mig da starte med at kigge på nogle af de nyheder som kameraet indeholder. Dels har det nu en framerate på op til 20 billeder/sek med fuld AF-sporing, og de billeder jeg så taget med den hastighed var vildt flotte og imponerende. Canon har også puttet 28 gange så mange punkter ned i midten af AF-sensoren (i forhold til forgængeren), og det giver endnu større nøjagtighed når det går stærkt med at tage billeder (hvem elsker ikke en hurtig autofokus?). Men det stopper ikke der, for EOS-1D X Mark III kan lave interne optagelser i 5,5K 12-bit RAW-video, en standard der ellers kun ses i de såkaldte cinama-kameraer. Resultat? Tja – hvis du er videofotograf kan du snildt bruge dette nye kamera som b-kamera. Naturligvis har det nye kamera også en ny processor. Canon har proppet den nye Digic 9-processor ned i kameraet, så der kan laves imponerende mængder beregninger på de billeder kameraet skyder. Og nu der er en hurtig processor, har Canon også lige udstyret kameraet med, hvad de kalder, Deep Learning, så det blandt andet lærer motiver at kende, og derved let kan holde fokus på fx ansigter – …. (læs mere her)