Nyheder fra gl. site

Acer Spin 7 – nu med Qualcomm-processor

Dermed bliver Acer Spin 7 verdens første laptop der er drevet af Qualcomms nye processor, Snapdragon 8cx Gen 2 5G. Den nye platform understøtter både mmWave og sub-6 GHz 5G-frekvenser, hvilket betyder at du an være online både hjemme og på farten med den enorme hastighed som 5G tilbyder. Spin 7 laptopen har et 360-graders hængsel, så brugeren helt selv kan vælge, hvilken form faktor han ønsker at bruge. Du ved, traditionel laptop, som en tablet eller måske i præsentationstilstand (som vi også kalder for tent mode). Den vejer kun 1,4kg og er 15,9mm tyk, og den nye processor skulle sikre at den har ekstraordinær lang batterilevetid, Acer selv lover op til flere dages brug. Den har et full hd ips-display, integreret Qualcomm Aqustic echo noise cancellation og noise suppression (ECNS), hvilket skulle give en virkelig god lyd. Som nævnt understøtter den 5G både på mmWave og sub-6 GHz-frekvenser, hvilket gør at den i teorien kan download med op til 7,5 Gbps. I kabinettet er der også Acer Active Stylus, en genopladelig pen der er bygget på Wacom AES 1.0, og det giver den 4.096 niveauer af trykfølsomhed, og dermed skulle Spin 7 være ret god når der skal tegnes. Spin 7 er på markedet i norden til december, men endnu kendes prisen ikke. Acer lover at den kommer senere.