Nyheder fra gl. site

Ny elektrisk Audi kommer til Danmark

Elbiler er blevet rigtig vigtige for de fleste større bilproducenter i dag, og Audi har nu lanceret deres nyeste SQ8 e-tron til danskerne. Det er den første serieproducerede elbil fra producenten med tre motorer. Foraksen er forsynet med en 169 HK elmotor, mens der på bagakslen sidder to elmotorer der driver hvert deres baghjul, og de leverer hver 133 HK. Samlet set skulle det give bilen 503 KH og et moment på 973 Nm. Audi fortæller i pressemeddelelsen at SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron begge er 2mm lavere og 39mm bredere end den almindelige Q8 e-tron. Men den har fået samme batteri- og ladeteknologi som Q8 55 e-tron. Ifølge Audi skulle det give en ladetid fra 10 til 80% på 31 minutter, samt et større batteri på 106 kWh, hvilket skulle give en rækkevidde på op til 468 km. Men helt i tråd med Audis almindelige priser så er det absolut ikke nogle billige biler du får her. Startprisen ligger på omkring 914.990 kroner og det inden du selv ændrer på konfigurationen. Du kan læse mere om Audi SQ8 e-tron her. Du kan læse mere om Audi SQ8 Sportback e-tron her. Tekniske data SQ8 e-tron SQ8 Sportback e-tron Power 370 kW / 503 hk 370 kW / 503 hk Drejningsmoment 973 Nm 973 Nm Rækkevidde 454 km 468 km Forbrug 26,4 kWh/100 km 25,5 kWh/100 km 0-100 km/t 4,5 sek. 4,5 sek. Elektronisk begrænset tophastighed 210 km/t 210 km/t Batteri (netto/brutto) 106 / 114 kWh 106 / 114 kWh DC …. (læs mere her)