Gadgets

Ny Logitech-mus giver taktil feedback

Logitech har præsenteret den seneste tilføjelse til deres MX Master-serie, MX Master 4. Musen adskiller sig fra sine forgængere ved at introducere haptisk feedback og en stærkere, mere stabil forbindelse. Taktil feedback og softwaregenveje MX Master 4 er den første mus i serien, der benytter haptisk feedback. Denne teknologi giver brugeren taktile vibrationer ved scrolling, navigation og klik. Ifølge Logitech er den taktile oplevelse tiltænkt at øge præcisionen og brugeroplevelsen, særligt i arbejdsgange inden for video- og billedredigering, design og dataanalyse. Musen er kompatibel med softwaren Logi Options+, som introducerer den nye funktion Actions Ring. Dette er et digitalt overlay, der ifølge Logitech kan reducere gentagne og ensidige musebevægelser med op til 63 % ved at give adgang til app-specifikke genveje og tilpassede styringsmuligheder. Vi har udviklet MX Master 4 til at give vores brugere en ny dimension af fordybelse og hastighed – takket være den taktile haptiske feedback og den øjeblikkelige adgang til deres foretrukne værktøjer via Actions Ring-softwaren. Tolya Polyanker, General Manager for MX Business hos Logitech Musens trådløse forbindelse er blevet forbedret med en ny chip og optimeret antenneplacering, hvilket ifølge producenten giver en dobbelt så stærk forbindelse som tidligere modeller. Forbindelsen sker via en USB-C-dongle. Bæredygtighed og forretningsfokus Logitech oplyser, at MX Master 4 er produceret med et fokus på bæredygtighed. Musen indeholder mindst 48 % certificeret genbrugsplast, og batteriet består af 100 % genbrugt kobolt. En separat version, MX Master 4 for Business, er også tilgængelig. Denne udgave er designet til nem implementering i virksomheder, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

iPhone 15 får måske falske knapper

Hvis du tænker tilbage på iPhone 8, så var det den første iPhone, hvor den fysiske knap, hjem, blev erstattet af en lille fordybning der virkede som en knap. Det smarte her var, at du fik et taktilt feedback, så du blev snydt til at tro, at du faktisk trykkede på en rigtig knap. Nu lyder rygterne så, at de fysiske knapper, der stadig er tilbage på din iPhone, bliver erstattet af samme slags ‘falske’ knapper på den kommende iPhone 15. De falske knapper bliver udstyret med samme haptiske feedback, der skal give brugerne illusionen af at have klikket på en ægte knap. Rygtet går videre, at andre smartphones vil følge Apples eksempel, og erstatte de fysiske knapper med faste knapper med haptisk feedback. Der er flere gode grunde til at erstatte de fysiske knapper. Med færre bevægelige dele vil mobilen blive mere solid og mindre sårbar overfor vand, støv og andre ting. Det bliver spændende at følge, hvad der kommer til at ske fremover.