Nyheder fra gl. site
Lettere at finde dine nøgler, mobil og meget mere
Tile er ikke et nyt produkt. Den lille dims du kan sætte i din nøglekæde, taske, lægge i lommen eller andet er kendt teknologi. Men nu er der kommet to nye produkter i serien, Tile Mate og Tile Pro. De er blevet udstyret med længere rækkevidde, højere volumen og udskiftelige batterier. Det sidste er længe ventet, for jeg har personligt prøvet flere af denne type ”find dine nøgler”-produkter, og alle irriterer mig ved at de kun virker i en periode, så dør batteriet og jeg skal købe nye. Men nu kan jeg så skifte batteri, og det er fedt. Samtidig med de nye produkter lancerer de også Tile Premium, en række tjenester der giver dig flere muligheder med Tile. Du få blandt andet gratis tilsendt batterier når dine Tile-enheder er ved at løbe tør for strøm, smarte advarsler, 30 dages lokationshistorik (hvad jeg så end skal bruge det til) og flere andre tjenester. De nye version af Tile har en garanteret batterilevetid på et år, og så kan batterierne jo skiftes, hvilket er et stort plus. Du kan også bevæge dig længere væk fra Tile-produkterne og stadig nå dem med din smartphone. Bluetooth-rækkevidden er nemlig udvidet for begge produkter. Tile Mate kan klare 45 meter mens Tile Pro klarer lige over 90 meter – mon ikke du så altid vil være nogenlunde i nærheden af din Tile? Tile Mate får en pris på 199 kroner mens Tile Pro vil blive solgt for 269 kroner i danske butikker og på Tile.com. …. (læs mere her)