Laptops

Samsung klar med AI-computere

Galaxy Book4-serien, herunder Galaxy Book4 Ultra, Galaxy Book4 Pro og Galaxy Book4 Pro 360, blev lanceret i Korea den 2. januar og oplevede rekordstor interesse og solgte 1,5 gange mere end sidste års Galaxy Book3-serie i løbet af den første salgsuge, og nu er serien af laptops så kommet til Danmark. Ifølge Samsung kommer Galaxy Book4-serien med intelligent produktivitet understøttet af robust hardwareydelse. Galaxy Book4 Ultra er udstyret med den nye Intel Core Ultra 9/7-processor, der kombinerer en CPU, GPU og en ny NPU i en enkelt pakke, samt forbedret sikkerhed, hvor hver Galaxy Book-model har en ny diskret Samsung Knox-sikkerhedschip, der hjælper med at sikre kritisk systemdata separat. Galaxy Book4 Ultra- og Galaxy Book4 Pro-serien er udstyret med Dynamic AMOLED 2X-berøringsskærm, der lover klar kontrast og virkelighedstro farver. Skærmen skulle også være god, selv i sollys, takket være Vision Booster, der automatisk forbedrer lysstyrken, samt ved hjælp af antireflekterende teknologi der skulle reducere distraktioner, lover Samsung. Men hvor Samsung siger at deres nye laptops er udstyret med AI, så skriver de ikke noget nærmere om, hvad AI gør for laptoppen. Et gæt er at de hentyder til de nye processorer og CoPilot fra Microsoft. Den nye laptops får priser der starter på omkring 5.700 kroner for den billigste, til den dyreste der ligger på en pris til omkring 23.000 kroner.
Nyheder fra gl. site

3 nye edge-mobiler fra Motorola ser dagens lys

Motorola er kendt for mobiler til meget rimelige priser, men samtidig for mobiler der har masser af fede funktioner og spændende teknologi. De tre nye modeller er ingen undtagelse. Motorola edge 30 ultra skulle, ifølge Motorola, da også indeholde banebrydende teknooogi og højeste opløsning i et kamerasystem. Den påstand bakker Motorola op med et hovedkamera med en sensor på 200MP, som skulle være designet til at indfange mere lys ved at kombinere 16 pixels, hvad Motorola kalder, en 2,56 mikrometer Ultra Pixel. Video på edge 30 ultra skulle understøtte op til 8K med en opløsning på over 33 millioner pixels. Motorola hævder at det er den højeste videoopløsning p åen smartphone i dag. Den understøtter også 4K HDR10+, en standard der stiller høje krav til farvenøjagtighed, lysstyrke og kontrast. Herudover har topmodellen en 50MP ultravidvinkel kameralinse, den har Macro Vision så du skulle kunne komme fire gange så tæt på motivet, sammenlignet med et standardobjektiv. Endelig har den et 2x teleobjektiv. På fronten er der et 60MP selfiekamera, hvilket ligeledes skulle høre til blandt de højeste opløsninger du kan få på et selfiekamera i dag. Processoren er en Snapdragon 8+ Gen 1 Mobile Platform, og den understøtter 5G, har AI og er optimeret til gaming. Den kommer med op til 12GB LPDDR5 RAM og op til 256GB lagerplads. Netop den nye Snapdragon-processor er godt nyt for spillefolket. For den indeholder funktionen Elite Gaming, der lover at reducere forsinkelser ved betjening af skærmen med en berøringshastighed på 360Hz. Samtidig er mobilen …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye ultrabærbare fra Acer

På årets store forbrugermesse i Las Vegas – der dog var delvist virtuel i år – lancerede Acer to tilføjelser til sin slanke, lette og kraftfulde Swift X-serie af bærbare computere med integreret gpu. De nye computere består af en ny 14-tommer og 16-tommer model. Den 14-tommers ultra-bærbare Swift X (SFX14-51G) vejer kun 1,4 kg, og er udstyret med op til 12. generations Intel Core-processor med op til 12 kerner og Nvidia GeForce RTX 3050 Ti gpu i dens 17,9 mm tynde aluminiumskabinet. En blæser, et ventileret tastatur og to kølerører afleder varmen, der genereres af den kraftfulde hardware, og hjælper til at opretholde den høje ydeevne, der forventes af kreative, der studerer eller arbejder med multimediedesign.  16-tommer modellen (SFX16-52G) har 12. generations Intel Core-processorer med op til 12 kerner (4 P-kerner og 8 E-kerner) og integreret Intel Arc-grafik. Den bærbare computer gør brug af sine ekstra to tommer i diagonalmål til at presse lidt mere kølekraft ind: Dobbelte blæsere, dobbelte kobber-kølerører, et ventileret tastatur og en større sideudstødningsport. Enheden, der er udviklet i samarbejde med Intel, opfylder kravene til en Intel Evo bærbar computer når det gælder både Intels hardwarespecifikationer og oplevelsesmål for reaktionsevne, øjeblikkelig opstart, batterilevetid, hurtig opladning og intelligent samarbejde. Begge kører Windows 11 og har IPS-skærm i 16:10-forhold. Skærmopløsningen er 2240 x 1400 på 14-tommer-modellen og op til 2560 x 1600 (WQXGA) på 16-tommer-modellen – med smalle skærmrammer, hvilket giver mulighed for et skærm-til-kabinet-forhold på op til 92,22%. Med 100% dækning af sRGB-farverummet og op til …. (læs mere her)