Nye ultrabærbare fra Acer

Det er to nye modeller i deres Swift serie der nu dukker op, en i 14" og en i 16". Fedt at se at den ultrabærbare ikke er død endnu

På årets store forbrugermesse i Las Vegas – der dog var delvist virtuel i år – lancerede Acer to tilføjelser til sin slanke, lette og kraftfulde Swift X-serie af bærbare computere med integreret gpu. De nye computere består af en ny 14-tommer og 16-tommer model.

Den 14-tommers ultra-bærbare Swift X (SFX14-51G) vejer kun 1,4 kg, og er udstyret med op til 12. generations Intel Core-processor med op til 12 kerner og Nvidia GeForce RTX 3050 Ti gpu i dens 17,9 mm tynde aluminiumskabinet. En blæser, et ventileret tastatur og to kølerører afleder varmen, der genereres af den kraftfulde hardware, og hjælper til at opretholde den høje ydeevne, der forventes af kreative, der studerer eller arbejder med multimediedesign. 

16-tommer modellen (SFX16-52G) har 12. generations Intel Core-processorer med op til 12 kerner (4 P-kerner og 8 E-kerner) og integreret Intel Arc-grafik. Den bærbare computer gør brug af sine ekstra to tommer i diagonalmål til at presse lidt mere kølekraft ind: Dobbelte blæsere, dobbelte kobber-kølerører, et ventileret tastatur og en større sideudstødningsport.

Enheden, der er udviklet i samarbejde med Intel, opfylder kravene til en Intel Evo bærbar computer når det gælder både Intels hardwarespecifikationer og oplevelsesmål for reaktionsevne, øjeblikkelig opstart, batterilevetid, hurtig opladning og intelligent samarbejde.

Begge kører Windows 11 og har IPS-skærm i 16:10-forhold. Skærmopløsningen er 2240 x 1400 på 14-tommer-modellen og op til 2560 x 1600 (WQXGA) på 16-tommer-modellen – med smalle skærmrammer, hvilket giver mulighed for et skærm-til-kabinet-forhold på op til 92,22%. Med 100% dækning af sRGB-farverummet og op til 400 nits lysstyrke lover Swift X krystalklare billeder og fordybende grafik. For at forbedre disse billedoplevelser yderligere har den også Acer BluelightShield for mere behagelig visning, samt Acer ExaColor og Acer Color Intelligence for mere levende farver.

Ud over op til 16 GB LPDDR5-hukommelse og 2 TB PCIe SSD-lagring for bedre ydeevne har de nye Swift X-modeller Intel Wi-Fi 6E (802.11ax) for hurtig og stabil forbindelse, hvilket gør dem oplagte til hurtig fildeling og uforstyrret 4K-streaming. Derudover har de bærbare PC’er 2 Type-C-porte med Thunderbolt 4 (op til 40 GBs) understøttelse, to USB 3.2 Type-A-porte, HDMI 2.0 og en fingeraftrykslæser for let login med Windows Hello.

Produktivitetskapaciteten for begge modeller forbedres yderlige af et webcam med Acers Temporal Noise Reduction (TNR)-teknologi til højkvalitetsbilleder selv under dårlige lysforhold. Acer PurifiedVoice med AI Noise Reduction og DTS-lyd giver klarere kommunikation.

About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?