Nyheder fra gl. site

Nye AOC-skærme får usb-c og webcam

De tre nye skærme i V5-serien kommer i tre størrelserne (24″/60,4 cm 24V5CW, 27″/68,6 cm Q27V5CW og 34″/86,4 cm ultrawide CU34V5CW) og har indbyggede webkameraer på 2 MP med Windows Hello-understøttelse. De 3-sidede kantløse V5-modeller er tynde skærme med en alsidig usb-c-forbindelse, der tilbyder 65 W strømforsyning til opladning og signaloverførsel fra bærbare eller tablets med et enkelt kabel. Den 34″ ultrabrede CU34V5CW tilbyder det største billede takket være det buede VA-panel med 1500R krumning, der forbedrer synlighed ud mod kanterne og øger fordybelsen i spil og film. Opløsningen er på UWQHD (3.440 x 1.440 pixels), og den giver mulighed for at vise 3-4 vinduer side om side. CU34V5CW er en allrounder og tilbyder multitasking ved at vise flere applikationer på én gang. Den har et kontrastforhold på 3000:1 og et filmisk 21:9-billedformat. Takket være sin 100 Hz opdateringshastighed, AMD FreeSync-understøttelse og lave responstider (1 ms MPRT, 4 ms. GtG) er CU34V5CW velegnet til gaming. Skærmen understøtter også tilstanden Picture-in-Picture (PiP) og Picture-by-Picture (PbP) til samtidig visning af to kilder. Skærmen på 27″, Q27V5CW, har et IPS-panel med QHD-opløsning (2.560 x 1.440). Opdateringshastigheden på 75 Hz forbedrer skarpheden ved bevægelse i forhold til mere almindelige 60 Hz-modeller, mens brede betragtningsvinkler (178°/178°) og høj farvenøjagtighed (126% sRGB, 105% AdobeRGB , 98% DCI-P3) ikke kompromitteres takket være IPS-teknologien. Den mindre 24V5CW tilbyder samme funktionalitet men i en mindre 24″-udgave. Den har et levende IPS-panel med rige og nøjagtige farver, FHD (1.920 x 1.080) opløsning og 75 Hz opdateringshastighed. Alle tre modeller har ergonomiske, højdejusterbare fødder, der tilbyder vippe- og drejejusteringer samt mulighed for 90° rotation for 24″ og 27″ modellerne. VESA-monteringsmuligheden i alle tre modeller giver mulighed for multiskærmopsætninger. Alle tre modeller er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye usb-c-skærme fra AOC

Det er V5-serien fra AOC der nu får nye skærme. De går fra 24″ helt op til 31,5″ og AOC lover at de har et tyndt, slankt og minimalistisk design. V5-serien kommer i sort, med et 3-sidet kantløst design med en smal kant i bunden og en supertynd fod (12,1 mm). V5C kan justeres i højden, mens V5CE byder på mere simple justeringsmuligheder og kan vippes. V5C kan drejes i foden, vippes, roteres 90 grader og justeres 130 mm i højden. Alle modeller har en 4-ports usb 3.2-hub og et usb-c-stik med 65 Watt strøm. Usb-c-forbindelsen kan levere strøm til og oplade enheden, mens den samtidig overfører skærmsignalet og giver adgang til andre enheder på den indbyggede usb-hub. Masser af kræfter Modellerne på 24″ og 27″ byder på et bredt farvespektrum og høj farvenøjagtig takket være sine IPS-paneler, imens de større modeller på 32 tommer er udstyret med VA-paneler, der giver levende billeder. Opdateringshastigheden på 75 Hz overstråler de 60 Hz i almindelige kontormodeller, mens den hurtige 4 ms GtG-svartid samt AMD FreeSync- understøttelse også gør V5-serien velegnet til gaming efter arbejdstid.  AOC byder desuden på tre modeller med IPS-paneler, Full HD-modellerne 27V5C og 27V5CE eller Q27V5C med QHD (2.560×1.440) opløsning. TQ32V5CE har et 3-sidet rammeløst design, 31,5” VA-panel med QHD (2.560×1.440) opløsning. Foden byder på hældningsjustering på -5/23°, men understøtter også muligheden for montering af VESA-beslag ligesom resten af modellerne. AOC 24V5C, 24V5CE, 27V5C, 27V5CE, Q27V5C og Q32V5CE vil være tilgængelige fra september 2022 til nedenstående vejledende priser: 24V5C: 1.999 kroner 24V5CE: 1.779 kroner 27V5C: 2.229 kroner 27V5CE: 2.079 kroner Q27V5C: 2.819 kroner Q32V5CE: 2.969 kroner
Nyheder fra gl. site

MMD lancerer Philips 346B1C-skærmen med usb-c-dock

Philips 346B1C er udstyret med flere spændende teknologier, der giver en spændende seeroplevelse. CrystalClear, UltraWide QHD 3.440 x 1.440 pixel billeder og et luksuriøst bredt format, størrelse 21:9, muliggør side-om-side sammenligninger og XXL-visning af regneark. Desuden giver MultiView-teknologien brugerne mulighed for at arbejde på flere enheder samtidigt, f.eks. bærbar og pc, og en MultiClient integreret KVM-switch giver dem mulighed for at styre to separate PC’er ved hjælp af én enkelt skærm-tastatur-mus konfiguration. For dem, der ynder at blande forretning med fornøjelse, tilbyder denne skærm også Adaptive-Sync-teknologi, der garanterer lynhurtig responstid og flydende spil-oplevelse. Magien ved usb-c Philips 346B1C kommer med en indbygget usb-c dockingstation med strømforsyning, hvilket betyder, at brugerne kan drage fordel af funktionaliteter som nem docking med ét kabel og mulighed for at tilslutte en bærbar computer til skærmen, så man kan se video i høj opløsning og få superhurtig dataoverførsel, selv når den bærbare genoplader. Futuristiske funktioner Skærmen er udstyret med en bred vifte af funktioner, der forbedrer komforten. Flicker-Free-teknologi og LowBlue-tilstand giver en væsentligt bedre visuel oplevelse, mens du arbejder; EasyRead-tilstanden giver en læseoplevelse som hvis man læste fra et stykke papir; Og dernæst en 180° svingbar, vipbar og højdejusterbar stander med VESA-beslag. En indbygget strømsensor registrerer og tilpasser sig til menneskelig tilstedeværelse, hvilket reducerer energiomkostningerne med op til 80%. Og så er den kviksølvfri, blyfri, EnergyStar 7.0, RoHS og TCO-certificeret. Philips 346B1C monitoren er tilgængelig i november 2019 med en vejledende udsalgspris på 4.469 kroner.
Nyheder fra gl. site

Sådan får du usb, hdmi og jack-stik til den nye iPad Pro

Jeg ved godt at det kan lyde underligt, men at udskifte Lightningstikket med en usb-c port og fjerne Jack-stikket, giver mulighed for at få ret mange nye forbindelser til den nye iPad Pro. Nå ja – at fjerne Jack-stikket gør hverken fra eller til, men det er som sådan også lige meget, for du kan sagtens få den tilbage. Det er firmaet Hyper, der lige har lanceret verdens første dedikerede usb-c-hub til de nye iPad Pro. Den minder faktisk ret meget om dsen usb-c-hub du kan købe til de nye MacBook Pro, og fungerer da også på samme måde. Den lille hub er en aflang udvidelse du slutter til usb-c-porten på iPad Pro. På selve hubben får du så seks helt nye porte. 4K HDMI, 35mm Jack-stik, SD, Micro SD, usb-a 3.0 og usb-c (den skulle du jo helst ikke miste vel?). Der er ikke så meget mere at sige om den lille dims fra Hyper, men det er klart noget der vil gøre de nye iPads til endnu større konkurrenter til de traditionelle laptops, end de allerede er. Usb-c-hubben fra Hyper virker til både 11” og 12,9” versionerne, og fungerer også hvis du sætter Apple Smart Folio på din iPad. Den lille usb-c-hub er tilgængelige i løbet af december til en pris på 49 dollars, hvis du bestiller direkte fra Hyper via dette link.
Nyheder fra gl. site

Ny transportabel usb-c skærm fra AOC

Hvis du er som de fleste computerbrugere, så mangler du konstant skærmplads, eller måske bare en ekstra skærm når du arbejder eller gamer. Nu kommer AOC så med deres nyeste transportable skærm der kører på usb-c-teknologi, og den har fået den mundrette navn I1601FWUX. Skærmen I1601FWUX anvender usb-c både til at tilkoble strøm og computer. Størrelsen på skærmen svarer til de mest almindelige laptops, og stativet gør at du kan sætte højden præcist til det der passer dig. Skærmen er ikke særlig stor – med 15,6” og en tykkelse på kun  8,5 mm vil den ligge i de fleste laptop-tasker, og samtidig er vægten holdt på kun 800 gram, så det er ikke den store vægtforøgelse der kommer ned i tasken. IPS-skærmen har en betragtningsvinkel på 160/160° så flere brugere på samme tid kan se med på skærmen. Skærmen kommer også med AOCs Low Blue Light mode, som reducerer potentielt skadeligt blåt lys, forebygger træthed i øjnene og giver et behageligt brug hele dagen og natten, takket være 220 cd/m² lysstyrke. I1601FWUX’s IPS skærm har en pixel responstid på 5 ms GtG, hvilket sikrer et flydende spil eller hurtigt bevægende actionscener uden hakken og skærmforstyrrelser. Det medfølgende cover beskytter skærmen, når den ikke benyttes og transporteres rundt. Når skærmen er i brug kan coveret bruges som stativ og skærmen kan placeres i holderen både horisontalt og vertikalt. Med Auto-Pivot funktionen er det nemt at justere skærmens placering, og med aktivering af AOC i-Menu software tilpasses skrivebordet automatisk skærmens placering, når …. (læs mere her)