Nyheder fra gl. site

Volvos nye elektriske SUV koster under 300.000 kroner

Vi har skrevet om den nye EX30 fra Volvo Cars et stykke tid. Bilen er den nye fuldelektriske SUV fra producenten, og Volvo Cars har oplyst at den er udviklet så den har det mindste CO2-aftryk fra en Volvo nogensinde. Volvo EX30 holder fast i de principper Volvo-biler er kendt for, blandt andet lang akselafstand, store hjul og ensartet udhæng, der skulle skabe visuel balance. Forlygterne er Volvos kendte Thors Hammer-lygter. Den nye SUV kommer med en forbedret version af Volvos parkeringsassistent, Park Pilot Assistent, der skulle hjælpe på alle typer af parkeringspladser, både parallelparkering på snæver plads, en buet, vinkelret eller diagonal parkering. Bilen er udstyret med tre forskellige transmissionssystemer, som føreren kan bruge til at tilpasse kørslen efter behov, og to forskellige typer af batterier, LFP og NMC. Opladning skulle være hurtigt. Performance-varianten har en opladningskapacitet på op til 153 kW, mens standardversionen har en kapacitet på 134 kW. Det skulle, ifølge Volvo Cars, give en opladning fra 10 til 80% på lidt over 25 minutter – ved fuld strømstyrke naturligvis. Volvo EX30 har fået et enkelt 12″ midterdisplay integreret i instrumentbrættet, og som vi har skrevet før, så er højttalerne samlet i en soundbar. Infotainmentsystemet kommer med Google, og Volvo Cars arbejder sammen med Apple, Qualcomm og ECARSX for at give en god brugeroplevelse. Som vi har set ved andre elektriske biler, så har Volvo EX30 en digital nøglefunktion der er bygget på UWB- og CCC-industristandarder og kompatibel med en lang række telefonbrands- og modeller. Der er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lille elektrisk SUV satster på høj sikkerhed

Ifølge Volvo Cars er deres kommende Volvo EX30 den mindste SUV de nogen sinde har leveret, men den skulle ikke desto mindre indeholde nogle af de bedste sikkerhedsinnovationer og -foranstaltninger producenten kunne komme op med. Volvo EX30 er blandt andet udstyret med en døråbningsalarm, der skal hjælpe med til at reducere situationer, hvor en bildør bliver åbnet og forårsager ulykker for cyklister. Døralarmen advarer både med visuelle og auditive signaler, hvis der f.eks. er encyklist på vej i nærheden af døren. Volvo Cars skriver i pressemeddelelsen, at den nye fuldelektriske SUV er designet specifikt til at beskytte mennesker i travle bymiljøer, hvor døralarmen blot er en af dem. EX30 skulle også have fået et styrket sikkerhedsbur, de såkaldte A-, B- og C-stolper, samt tag, så den bedre beskytter bilens fører og passagerer. Den har også indvendige sideairbags (FSAB) på indersiden af førersædet, skabt til at hjælpe med at reducere hoved- og brystkasseskader ved sidekollisioner. Producenten fortæller også, at Volvo EX30 som standard har implementeret et nyt, avanceret advarselssystem, der beskyttet føreren, når der er brug for det. Systemet registrerer blandt andet, om man holder ved rattet. Rattet har også en sensor, der registrerer øjen- og ansigtsbevægelser ca. 13 gange i sekundet. Sensoren vil så ud fra en algoritme forsøge at vurdere, om føreren er distraheret, døsig eller på anden måde uopmærksom, før føreren selv er opmærksom på det. Endelig fortæller Volvo Cars, at EX30 er udstyret med deres nye autobremsefunktion, der er designet til at hjælpe med at undgå vejkrydsulykker. …. (læs mere her)