Nyhedsbrev

VIDEOTEST: Xiaomi 12 og Xiaomi 12 Pro

Jeg har lige testet de nye topmodeller fra Xiaomi,og langt hen ad vejen er jeg rigtig glad for dem. Men kameraet er ikke helt så overbevisende som forventet, og som Xiaomi selv har reklameret for. Men tjek min anmeldelse her i denne video, og smid gerne din kommentar – jeg vil gerne høre hvad du mener. Bedømmelse Samlet vurdering 75% De nye flagskibsmobiler fra Xiaomi, 12 og 12 Pro, er to flotte mobiler. De har et lækkert og robust design, og en super fed skærm. Der er hestekræfter nok i begge modeller til at trække spil og tunge apps, og de ligger godt i hånden. Kameraet er langt hen ad vejen rigtig godt, og de har en række fede funktioner som jeg ikke ser i mange andre mobiler. Men kameraet har sine udfordringer med modlys, og når du tager selfier med dem, så har kameraet problemer med at adskille motiv fra baggrund. Herudover så oplevede jeg et par gange at Xiaomi 12 og 12 Pro pludselig smækker alt for meget blå i billederne, og det undrede mig fælt meget. Tænker at det indbyggede AI måske skal justeres lidt mere til Europæiske standarder, eller at Xiaomi lige skal have softwaren gennemskrevet en gang eller to mere. Du kan læse mere om Xiaomi 12 her Du kan læse mere om Xiaomi 12 Pro her Det koster Xiaomi 12 med 256GB lager lige nu i samarbejde med PriceRunner Det koster Xiaomi 12 Pro med 256GB lager lige nu i samarbejde med PriceRunner
Nyheder fra gl. site

Xiaomi 12 er nu klar i danske butikker

Dagens før verdens største joke-dag, lancerede kinesiske Xiaomi deres helt nye flagskibsserie af smartphones på det danske marked, Xiaomi 12 Series, der består af to modeller, 12 og 12 Pro. Begge mobiler har et meget typisk Xiaomi-design, med tre store objektiver på bagsiden – hævet i et rektangulært kamerahus. De har begge et vidvinkleobjektiv på 50MP og de understøtter begge 8K videooptagelse. I 12-modellen er alle 3 objektiver i øvrigt på 50MP og sensoren er en Sony IMX707, der lover god evne til at opfange lys og farver, samt give en hurtig fokuseringshastighed. Pro-modellen har også et ultravidvinkel- samt et teleobjektiv. På 12’eren er hovedkameraet flakeret af et 13MP ultravidvinkelkamera samt et 5MP telemakroobjektiv. Begge de to nye mobiler har AI-algoritmer der skulle hjælpe til med at sikre de bedste indstillinger når du skyder billeder. Et af de eksempler Xiaomi selv giver er ProFocus, der identificerer og sporer objekter i bevægelse, for at mindske risikoen for, at et billede bliver sløret, eller at fokus går galt. Begge mobiler har en skærm af AMOLED Dot Display-typen der understøtter TrueColor, Dolby Vision og HDR+, og så er de begge forstærket med Gorilla Glass Victus. Xiaomi 12 Pro har en skærm på 6,73″, WQHD+ opløsning og AdaptivSync Pro, mens Xiaomi 12 har en skærm på 6,28″. Begge er udstyret med Sound By Harman Kardon, der understøtter Dolby Atmos, og topmmodellen har fire højttalere, to til diskant og to til bas. Når det så kommer til processoren, så har Xiaomi smidt en Snapdragon 8 …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Xiaomi 12-serien på vej til Danmark

Vi har ikke haft glæden af Xiaomi så længe på det danske marked endnu, men deres Redmi 11-mobiler får allerede nu en afløser, nemlig 12-serien. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Xiaomi sidste år var det næstestørste mærke af mobiltelefoner i Europa, og nu vil Xiaomi slå fast at de hører til i toppen med deres næste serie af mobiler. Xiaomi 12-serien lover at komme med nye og spændende AI-algoritmer og softwareværktøjer, der muliggør foto- og videoredigering i professionel liga – direkte på mobilen. Kameraet i Xiaomi 12 Pro og Xiaomi 12 har 3 objektiver, hvor begge har et kraftigt vidvinkelkamera på 50MP, og som understøtter 8K-video. I Pro-modellen er alle tre objektiver på 50MP, og så er der en ekstra stor senros fra Sony, IMX707, der skulle kunne indfange mere lys og flere farver, og have en hurtigere fokuseringshastighed end tidligere modeller. 12-modellen får udover hovedkameraet et 13MP ultravidvinkelskamera og et 5MP teleobjektiv. En af de nye AI-funktioner i kameraet er ProFocus, der skulle identificere og spore objekter i bevægelse, for at mindske risikoen for at billeder bliver slørede eller mister fokus. Der er også kommet Ultra Night Video med, der skulle give nye muligheder for at optage film i svag belysning. Herudover kommer der en masse redigeringsunktioner, så som Parallel world, Freeze Frame og Magic Zoom. Skærmen på begge mobile er af typen AMOLED Dot Display, der understøtter TrueColor, Dolby Vision og HRD+ og er forstærket af Gorilla Glass Victus. Xiaomi 12 Pro har en skærmstørre på …. (læs mere her)