Business

XMRig-malwaren er igen den største cybertrussel i Danmark

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort den seneste Global Threat Index-rapport for februar 2023, som viser, at XMRig-malwaren igen er den største cybertrussel mod danske virksomheder.  XMRig er en malware, der inficerer brugernes computere og udnytter enhedernes CPU til at mine efter kryptovaluta – helt uden brugernes viden. Ifølge Check Points rapport blev 6,23 procent af alle danske virksomheder ramt af denne malware i februar. Det er væsentligt højere end på det globale plan, hvor malwaren ramte 3,61 procent af alle virksomheder. Det er desværre ikke en overraskelse, at XMRig-malwaren igen rammer de danske virksomheder i stor stil. Dels fordi cyberkriminelle kan bruge denne malware til at udvinde kryptovaluta og dermed selv tjene flere penge. Men også fordi vi ved fra tidligere, at de fleste cybertrusler aldrig forsvinder, men i stedet kommer igen med jævne mellemrum. Omvendt er det overraskende, at det især er danske virksomheder, der bliver ramt af denne malware. Det kunne tyde på, at de cyberkriminelle har fokus på danske virksomheder, fordi de i højere grad benytter ny hardware, der kan udvinde langt mere kryptovaluta, end ældre it-udstyr, som ses i mindre digitaliserede lande. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at virksomheder ikke blot skal beskytte sig mod XMRig-malwaren, men derimod være forberedt på alle tænkelige typer malware og angreb samt sikre, at de har de rette sikkerhedsløsninger til at håndtere disse angreb. Jan Johannsen, Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologi i Danmark
Business

Malware udnytter danske virksomheders computere til at udvinde kryptovaluta

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index-rapport for juni 2021, der viser, at XMRig-malwaren er den største cybertrussel mod danske virksomheder lige nu. XMRig er en malware, der inficerer virksomhedernes computere og udnytter CPU’en til at mine efter kryptovaluta – helt uden brugernes viden. Ifølge rapporten blev knap fire procent af alle danske virksomheder ramt af denne malware i juni. På globalt plan er den berygtede Trickbot-malware stadig den største cybertrussel og har ramt 6,8 procent af alle virksomheder i juni. XMRig-malwaren blev først opdaget i maj 2017 og benyttes af cyberkriminelle til at udvinde kryptovaluta og dermed profitere af andre, så de cyberkriminelle kan tjene flere penge. Lige nu oplever danske virksomheder i stigende grad at blive angrebet af cyberkriminelle. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne er klar over, at cyberangreb kommer i mange forskellige former, som f.eks. botnets, trojanere og malware til mobiltelefoner. Virksomhederne skal være forberedt på dem alle, og derfor er det nødvendigt, at de har den rette teknologi til at håndtere cyberangreb samt at uddanne deres medarbejdere i at opdage disse ondsindede mails. Jan Johannsen, Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark