TEST: Creative Stage SE – en middelmådig soundbar til pc’en

Der er mange spændende tanker bag den lille soundbar fra Creative, men desværre kan den ikke leve op til forventningerne hos denne anmelder

Creative Stage SE. Foto: Creative

Generelt er jeg rimelig glad for Creatives produkter, de plejer at have en helt hæderlig kvalitet. Men jeg skal være helt ærlig og sige, at den lille soundbar, Creative Stage SE, ikke kan leve op til mine forventninger.

Stage Se er en del af en række soundbars fra lydproducenten, og den hører til i den helt billige ende. Det indgår naturligvis i mine bedømmelser, men ændrer desværre ikke på udfaldet af testen her.

Helt generelt er jeg ret glad for soundbars, bruger en til mit tv, og har ved flere forskellige lejligheder benyttet en sammen med min computer. For de højttalere der er indbygget i en laptop er sjældent noget man kan holde ud at lytte til i længere tid ad gangen.

Med en pris på omkring 600 kroner, henvender Creative Stage SE sig til et publikum der ikke nødvendigvis vil skulle pantsætte vielsesringen, men som stadig gerne vil opgradere lyden på computeren.

Creative Stage SE er ikke kun den mindste soundbar fra producenten rent prismæssigt – den er også den mindste rent fysisk. Med en størrelse på 41 x 10 x 7 cm placerer den sig pænt under skærmen, eller på skrivebordet, alt efter hvad du måtte have lyst eller plads til.

Der er ikke så mange ledninger til den. Der er naturligvis en strømledning, og så et usb-kabel du kan bruge til at forbinde til din computer. Stage SE har også en bluetooth-forbindelse, som du kan bruge – enten til din computer eller smartphone. Så langt så godt, men nu begynder tingene også at gå lidt galt.

Creative Stage SE. Foto: Creative

Hvor jeg er glad for Bluetooth-forbindelsen, så gælder det ikke når det glæder usb-kablet. For det laver den – efterhånden – klassiske fejl med at have et usb-c-stik i den ene ende (den der skal forbindes til soundbaren), og et standard usb-stik i den ende der skal forbindes til computeren. Jeg har klaget over det før, for det er bare ikke ok. Langt de fleste nyere laptops har bare ikke den gamle usb-forbindelse længere. I dag er usb-c standard. For mig betød det da også, at jeg måtte ud og lede efter efter en adapter før jeg kunne bruge den med min laptop – med mindre jeg brugte bluetooth-forbindelsen altså.

Fjernbetjening nødvendig

Det virker lidt overflødigt, men der er altså en fjernbetjening med til Stage SE. Godt nok kan du nå nogle indstillinger direkte på højttaleren, men andre skal du altså have fat i fjernbetjeningen for at nå.

Direkte på højttaleren er det primært volumen og valg af input-kilde du vælger, men på fjernbetjeningen kan du vælge Tonejustering og at slå Creatives egen Surround Sound til eller fra. Der er også en ‘nulstil’ alle indstillinger, som du kan bruge, hvis du har fået lavet så meget rod i indstillingerne, at du ikke lige ved hvordan du kommer tilbage.

Den del er jeg så ret glad for, det er skønt med så mange muligheder for at justere – og ikke mindst komme tilbage.

Problematisk lyd

Men når vi så snakker om lyden så går det altså galt – også når vi snakker om en højttaler til omkring 600 kroner. Hvis jeg skal være sød og positiv, så vil jeg sige at lyden er nogenlunde ok, men absolut ikke noget specielt.

Hvis jeg skulle karakterisere lyden, så er den metallisk og dåseagtig. Diskanten langt fra skarp, og jeg mangler afrunding og definition af denne del af musikspektret.

Mellemtonen kunne også være bedre, men bassen klarer Stage SE ganske fint. Problemet er at det samlede lydbillede ikke er specielt godt at lytte til.

Når jeg prøvede at justere tonerne, så de blev bedre til tale, var der ikke den store effekt, men jeg kunne mærke en forandring når jeg valgte at slå surround sound til. Her blev lydkvaliteten bedre, og jeg kan ikke se nogen grund til ikke at bruge den funktion.

Bedømmelse

Samlet vurdering 55%

Jeg ville så gerne være mere positiv overfor Stage SE. Jeg synes at ideen er rigtig god, og jeg kan godt lide at det faktisk er muligt at få en soundbar til computeren, uden at skulle betale spidsen af en jetjager.

Problemet med Stage SE er bare, at den både er billig i pris og i kvalitet. Jeg kan ikke holde ud at høre på den ret lang tid ad gangen til musik eller film. Til spil kan den bruges, men man skal ikke sætte næsen op efter de store lydmæssige oplevelser.

Du kan læse mere om Creative Stage SE her.

Lige nu koster Stage SE 595 kroner hos Creative.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.