TEST: Dansk GPS-tracker med livstidsdata

Gemstone er en danskudviklet GPS tracker, den fungerer fint men er også ret stor

Gemstone. Foto: Lars Bennetzen

Der dukker stadig flere trackere op på markedet, f.eks. AirTags fra Apple. Men du behøver ikke blive en del af et større økosystem for at bruge en GPS-tracker, faktisk findes der et danskudviklet produkt, Gemstone fra Copenhagen Trackers, der bare kræver at du har en smartphone – Android eller iPhone – eller adgang til nettet fra din computer.

Som navnet antyder er den danskudviklet, og det er i min bog et lille ekstra plus.

En af de første ting der slog mig da jeg fik Gemstone til test, var størrelsen. For den er ret stor, hvilket betyder, at der kommer en masse begrænsninger på, hvordan jeg kan bruge den. For størrelsen sætter nogle begrænsninger.

Derudover så vil den godt have adgang til et god signal, og i vejledningen skriver de, at den helst skal have visuel adgang til omgivelserne, så den kan ‘se’ GPS satellitterne. Det er så kun en delvis sandhed – den virker godt nok bedst når den kan frit udsyn, men den kan faktisk også godt fange signal f.eks. bag et vindue. I en taske eller i bagagerummet i bilen bliver det en anden sag. Her har den problemer med at få GPS-signal.

Gemstone. Foto: Lars Bennetzen

Det var let at komme i gang med at bruge Gemstone. Den startes ved at fjerne en lille plastik-beskyttelse til batterierne, og herefter skal man bare lige hente app’en. Gemstone rystes et par gange og så finder app’en den relativ hurtigt.

I app’en kan man så navngive Gemstone, og se på et kort, hvor den er placeret. Man kan sætte op, hvor ofte den skal fortælle, hvor den befinder sig, og man kan få app’en til at navigere hen til Gemstone, hvis det er nødvendigt.

Den er virkelig præcis – når den har udsyn til himlen. Den kan monteres med f.eks. dobbeltklæbende tape, men det betyder også at den sidder fast når den er monteret. Jeg foretrækker at kunne lægge den i en taske eller lignende. Men det begrænser så også udsynet – det dilemma er lidt irriterende.

Jeg så gerne at den var mindre, men det giver et andet problem, nemlig batterilevetiden. For som det er nu, så holder den i omkring 6 år, hvilet er imponerende. Den kan ikke lades op, men batterierne kan skiftes i den.

Samtidig er der gratis data i dens levetid, hvilket virkelig er fedt, og den skulle have dækning i omkring 150 forskellige lande.

Bedømmelse

Samlet vurdering 80%

Jeg kan godt lide Gemstone, alene fordi den er udviklet af danskere. Men den er altså stor og den er dyr, og det gør det svært for den at konkurrere med produkter som Tile og AirTags. Og jeg ved godt at de har forskellige teknologier, men jeg er vil med at Tile og AirTags kan placeres i lommen på en jappen, i en taske eller måske under sadlen på en cykel.

Gemstone er dejlig præcis, men jeg vil stadig foretrække hyppigere batteriskifte, hvis den kunne ligge i en taskelomme, f.eks.

Du kan læse mere om Gemstone her.

Det koster Gemstone lige nu