TEST: Ny printer fra HP kræver HP-konto for at fungere fuldt ud

Den nye HP Envy Inspire 7220e har masser af potentielle funktioner. Men hvis du ikke vil have en konto hos HP, får du ikke glæde af ret mange af dem, og det er problematisk

Det er længe siden jeg sidst har testet en printer. Den gadget de fleste af os bruger stort set hele tiden uden at tænke over den. Dag efter dag står den og spytter udskrifter ud, billeder og dokumenter, og ikke mange af os ville undvære den.

Samtidig er prisen blevet relativ lav på mange printere, og dermed er det blevet langt lettere at smutte ud og svinge Dankortet og få en ny printer med hjem.

Printeren i dag heller ikke blot en printer, det er vores scanner og kopimaskine, og specielt scannerdelen bruger jeg rigtig meget.

Nu var turen så kommer til at teste en ny printer, HP Envy Inspire 7220e. HP kalder den selv for en ‘smart printer’, som du har adgang til uanset hvor du måtte befinde dig. Det lyder jo ganske smart, selvom jeg kun sjældent har behov for at skrive ud på min printer hjemme, når jeg befinder mig langt væk fra hjemmet.

Nuvel, opsætningen af printeren var en god oplevelse. Printeren var let at sætte op, alt blev forklaret i app’en og det gik rigtig let. Alle trin blev forklaret fint og let, og der var masser af gode illustrationer der viste hvad jeg skulle gøre.

Designet passede mig også godt, for printeren er rigtig elegant, og kan snildt stå fremme uden at skæmme nogle steder i hjemmet.

Men alt er altså ikke godt. For hele oplevelsen blev skæmmet af, at printeren konstant pressede mig til at oprette en HP+ konto. I løbet af de første 10 minutter af opsætningen pressede den mig, og ja pressede er det rigtige ord, til at oprette en HP+ konto. Konstant blev jeg stoppet i opsætningen fordi jeg jo skulle oprette den konto.

Jeg ønsker dog ikke en HP+ konto. Jeg mener ikke at det kan være rigtigt, at jeg skal have en konto hos HP, så de kan få mine data og lære endnu mere om mig, bare for at jeg kan bruge det produkt jeg lige har købt.

Nuvel, jeg tænkte at det nok bare var deres markedsføring, og at jeg efterfølgende kunne bruge min printer som jeg lystede, men det viste sig snart ikke at være tilfældet – mere om det lige om lidt.

Da jeg var færdig med opsætningen, kunne jeg så bruge den. Umiddelbart fra min smartphone, og selvom HP påstod at jeg skulle have deres app på min computer for at skrive ud fra den, så var det ikke tilfældet.

Jeg testede så printerens udskriftskvalitet. Det var den bedste oplevelse ved printeren. Den var hurtig og støjsvag, og den leverede nogle virkelig flotte udskrifter. Billeder udskrevet på fotopapir var klare og flotte, og teksten står fint når jeg skrev ud på almindeligt papir.

Så kom problemerne

Men det var nu jeg løb panden ind mod en mur med printeren. For det første var der lige pludselig problemer med at blækpatronerne – printeren kunne ikke kommunikere med dem, nogle gange.

Derefter gik det op for mig, at alle de funktioner jeg normalt er så glad for på en printer, fx scanning, ikke kunne lade sig gøre. Hvis jeg prøvede at scanne direkte på printeren, fik jeg at vide at jeg kun kunne scanne til min computer – og at det altså krævede at jeg installerede deres app på computeren.

Nuvel – så kunne jeg jo bare scanne fra min smartphone ikke sandt? Hus forbi… For jeg kunne nemlig ikke bruge scan-funktionen fra app’en, med mindre altså at jeg oprettede en HP+ konto.

Jeg kunne heller ikke udskrive billeder eller dokumenter fra app’en, det krævede også en HP+ konto, og herudover så blev jeg stadig mindet om at jeg altså skulle oprette en HP+ konto.

HP skriver i materialet om printeren, at hvis de passer på planeten. De beskytter eller genopretter skov og natur på kloden når du skriver ud… via HP+ altså. Igen kræver det at du har en konto hos dem.

At det kræver en HP+ konto for at få adgang til billigere blæk, eller et abonnement der sikrer at du aldrig løber tør for blæk, har jeg det fint med. Det er ikke noget jeg forventer at min printer skal komme med.

Bedømmelse

Samlet vurdering 25%

Helt isoleret set er det en fin printer. Den leverer gode udskrifter, både billeder og tekst, ved høj hastighed og uden at larme. Den er også ret elegant og er klart en printer der kan tåle at stå fremme.

Men jeg har flere problemer med printeren. Dels er det ikke ok at der er så mange forbindelsesproblemer med den, at den pludselig ikke kan kommunikere med blækpatronerne (der kommer fra HP selv) eller du reelt ikke kan bruge den uden at have en konto hos HP.

Når jeg køber en printer der kan printer, scanne og kopiere, så forventer jeg at den kan netop det – uden at jeg nødvendigvis skal have en konto hos en producent. Jeg forventer heller ikke at blive plaget om at oprette en HP+ konto når jeg bruger app’en, det er bare ikke ok.

Så kære HP – det kan godt være at printeren kun koster lige over 1.000 kroner, men det er stadig alt for dyrt når det er et krav at du har en HP+ konto.

Du kan læse mere om printeren her.

Aktuelle priser på Envy Inspire 7220e

About Lars Bennetzen 3823 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?