TEST: Ny støvsuger klarer både støvsugning og gulvvask på samme tid

Den nye støvsuger, Floor One S5 Extreme, fra Tineco er et imponerende gadget. Den både støvsuger og vasker gulv i en og samme operation - og den gør det godt

Floor One S5 Extreme. Foto: Tineco

Jeg har lige testet den nye støvsuger fra Tineco, Floor One S5 Extreme, og det er ikke en helt almindelige håndholdt og ledningsløs støvsuger. For den kombinerer nemlig traditionel støvsugning med gulvvask i en og samme arbejdsgang. Faktisk kan S5 Extreme lidt mere end det – hvis du spilder noget på gulvet – vand, mælk, te, kaffe eller måske et æg, så kan denne spændende støvsuger faktisk suge det op.

Floor One S5 Extreme. Foto: Tineco

Som med alle nye gadgets til hjemmet så kommer S5 Extreme ikke færdigsamlet. Men det var nu ikke det store der skulle til før den var klar. Håndtaget skal sættes på selve støvsugeren og så skal vandbeholderen lige fyldes med en blanding af varmt vand og det rengøringsmiddel der følger med til støvsugeren (og man må ikke bruge sig eget). Endelig skulle jeg lige sætte basen/opladeren op. Men alt i alt brugte jeg kun et par minutter på samlingen – men måske 15-20 minutter på at pakke den ud fra kassen.

Jeg skal også lige fremhæve, som jeg skrev indledende, at S5 Extreme ikke er en robotstøvsuger, det er en opretstående, ledningsløs, støvsuger, så du kan ikke programmere den til at køre rundt, du er nødt til at gå rundt med den i huset.

Selve støvsugeren har et par forskellige tilstanden den kan bruges i, men jeg brugte primært Auto hvor den selv styrer hvor meget vand der skal på gulvet, hvor kraftigt der skal suges og så videre. Men hvis du vil bruge den til at suge væske op fra gulvet, så vælger du bare tilstanden Succion, og så fokuserer støvsugeren på at suge væsken op fra gulvet.

Så jeg gik i gang med at bruge støvsugeren, og den første fejl jeg begik var, at jeg lod den bestemme tempoet. Med det mener jeg, at den rulle der kører rundt og vasker gulvet/støvsuger, den trækker pænt meget, og jeg var fristet til at lade S5 Extreme køre i den hastighed rullen bestemte. Men resultatet var, at gulvet ikke blev vasket.

Det var ikke så underligt, for rollen skal jo helst dreje så hurtigt rundt at den faktisk vasker gulvet. Men den lille fejl rettet, gik det rigtig godt. Støvsugning og gulvvask gik fint, og jeg fik støvsuget hele huset let og fint. Designet af S5 Extreme gør at det er let at komme ud i hjørnerne og langs paneler, men støvsugerhovedet er desværre så bredt at der var steder hvor jeg ikke lige kunne komme ind.

Floor One S5 Extreme. Foto: Tineco

Strøm nok

Der er et stort display på toppen af støvsugeren der viser forskellige ting, ikke mindst hvor meget strøm der er tilbage, og hvor godt støvsugeren suger. Jeg har et hus i normal størrelse – og jeg kunne bruge S5 Extreme i hele huset og stadig have lidt strøm tilbage i støvsugeren. De skriver selv at der er omkring 35 minutters brugstid, og det passer fint.

Vandtank med rengøringsmiddel – der sidder på bagsiden – passer ligeledes meget fint til et hus af min størrelse, og jeg havde en anelse tilbage efter endt brug, og det var fint – så skulle jeg ikke smide så meget ud når jeg skulle rengøre maskinen.

På forsiden af støvsugeren sidder der en vandbeholder mere, den samler det beskidte vand, og andet skidt op. Den skal naturligvis også rengøres efter brug, og det var let. Den kan skilles ad og skylles under vandhanen.

Rullen, der sidder i støvsugerhovedet, kommer også godt af og er let at gøre ren. Samtidig medfølger der to ruller mere, så du altid har en ren og tør rulle du kan bruge.

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Floor One S5 Extreme er en virkelig fed støvsuger. Jeg er meget imponeret over, hvor god den er til at gøre mine gulve rene. Selvom jeg troede at gulvene allerede var ret rene, så var det utrolig så beskidt vandet var efter efter første tur over gulvene.

Succion fungerer rigtig godt, og jeg er meget tilfreds med den selvrengøringscykles støvsugeren fra tid til anden sætter i gang.

Prisen er ikke lav, men absolut heller ikke overdrevent høj.

Hvis jeg skulle brokke mig over noget så er det, at den faktisk fylder en hel del. Det er svær at sætte væk i et skab og den skal jo have adgang til strøm.

Du kan læse mere om Floor One S5 Extreme her.

Det koster Floor One S5 Extreme lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.