TEST: Stor lyd i lille højttaler

JBL er ret skrappe til det der med lyd, og deres lille mobile højttaler JBL Clip 2 leverer et ret godt resultat på trods af en ringe størrelse – og så er den vandtæt

Folk på farten behøver ikke være foruden deres favorit musik, og de behøver heller ikke være henvist til udelukkende at bruge et headset. Der findes flere forskellige transportable højttalere som er bygget til livet på farten. En af dem er Clip 2 fra JBL der er en lille let højttaler som ovenikøbet lover at være vandtæt.

Højttaleren er en lille rund sag beklædt med et solidt gummelag og som navnet antyder så er den forsynet med en ret solid lille clip der gør at du kan hæfte den på din rygsæk eller lignende steder.

Så langt så godt – den del er fin og da højttaleren ikke vejer ret meget, så er det en ret oplagt måde at bruge højttaleren på.

Det er hurtigt at komme i gang med at bruge højttaleren. Du kobler den sammen med din smartphone via Bluetooth, eller du kan bruge det indbyggede minijack-stik der er i højttaleren (altså med mindre du har en iPhone 7 eller 7 Plus, så skal du også bruge den adapter der følger med til din iPhone).

Vi koblede den op via Bluetooth, hvilket gik hurtigt og derefter gik vi i gang med at lytte til musik.

Generelt er lyden rigtig god. Altså der er begrænsninger på, hvor god lyden kan blive i en lille højttaler. Men hvor små højttalere ofte har en meget dåseagtig lyd, så var der ikke noget dåseagtigt over lyden i Clip 2.

Men når det er sagt, så er lyden heller ikke high-fi lyd. Bassen er tydelig, men den er ikke skarp – nærmest lidt sløret. Mellemtonerne er fine, men diskanten mangler lidt. Men alt i alt så er vi ganske tilfredse med lyden i en højttaler der er vandtæt, som tåler at blive kastet og tabt og som kun koster 500 kroner.

JBL Clip 2 indhold

Tåler vand

Herefter gik vi i gang med at teste om højttaleren rent faktisk også er vandtæt. Og det er altså altid sjovt at kaste elektronik ned i vand.

Så vi satte musikken til at spille, fyldt en balje med vand og smed Clip 2 ned i den flere gange. Samme resultat hver gang, højttaleren spillede fint før, under (vand) og efter.

Det eneste man lige skal være opmærksom på er, at når højttaleren kommer op ad vandet, så skal man lige banke vandet ud af den. Ellers lyder det som om der er en dyne hen over højttaleren.

Endelig skal vi lige sige, at hvis du modtager et opkald mens den er tilkoblet, så kan du godt besvare dine opkald på Clip 2, den har indbygget en mikrofon, så du sagtens kan bruge den til samtaler.

Samlet set – en god lille højttaler til prisen. Vi er ganske tilfredse med såvel lyd som byggekvalitet og holdbarhed.

Produktinformation

  • Produktnavn: JBL Clip 2
  • Producent: JBL
  • Bluetooth version: 4.2
  • Batteritype: Litium-ion
  • Batterilevetid: 8 timer
  • Opladetid: 2,5 timer
  • Vægt 184 gram
  • Pris: Set til kr. 500,-
  • Mere information hos JBL

Bedømmelse

Samlet vurdering 70%

Højttaleren er ganske fin højttaler du kan bruge på farten. Lyden er ganske fin, og den tåler uden problemer de knubs som den får på farten, og jeps – den er vandtæt.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?