Routertest side 6

Og vinderen blev

Der er forskel på de tre routere, to dual-band routere og to tri-band routere. Det betyder også at der er prisforskelle. Vi har dog valgt at kigge på dem generelt vurderer hvor du får den bedste router for pengene.

Her er det lidt en ’no contest’, for Nighthawk X8 AC5300 (R8500) er uden nogen konkurrence testens bedste router. Dens ydelser er imponerende, dens stabilitet kan ikke anfægtes og den har en meget flot rækkevidde. Hvad vi savnede lidt var en mere avanceret firewall, de indstillinger vi her kunne gøre noget ved, var ting som at reagere på ping og slå DoS-beskyttelse til og fra.

Netgear indtager så også andenpladsen med Nighthawk X4S AC2600 (R7800), der ydelsesmæssigt klarer sig rigtig godt i testen, men den kommer altså lidt til kort når den sammenholdes med R8500, og prisforskellen er ikke så stor at den kan forklares.

Linksys Max-Stream AC5400 Tri-Band (EA9500) klarer sig dog lige så godt i testen som R7800. Den er bedre til at holde signalkvaliteten på afstanden end R7820 er, men den er ikke lige så skarp til at håndter store datamængder.

Asus kommer, lidt overraskende, ind på en sidste plads. Den klarer sig ganske fint, hvis man kigger på det som en enkeltstående test, men sammenlignet med de andre routere her i testen, så må den altså kaste håndklædet i ringen. Men set helt overordnet så er det stadig en fin router – den er bare ikke god nok i sammenligningen.

Produktinformation Nighthawk X4S AC2600

  • Produktnavn: Nighthawk X4s AC2600 (R7800)
  • Producent: Netgear
  • Netværk: 802.11 a/g/n/ac
  • Opgivet ydelse: 800 + 1733 Mbps
  • WiFi bånd: Dual Band WiFi – Tx/Rx 4×4 (2.4GHz)+ 4×4 (5GHz)
  • Specielle funktioner: Beamforming
  • Porte: 5 stk. 10/100/1000 (1 Wan og 4 Lan) Gigabit Ethernet. 2 stk usb-porte.
  • Trådløs sikkerhed: WPA og WPA2. Wi-Fi Protected Setup (WPS). Dobel firewall, SPI og NAT. DoS-beskyttelse.
  • Processor: Dual-core 1,7GHz
  • Hukommelse: 128MB flash og 512MB RAM
  • Dimensioner: 285 x 185 x 50 mm
  • Vægt: 840 gram
  • Set til: 1.600 kroner
  • Mere information hos Netgear

Bedømmelse Nighthawk X4s AC2600

Samlet vurdering 90%Tech-Test-wide-RGB-silver_small

En spændsende router, der yder godt og som har nogle fede funktioner omkring f.eks. håndtering af kanaler. Den har en meget lille signaldegradering og er meget stabil når den bliver belastet maksimalt.

Vi havde problemer under installationen og det var et frustrationsmoment, og vi så gerne det ikke var muligt at lukke gæstenetværksgæster ind på det almindelige netværk.

Produktinformation Nighthawk X8 AC5300

  • Produktnavn: Nighthawk X8 AC5300 (R8500)
  • Producent: Netgear
  • Netværk: 802.11 a/g/n/ac
  • Opgivet ydelse: 1000 + 2166 + 2166 Mbps
  • WiFi bånd: Tri-Band WiFi – Tx/Rx 4×4 (2.4GHz) + 4×4 (5GHz) + 4×4 (5GHz)
  • Specielle funktioner: Beamforming (Implicit & Explicit Beamforming for 2.4 & 5GHz bånd)
  • Porte: 7 stk. 10/100/1000 (1 Wan og 6 Lan) Gigabit Ethernet. 2 stk usb-porte (1 usb 3.0, 1 usb 2.0)
  • Trådløs sikkerhed: WPA og WPA2. Wi-Fi Protected Setup (WPS). Dobbelt firewall, SPI og NAT. DoS-beskyttelse.
  • Processor: Dual-core 1,4GHz
  • Hukommelse: 128MB flash og 512MB RAM
  • Dimensioner: 316 x 264 x 61 mm
  • Vægt: 1,7 kg
  • Set til: 3.250 kroner
  • Mere information hos Netgear

Bedømelse Nighthawk X8 AC5300

Samlet vurdering 95%

gold_choice_new

 

 

 

 

Uden sammenligning testens bedste router, og redaktionens favorit. Den er lyn hurtig, håndtere store mængder trafik uden problemer, har et rigtig godt interface med masser af muligheder, og så er den klippestabil. Den har virkelig imponeret os i testen.

Desværre mangler vi lidt flere firewall-indstillinger og en opsætning der er mere stabil. Vi oplevede problemer på begge de to Nighthawk-routere, så måske det er en generel tendens.

Produktinformation Asus RT-AC88U

  • Produktnavn: Asus RT-AC88U (AC3100)
  • Producent: Asus
  • Netværk: 802.11 a/g/n/ac
  • Opgivet ydelse: 1000 + 2167 Mbps
  • WiFi bånd: Dual band, MIMO-teknologi. 4×4 2,4GHz, 4×4 5GHz
  • Specielle funktioner: Beamforming
  • Porte: 9 stk. 10/100/1000 (1 Wan og 8 Lan) Gigabit Ethernet. 2 stk usb-porte (1 usb 3.0, 1 usb 2.0)
  • Trådløs sikkerhed: WPA og WPA2. Wi-Fi Protected Setup (WPS). Firewall.
  • Processor: Dual-core 1,4GHz
  • Hukommelse: 128MB flash og 512MB RAM
  • Dimensioner: 299 x 187 x 60 mm
  • Vægt: 950 gram
  • Set til: 2.300 kroner
  • Mere information hos Asus

Bedømmelse Asus RT-AC88U

Samlet vurdering 85%Tech-Test-wide-RGB-bronze_small

En rigtig god router til gameren. Der er masser af funktioner i den, der er optimeret til spillefolket, men sammenlignet med de øvrige routere her i testen, så mangler den altså lidt ydelse.

Samtidig er opsætningen af routeren ikke speciel smidig, og vi havde en del problemer med at få den til at virke.

Overordnet set er det dog en ganske fin router til prisen, og som Asus ROG-fan kan man kun elske den.

Produktinformation Linksys Max-Stream AC5400

  • Produktnavn: Linksys Max-Stream AC5400 (EA9500)
  • Producent: Linksys
  • Netværk: 802.11 a/g/n/ac
  • Opgivet ydelse: 1000 + 2166 + 2166 Mbps
  • WiFi bånd: Tri-band, MIMO-teknologi. 4×4 2,4GHz, 4×4 5GHz
  • Specielle funktioner: Beamforming
  • Porte: 9 stk. 10/100/1000 (1 Wan og 8 Lan) Gigabit Ethernet. 2 stk usb-porte (1 usb 3.0, 1 usb 2.0)
  • Trådløs sikkerhed: WPA og WPA2. Wi-Fi Protected Setup (WPS). Firewall.
  • Processor: Dual-core 1,4GHz
  • Hukommelse: 128MB flash og 512MB RAM
  • Dimensioner: 265 x 318 x 67 mm
  • Vægt: 1,7 kg
  • Set til: 2.800 kroner
  • Mere information hos Linksys

Bedømmelse Linksys Max-Stream AC5400

Samlet vurdering 90%Tech-Test-wide-RGB-silver_small

Her er routeren der var tæt på at blive redaktionens favorit. Den er utrolig let at sætte op, og den har klart den bedste brugergrænseflade af alle i testen. Samtidig så yder den rigtig godt, og har den næstbedste udbredelse af netværk i testen, og den var bedst til at holde et konstant signal.

Generelt en rigtig god router med gode funktioner og masser af ydelse, og derfor ender den også på en flot delt andenplads i testen.

About Lars Bennetzen 3850 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?