Måned: november 2016
Elegant ekstrabatteri til iPhone 7
Lækker som den er, den nye iPhone 7, så imponerer den ikke på batterilevetiden. Det indbyggede batteri er på sølle 1.960 mAh, og det har en tendens til at løbe tør for strøm i løbet af dagen. Men det nye Power Case fra Xtorm giver hele 3.100 mAh ekstra til din smartphone. Så alt i alt liver over 5.000 mAh, hvilket burde være nok til adskillige dages forbrug. Udover et ekstra batteri er det så også en ekstra beskyttelse til din dyre iPhone. Power Case har en gummibelægning, så du får et godt greb på mobilen, og et tryk på en knap starter opladningen. Power Case til iPhone har en pris på 59€, og kan blandt andet bestilles direkte på Xtorm.eu.
Forældre har ikke styr på, hvad deres børn laver online
Det er skræmmende tal som Kaspersky Lab har fundet frem til. Ikke mindre end 8 ud af 10 danske børn i alderen 2-10 år, er på nettet flere gange om ugen via forældrenes eller egen tablet, bærbar computer eller smartphone – primært for at se den populære videokanal YouTube. Problemet er ikke så meget, at de er online eller på YouTube, men at næsten halvdelen af børnene dagligt færdes på nettet uden opsyn fra en voksen. ‟Det er noget alarmerende. Særligt set i lyset af, at hver fjerde forælder i undersøgelsen fortæller, at deres barn mellem 2-10 år allerede har oplevet at blive eksponeret for upassende indhold, mens de var på nettet”, siger Leif Jensen, der er General Manager for Kaspersky Lab i Norden og fortsætter: ‟Samtidig har færre end hver tredje forælder, 29%, aktiveret YouTubes egen forældrekontrol på enhederne, som de små børn benytter.” Ingen bekymring På trods af at danske børn lige så ofte er på nettet og faktisk downloader flere apps end deres jævnaldrene i Sverige og Norge, er deres forældre tilsyneladende ikke lige så bange for, at de skal komme galt afsted. Undersøgelsen vier at de danske forældre udmærker sig ved at være markant mindre bekymrede for, at deres børn bliver eksponeret for upassende indhold og personer eller selv uploader upassende indhold på nettet, sammenlignet med de norske og svenske forældre. ‟Så længe børnene er små og endnu kun er aktive på sociale medier eller surfer på nettet i begrænset omfang, forekommer risikoen for at komme …. (læs mere her)