Det er et lille bærbart kamera er kan klipses direkte på din smartphone, og derved forvandle den til et avanceret 360-graders kamera, som du kan bruge til at livestreame videoer med.
Kameraet ha en avanceret 210-graders dobbelt fiskeøjelinse og real-time stitching som gør at Insta360 Air kan optage billeder hele vejen rundt.
På visse modelle, f.eks. Samsung S7, kan kameraet også optage 3K-stillbilleder, og på alle Androidenheder lover Insta360 at kameraet opgaver 2K-videoer og holder det hele i en professionel opløsning.
For at sikre at billederne ikke bliver rystede, så har Insta360 Air indbygget avanceret stabiliseringsalgoritmer, og det skulle sikre flotte panoramaoptagelser.
Insta360 har samtidig sikret, at det ikke er besværligt at få gang i optagelserne. Når kameraet kobles til din smartphone, så aktiverer det automatisk sig selv og er med det samme klar til brug. Den medfølgende app har både video- og billedredigeringsværktøjer indbygget, så du ikke behøver sende videoen forbi din pc inden du uploader den.
Også til VR
Men det er ikke bare et 360-graders kamera du kan få med Insta360 Air. Kameraet kan nemlig også hjælpe dig med at lave VR-oplevelser. Der er indbygget en VR-mode i Insta360 Air, så kameraet på den måde kan fremstille de eftertragtede VR-optagelser.
Insta360 lover at kameraet er let, og er designet om en forlængelse af smartphonen, og ikke som en klodset tilføjelse.
Men hvornår kan vi så forvente at se Insta360 Air? Kampagnen på Indigogo har et mål på 20.000 dollars, og er lige skudt i gang. Men her på redaktionen er vi ret sikre på, at den nok hurtigt skal nå det mål.
Du kan for resten allerede nu forudbestille på Indigogo InDemand, og prisen på Insta360 Air er sølle 99 dollars. Men mon ikke der kommer lidt transport til også, hvis den skal sende til Danmark?
Hvis du hellere vil vente, så lover Insta360 at kameraet også bliver tilgængeligt på Amazon og på deres egen hjemmeside, og her bliver prisen på 119 dollars.
Hvis du vil se mere om Insta360 Air, så kan du læse mere her.