Google Neighbourly handler om lokalområdet
Selv om man har boet et sted i mange år, kan der hele tiden dukke nye spørgsmål op. ”Hvor finder jeg en god dyrlæge? Hvilken park er bedste for børnefamilier? Samtidig forandrer lokalområdet sig også løbende, så den gode mekaniker, man brugte sidste gang bilen brød sammen, måske ikke længere findes. Googles app Neighbourly skal gøre det lettere at finde svar på netop de spørgsmål. I gamle dage ville mange af tingene være noget man talte med naboerne om. Men ærlig talt, hvem kan i dag sige, at de har sådan et nært forhold til deres naboer eller folk i nabolaget? Det skal Neighbourly altså forsøge at ændre på. App’en er i første omgang tilgængelig for Android-brugere i Mumbai, men området skal vokse med tiden. Direkte adgang til de kloge naboer Det er meningen, at man skal kunne stille spørgsmål i app’en, og Google sørger for at spørgsmålet bliver besvaret af lokale borgere, der ved noget om emnet. App’en anonymiserer brugerne, så man kan altså ikke se, hvem der stiller spørgsmål eller svarer på dem. Det er meningen at Neighbourly skal hjælpe folk i lokalområdet med følgende opgaver: Stille spørgsmål til naboer Dele ud af egen ekspertise om lokalområdet Holde lokale borgere opdateret omkring sikkerheden i området Til forskel fra for eksempel opslag i fora, er det meningen, at man her kan slippe for at læse sig igennem en lang tråd for at finde relevante svar på sine spørgsmål. De fleste har nok prøvet at lede efter svar i en …. (læs mere her)