Nyheder fra gl. site

To nye tablets fra Samsung, Galaxy Tab S4 og Galaxy Tab A 10.5 lanceret

Samsung har lige lanceret Samsung Galaxy Tab S4, en ny avanceret Android-tablet. Designet i glas og metal med det nye Daily Board som sammen med et skræddersyet opladningsstel gør den til et centralt punkt i hjemmet – altid opladt, altid i nærheden. Med mulighed for op til otte forskellige brugere på samme enhed bliver den i høj grad en tablet for hele familien – hvad end det er i hjemmet eller på farten. Når Galaxy Tab S4 er placeret i den skræddersyede opladningsstation, starter Daily Board-funktionen automatisk og viser udvalgte fotoalbum samt tid, dato og vejr. Når tabletten står oprejst i opladningsstationen, fylder den mindre og er konstant opladt. De magnetiske POGO-tilslutninger gør det enkelt at koble tabletten til og fra opladningsstationen. Den nye Galaxy Tab S4 gør det muligt at have op til otte forskellige personlige logins på samme enhed. At kunne dele tabletten mellem hinanden og vide, at personlige login til diverse sociale medier og streamingtjenester gemmes på den specifikke brugerprofil, gør delingen af Galaxy Tab S4 meget enkel og gnidningsløs. Det gør, at du slipper for at skulle logge ind og ud af alle tjenester, hver gang tabletten skifter bruger. Login-processen bliver desuden yderligere forenklet og sikker for hver enkelt bruger, da tabletten har indbygget iris- og ansigtsgenkendelse. Den børnevenlige brugergrænseflade Kids Mode er designet til at gøre læring og underholdning nem, sikker og sjov. Kids Mode tilbyder Kids Browser, Galaxy for Kids og otte børnevenlige apps – herunder LEGO Batman og Ninjago, Toca Boca og BRIO …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei giver Apple baghjul

Huawei har solgt 54,2 millioner smartphones i årets andet kvartal og overhaler dermed Apple. Huawei ligger nu nummer to på listen over verdens største smartphoneproducenter. På trods af, at markedet for smartphones er nedadgående, har Huawei alligevel formået at erobre en rekordhøj andel af smartphonemarkedet på 15,8% – en stigning på hele 43,6% sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser en ny rapport fra IDC. Den nye placering på verdensplan er ikke det eneste, smartphoneproducenten kan glæde sig over. I år rundede Huawei en milepæl i antal solgte enheder på rekordtid. Allerede den 18. juli havde Huawei solgt 100.000.000 enheder på globalt plan i 2018. Det er første gang, at Huawei har solgt så mange enheder på så kort tid. Til sammenligning opnåede Huawei det samme antal solgte enheder den 22. december i 2015, den 14. oktober i 2016 og den 12. september i 2017. En stor del af succesen skyldes Huaweis nye P20-serie. Siden lanceringen af Huaweis nye P20, P20 Lite og P20 Pro den 27. marts er salget af den nye topmodel eksploderet. På bare 30 dage solgte Huawei flere end 100.000 smartphones i P20-serien i Norden samt Central- og Østeuropa. I Danmark blev der solgt dobbelt så mange smartphones i P20-serien inden for de første 15 uger sammenlignet med sidste års P10-serie. Efter første halvår af 2018 er Huaweis markedsandel på det danske smartphonemarked helt oppe på 17%, hvilket er større end smartphoneproducentens globale markedsandel. Huaweis danske markedsandel er steget med 21% sammenlignet med samme periode …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

OnePlus opdatere deres OS på ældre enheder

OnePlus leverer ikke alene fede og prisbillige smartphones, de leverer også altid den nyeste version af Android til deres brugere. Så når Android P snart rammer gaden, er det ikke så underligt at Oneplus 6 vil få denne opdatering. Men OnePlus vil også levere det nye operativsystem til deres ændre modeller. Derfor har de meddelt at deres ændre smartphones, helt ned til 3 og 3T også vil blive opdateret til Android P. Sidste uge blev der med Oxygen 5.0.4-opdateringen introduceret nye kameraforbedringer samt den nyeste Android sikkerhedspatch til OnePlus 3 og 3T. Den næste store opdatering til Android-styresystemet, Android P, kommer også til OnePlus 3 og 3T for at sikre, at brugere også får del i de nye, spændende features og den nye, forbedrede brugeroplevelse. Android P-opdateringen kommer til at være tilgængelig på OnePlus 6, Oneplus 5/T og OnePlus 3/T i den rækkefølge.
Nyheder fra gl. site

Spam er efter 40 år stadig de cyberkriminelles foretrukne våben

Cyberkriminelle er blevet dygtigere, men de holder stadig fast på de samme gamle tricks, de har brugt i årtier. F-Secure-undersøgelser viser, at spam er den mest almindelige metode til at sprede ondsindede webadresser, scams og malware mere end 40 år efter, at den første spam-e-mail blev sendt. “Email-spam er igen det mest populære valg, når kriminelle vil sprede malware,” siger Päivi Tynninen, Threat Intelligence Researcher hos F-Secure. “Af de spamprøver, vi har set i løbet af foråret 2018, er 46% dating-scam, 23% er e-mails med ondsindede vedhæftede filer, og 31% indeholder links til ondsindede websteder.” Spam har været en af ​​de mest udbredte infektionsvektorer i årtier, fortæller Päivi. “I løbet af de sidste par år er det blevet mere populært end andre vektorer, da systemer bliver mere sikre mod udnyttelse af mere generelle sårbarheder,” siger hun. Teknikken er stadig afhængig af, at man sender massive antal e-mails afsted for at snyde et lille antal brugere. Og kriminelle forfiner løbende deres taktik for at opnå de bedst mulige resultater. “Spam bliver en stadig mere succesfuld angrebsvektor, med klikfrekvenser, der er steget fra 13,4% i anden halvdel af 2017 til 14,2% i 2018”, siger Adam Sheehan, Behavioral Science Lead hos MWR InfoSecurity, skaberne af phisd, en tjeneste, der overvåger og forbedrer virksomheder i forhold til phishing og andre datarelaterede angreb. MWR blev købt af F-Secure i juni 2018. Mens spam er et spil om tal, har MWRs effektivitetsmodel identificeret visse taktikker, der spiller på modtagerens psykologi for at gøre spam mere potent: …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Logitech opkøber Blue Microphones

Blue har nogle helt igennem fantastiske produkter når det kommer til mikrofoner og headsets i studiekvalitet, og med Logitechs ressourcer er det målet for Blue at kunne sikre endnu bedre lydkvalitet til deres brugere. Logitech har med deres lydprodukter, webcams og gaming-udstyr længe udviklet værktøjer som dagligt gør det nemmere for folk at streame og transmittere lyd. Overtagelsen af Blue åbner nu endnu flere muligheder for begge virksomheder til at hjælpe deres brugere med at føre deres ideer ud i livet. Hvor Logitech traditionelt set har haft deres primære fokus på slutbrugermarkedet, så vil de nu med Blue som et brand, tydeligvis også have fat i det semiprofessionelle marked når det kommer til podcast og streamere. I en pressemeddelelse siger Blue’s CEO John Maier: – Med Logitechs stærke ressourcer og utrolige rækkevidde træder Blue ind på en meget større scene fra starten. Vi agter stadig at opfylde vores ultimative mål: at hjælpe vores brugere som muligt med at styrke deres lyd. – Vi har rigtig meget til fælles med Logitech. Alle vores produkter handler om at kombinere fantastisk design og fremragende ydeevne – det samme gør deres. Vi har begge stærke brands i gaming-markedet. Vi laver de mest populære mikrofoner til streaming, mens de laver det mest populære streaming-kamera. Og vi ønsker begge at sørge for, at udstyret i brugernes udstyrs-set up er af topkvalitet. Blue bliver fremover en del af Logitechs mulitbrand-portfolio, der tæller Logitech, Logitech G, ASTRO Gaming, Jaybird samt Ultimate Ears. Logitech lover at der allerede er …. (læs mere her)