Nyheder fra gl. site

Din smartphone ændrer måden du shopper på

Jeg hører til typen der stadig har kontanter på mig – ikke mange, men dog lidt. Men jeg hører til en uddøende race, der som dinosaurerne forsvinder når noget bedre og smartere kommer på gaden. Selv Dankortet, som jeg så ofte svinger, er ved at måtte vige pladsen for den nye betalingsplatform – din smartphone. Og den er blevet populær er den. Det er anslået at der er flere der har, hvad de kalder, en digital enhed (også kaldet en smartphone) end der er folk der ejer en tandbørste. Og ifølge Pet Research Center er tablets og smartphones den mest populære måde at handle på online. Så – hvad er det lige der sker og hvad kan vi forvente os af fremtiden? Adobe, der blandt andet analyserer webhandel, har samlet seks tendenser om, hvad vi kommer til at se rent shoppingsmæssigt i fremtiden. PWA’er, mobile webapps på steroider, giver øjeblikkelig tilfredsstillelse. De såkaldte PWA’er gør, at aktive websteder kan synkronisere i baggrunden, mens mobilen bruges til noget andet, eller når der ikke er nogen netværksforbindelse. Med denne teknologi kan websider indlæses på splitsekunder, og i forbindelse med shopping betyder det hurtigere transaktioner og færre efterladte indkøbsvogne. Indtil videre har dette været en luksus kun anvendt af store virksomheder som Starbucks og Tinder, men Adobe forudser, at i 2020 vil teknologien være mainstream. Augmented reality bliver snart en almindelig del af shopping på mobilen. Vi kender det i forvejen fra spillet Pokémon GO, og de forskellige digitale enheder bliver mere og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

TP-Link lancerer sine første Wi-Fi 6-routere i Norden

I løbet af de seneste år er antallet af WLAN-kompatible enheder steget markant – og udviklingen fortsætter. I 2025 forventes der at være knap 40 milliarder personlige smartenheder og 100 milliarder internetforbindelser verden over. Det stiller krav til fremtidens netværk, der skal være i stand til både at klare et enormt pres fra mange enheder samt en øget datatrafik. Den nye Wi-Fi-standard IEEE 802.11ax (også kaldet Wi-Fi 6-teknologi) imødekommer netop den udfordring. Den forbedrer effektiviteten betragteligt – særligt i spidsbelastede situationer – og lever op til behovet for ekstra høj netværkskapacitet. Archer AX6000 er navnet på den første TP-Link-router, der benytter den nye netværksstandard. Takket være kombinationen af Wi-Fi 6-teknologi, 1024QAM-teknologi, HT160 samt et fire gange længere OFDM-symbol, er den 2.8 gange hurtigere end en 802.11ac-router – og leverer hastigheder på op til 1148 Mbps på 2.4GHz-båndet og 4804 Mbps på 5GHz-båndet. Kombinationen af OFDMA- og MU-MIMO-teknologier (herunder upload og download) gør, at routeren både leverer forbedret netværkskapacitet og fire gange højere gennemløb på tidspunkter, hvor nettet er spidsbelastet. Derudover reducerer såkaldt BSS Color-teknologi interferens mellem forskellige routere, så man på den måde opnår en jævn og stabil forbindelse. Archer AX6000 er udstyret med en 2.5Gigabit WAN-port, der booster hastigheden, samt otte Gigabit LAN-porte, som gør det muligt at have flere kablede forbindelser. Archer AX6000 har desuden otte såkaldte high gain-antenner, der skal sikre et stærkere signal, så man opnår dækning i alle hjemmets hjørner. I hjertet af Archer AX6000 finder man en ekstrem kraftfuld 1.8GHz 64-bit quad-core-processor, tre co-processors …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sexafpresning trumfer fupmails fra chefen

Sextortion-e-mails er steget i hyppighed og omfang, og samtidig er svindlerne blevet mere målrettede i deres angreb og dygtigere til at omgå traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Det forklarer eksperterne fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda, der har offentliggjort en ny trusselsanalyse. “De fleste sextortion-e-mails sendes stadig som større spam-kampagner, og langt de fleste bliver heldigvis opsnappet af spamfiltre. Men svindlerne udvikler hele tiden deres teknikker, og i dag ser vi langt flere målrettede og sofistikerede angreb, som har større held med at slippe igennem til brugernes indbakker,” siger Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden. Ifølge analysen udgør sexafpresning i dag en tiendedel (11 pct.) af alle såkaldte ’spear phishing’-angreb, hvilket gør fænomenet mere udbredt end CEO fraud og andre former for medarbejderefterligning (6 pct.). Mens angrebene er blevet mere personlige, er den grundlæggende taktik stadig den samme. I knap 90 pct. af tilfældene indeholder emnelinjen en form for sikkerhedsadvarsel. Når e-mailen åbnes, skifter ordlyden dog hurtigt karakter. Nu vil afsenderen fx hævde at have hacket sig adgang til modtagerens webcam og ligge inde med intime optagelser, som vil blive delt med modtagerens netværk, med mindre en løsesum betales. “Truslerne forstærkes i kraft af, at afsenderen faktisk fremviser et eller flere af ofrets adgangskoder i mailen – adgangskoder som er blevet stjålet i et tidligere datalæk. De bliver nu brugt som ren skræmmeteknik for en webcam-video, som ikke findes,” siger Peter Gustafsson. Hyppig sexafpresning Til trods for de høje tal, foregår der imidlertid en underrapportering på området. Analysen peger på, at specielt …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Jabra Evolve 65t fokuserer på fri bevægelighed og kommunikation

Jabra har udviklet en god skabelon i 65t, som hovedtelefonsproducenten har brugt til at producere 100 % trådløse øretelefoner til sportsudøvere, musikentusiaster on-the-go og nu, erhvervslivet. Design og teknologi går essentielt set igen i alle 65t, Active 65t og Evolve 65t, men med visse modifikationer. Evolve 65t er Skype-for-Business- og UC-certificeret, hvilket betyder, at headsettet skal leve op til en række kvalitetsstandarder. Jabra ønsker nemlig at henvende sig til erhvervsfolk, der kommunikerer med omverdenen på kontoret såvel som på farten. Du kan have headsettet forbundet til computeren som telefonen, så du kan modtage Skype-opkald og telefonopkald, hvilket gør det nemt for dig at være forbundet med omverdenen. Samtidig kan du bevæge dig rundt i afdelingen med telefonen i lommen, hvis du sætte dig og arbejde i mødelokalet eller gå uden for og nyde foråret – dette er en af fordelene ved Evolve 65t kontra et traditionelt kontorheadset med kabel. Støjreduktion i et vist omfang Sidder du i et åbent kontormiljø og ringer rundt til folk, er du afhængig af, at dit headset blokerer baggrundsstøjen, så du kan høre, hvad der bliver sagt, ligesom den anden side af telefonsamtalen skal kunne høre, hvad du siger – uden alverdens larm fra kollegaer, trykken på tastaturer og støjende apparater. Kort sagt, samtalen skal være behagelig for begge parter. Jabra slår et slag for professionel kommunikation med Evolve 65t ifølge deres hjemmeside, ligesom producenten ønsker, at du kan lukke verden ude. Ørepropperne sættes i ørerne, og du blokerer for baggrundsstøjen – mere eller mindre. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny laserafstadsmåler fra Nikon

Herudover har den nye afstandsmåler et måleområde på 5 til 730 m og en brugervenlig afstandsvisning, der viser afstanden i 1-meters trin. Coolshot 20 GII’s algoritme til prioritering af nærmeste mål måler det nærmeste valgte mål blandt en gruppe med adskillige mål, hvilket er afgørende ved måling af afstanden til en flagpind på greenen, selv med skov i baggrunden. Ved at holde power-knappen nede aktiveres desuden løbende måling i op til ca. 8 sekunder. Vigtigste egenskaber Kompakt, let hus (ca. 130 g) Måleområde: 5-730 m Algoritme til prioritering af nærmeste mål viser afstanden til det nærmeste objekt ved måling af overlappende objekter Enkelt eller løbende måling (op til 8 sekunder). Hvis det ikke er muligt at gennemføre enkelt måling, fortsættes målingen automatisk i op til fire sekunder, indtil der opnås et resultat. Ved at holde POWER-knappen nede aktiveres løbende måling i op til ca. 8 sekunder Førsteklasses 6x monokular med flerlagsbelægning giver en lysstærk, klar visning Design med lang øjeafstand gør det nemt for brugere med briller at bruge måleren Funktion til dioptrijustering Regntæt ‒ svarende til JIS/IEC kapslingsklasse 4 (IPX4) Tåler et bredt temperaturområde: -10 ˚C til +50 ˚C Coolshot 20 GII fås i butikkerne til en vejledende udsalgspris på 1.599 kroner.