Nyheder fra gl. site

Ny mobil malware har inficeret mindst 25 millioner enheder

Det er det israelske sikkerhedsfirma, Check Point Software Technologies, der har opdaget en ny variant af mobile malware, der har inficeret omkring 25 millioner enheder, herunder 15 millioner mobile enheder i Indien. Forklædt som en Google-relateret applikation udnytter malwaren de kendte Android-sårbarheder og erstatter automatisk installerede apps med ondsindede versioner uden brugernes viden eller interaktion. Malwaren, der kaldes “Agent Smith”, bruger i øjeblikket sin brede adgang til mobilenhedens ressourcer til at vise svindelannoncer for investeringer, men den kan nemt bruges til langt mere påtrængende og skadelige formål, som f.eks. at ødelægge brugerens kreditværdighed og aflytning af oplysninger. Denne aktivitet ligner tidligere malware-kampagner som f.eks Gooligan, Hummingbad og CopyCat. “Malwaren angriber brugerinstallerede applikationer lydløst, hvilket gør det udfordrende for almindelige Android-brugere at bekæmpe sådanne trusler alene”, siger Jonathan Shimonovich, chef for Mobile Threat Detection Research ved Check Point Software Technologies. “At kombinere avanceret forebyggelse af trusler og trusselsunderretning er den bedste beskyttelse mod invasive mobile malwareangreb som “Agent Smith”. Derudover bør brugerne kun downloade apps fra app-butikker, de har tillid til, for at begrænse risikoen for at blive inficeret, da tredjeparts appbutikker ofte mangler de sikkerhedsforanstaltninger, der kræves for at blokere apps indeholdende adware.” “Agent Smith” blev oprindeligt hentet fra den udbredte tredjeparts appstore, 9Apps, og målrettet hovedsagelig hindi, arabisk, russisk, indonesisk talende brugere. Hidtil er de primære ofre baseret i Indien, selvom andre asiatiske lande som Pakistan og Bangladesh også er blevet påvirket. Der har også været et mærkbart antal inficerede enheder i England, Australien og USA.
Nyheder fra gl. site

Vind OnePlus 7 Pro eller Bullets Wireless 2 fra OnePlus

Frem til og med d. 30. juli kører der en sommerfotokonkurrence, hvor du, hvis du er dygtig nok, kan vinde den helt nye OnePlus 7. Konkurrencen #OnePlusGoExplore har hver uge et nyt tema som du skal forsøge at ramme med dit billede. Temaerne kan du finde på https://www.oneplus.com/dk/goexplore, hvor du også kan finde reglerne for konkurrencen, for resten. Men reglerne er faktisk ret enkle. Det tema der løber ud i morgen tirsdag, har titlen ’Never Alone’, og alt du skal gøre er at uploade et billede på Facebook, Twitter eller Instagram og forsyne det med hashtagget #OnePlusGoExplore. Herudover skal du sikre at din socia mediaprofil er offentlig, og så skal du tilføje dit navn/billednavn/social media-link på OnePlus’ hjemmeside. Det maksimale antal billeder du kan uploade om dagen er tre, og så vælger et dommerpanel fra OnePlus deres favoritbilleder i slutningen af hver uge. Hver uge bliver ni billede belønnet med headsettet Bullets Wireless 2 fra OnePlus, og når konkurrencen er slut, bliver et billede så belønnet med den helt nye OnePlus 7 Pro. En af de fede ting ved denne konkurrence er, at der ingen krav er til, hvilken mobiltelefon du bruger til at snuppe billederne med – eller om du overhovedet bruger en smartphone. Du kan for den sags skyld lige så godt bruge et spejlreflekskamera. Som sagt er konkurrencen lavet i samarbejde med National Geographic, der allerede er ret begejstrede for den nye OnePlus 7 Pro. De har nemlig sendt tre af deres dygtigste fotografer ud gennem Nordamerikas …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: 3 fede gadgets til mobilen fra danske Sandberg

Jeg leder konstant efter spændende gadgets der gør det bedre og lettere for mig at bruge min mobil, både på kontoret og når jeg er hjemme. Nu har jeg så lige kigget nærmere på Wireless Charger Pad 15W, Bluetooth Audio Link USB og In Car Wireless Charger IR 10W, alle tre fra danske Sandberg. Elegant trådløs oplader Den første af de tre gadgets er en lille trådløs oplader, som udmærker sig på to områder. Dels er den, som skrevet, ganske lille. Dels er den ikke ret stor, og det sætter jeg stor pris på. Det er hamrende irriterende når en oplader fylder halvdelen af skrivebordet. Wireless Charger Pad 15W. Foto: Sandberg Designet er pænt – den har en storoverside, og det gør at den faktisk pynter når den sidder på skrivebordet. Det eneste jeg faktisk mangler ved den er, at den kan tilsluttes en stikkontakt. Som det er i dag, skal den tilsluttes en usb-port. Så enten har du en usb-hub stående du kan koble den til, eller du har en stikprop med usb-indgang, eller også er den sluttet til din laptop. Det er ikke noget stort savn, men blot et lille ønske – det havde været fedt om den havde haft den sidste slags tilslutning også. Musik til bilen Den anden gadget jeg har leget med, og som jeg helt ærlig er vild med, er Bluetooth Audio link USB, eller som jeg kalder den – the missing link. Jeg har en bil der er tilpas gammel (7 år), til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Komfortabele gaming-headsets fra Logitech

Det er Logitech PRO-serien der har fået nye familiemedlemmer, nemlig G PRO X Gaming Headset og G Pro Gaming Headset. De er begge udviklet i samarbejde med e-sportsudøvere, og Logitech lover at de kombinerer en høj komfort og holdbarhed med højtydende lyd- og stemmeteknologi. PRO X har samtidig fået den en helt ny teknologi, Blue VO!CE-software, der er udviklet sammen med eksperter fra Blue Microphones (som Logitech jo nu ejer). Det er en suite af mikrofoneffekter der i realtid, muliggør en professionel talekommunikation, og det skulle betyde at du kan tune din stemme baseret på dine egen præferencer, og dermed skulle dine holdkammerater bedre kunne høre dig når I spiller. Logitech lover som sagt også, er komforten er i højsædet, og det skulle blandt andet være tilfældet fordi de nye headsets er udviklet fra bunden af til at være behagelige at bruge i flere timer. De er konstrueret i aluminium og stål, har blødt memoryskum i ørepuderne, og hovedbøjlen er beklædt med kunstlæder. Og hvis du køber PRO X så får du også et ekstra sæt velourbeklædte ørepuder med. Begge headset har Logitech G’s Pro-G 50mm Audio drivere, og så har Pro X DTS Headphone: X 2.0 surroundsound. De to nye headsets skulle ramme markedet her i løbet af juli måned, og Pro X skulle få en pris på 999 kroner, mens Pro kommer til at koste 749 kroner.
Nyheder fra gl. site

JBL også klar med helt trådløse høretelefoner

Det nye helt trådløse headset fra JBL har lige ramt gaden, og du skal faktisk ikke slippe mere end 800 kroner for headsettet, og dermed bliver det klart et af de billige i denne kategori du kan finde på markedet. JBL lover dog, at der ikke er gået på kompromis med lyden, og siger blandt andet at deres JBL Signature Sound er ’uovertruffen’. Som alle andre headsets i denne kategori så kommer JBL Tune 120TWS med et etui der også fungerer som batteri og oplader, så du ikke skal være bange for at løbe tør for strøm. Faktisk leverer etuiet op til 16 timers ekstra spilletid, og du skal kun sætte headsettet på plads i små 15 minutter for at få strøm nok til 1 times musikafspilning. De lover også, at deres lydteknologi, JBL Pure Bass, sikrer at der er masser af gang i bassen, så du får en god lydoplevelse, også når du er i omgivelser med et højt støjniveau. Du finder naturligvis også indbygget forbindelse til både Siri og Google Assistant, så hvis du ønsker at betjene din smartphone med tale, så behøver du ikke fjerne headsettet, det er direkte indbygget.