Komfortabele gaming-headsets fra Logitech

Nu er det hæderkronede firma, Logitech, klar med deres nyeste gaming-headsets der lover både god gaminglyd og høj komfort

Det er Logitech PRO-serien der har fået nye familiemedlemmer, nemlig G PRO X Gaming Headset og G Pro Gaming Headset. De er begge udviklet i samarbejde med e-sportsudøvere, og Logitech lover at de kombinerer en høj komfort og holdbarhed med højtydende lyd- og stemmeteknologi.

PRO X har samtidig fået den en helt ny teknologi, Blue VO!CE-software, der er udviklet sammen med eksperter fra Blue Microphones (som Logitech jo nu ejer). Det er en suite af mikrofoneffekter der i realtid, muliggør en professionel talekommunikation, og det skulle betyde at du kan tune din stemme baseret på dine egen præferencer, og dermed skulle dine holdkammerater bedre kunne høre dig når I spiller.

Logitech lover som sagt også, er komforten er i højsædet, og det skulle blandt andet være tilfældet fordi de nye headsets er udviklet fra bunden af til at være behagelige at bruge i flere timer.

De er konstrueret i aluminium og stål, har blødt memoryskum i ørepuderne, og hovedbøjlen er beklædt med kunstlæder. Og hvis du køber PRO X så får du også et ekstra sæt velourbeklædte ørepuder med.

Begge headset har Logitech G’s Pro-G 50mm Audio drivere, og så har Pro X DTS Headphone: X 2.0 surroundsound.

De to nye headsets skulle ramme markedet her i løbet af juli måned, og Pro X skulle få en pris på 999 kroner, mens Pro kommer til at koste 749 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2583 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart