Nyheder fra gl. site

Sonos arbejder på deres første Bluetooth højttaler

Internetmagasinet The Verge, kan bekræfte at Sonos er på vej med en bluetooth højttaler. Den skulle stadig primært være ment at skulle fungere over WiFi, men får også mulighed for Bluetooth-streaming og Bluetooth Low Energy. Indtil videre har ingen andre Sonos højttalere understøttet Bluetooth musikafspilning, heller ikke selvom Sonos One faktisk bruger BLE til dele af opsætningen. Det forlyder også, at Sonos nye højttaler kommer til at indeholde en usb-c-port og et ethernet-stik, det sidste er dog ikke overraskende – det finder du på alle Sonos højttalere. Indtil videre ved vi ikke så meget mere om højttaleren, andet end at den i samme størrelsen som Sonos One, at den understøtter Amazon Alexa og Google Assistant og at den oplader via en basestation (eller usb-c). Giver det så en bedre højttaler? Tja – du mister kontrollen over den fra Sonos app’en, når du altså sætter den i Bluetooth-mode, og Amazon Alexa og Google Assistant kan ikke bruges når forbindelsen er bluetooth. Men ellers så ser det ud til at være en ret spændende smartphone.
Editors choice

TEST: A80 – superfed smartphone fra Samsung

Fra jeg så Galaxy A80 første gang, var jeg vild med den. Ikke på grund af det generelle design – der i høj grad ’bare’ er et traditionelt Samsung-design. Men på grund af kameraets udforming og teknologi. Væk er det traditionelle frontkamera. I stedet bruges bagkameraet, og det sker ved at en del af mobilen kører op, og så vipper bagkameraet rundt og bliver til frontkamera. Jeg ved godt at det er mange bevægelige dele, og at de i princippet har lettere ved at gå i stykker end de kameraer der ikke bevæger sig – men jeg synes altså at det er fedt. Samtidig betyder det, at alle de fede objektiver der typisk sidder på bagsiden af en smartphone, også bliver en del af frontkameraet, og at (næsten) alle de samme fede funktioner bliver gjort tilgængelige på frontkameraet. Så mine forventninger til A80 var høje allerede inden jeg gik i gang med testen, og jeg kan godt røbe med det samme, at jeg ikke blev skuffet. Tre spændende områder En smartphone som A80, der er en mellemklasse-smartphone, har masser af områder jeg kunne kigge på. Hardware, hastighed, indbyggede apps og så videre. Men A80 er klart mest interessant på tre områder. Kamerasystemet Skærmen Batteriet I denne test har jeg valgt at holde fokus på kamerasystemet, og kun kort berøre de andre ting, og lad os så ellers komme i gang. Kamerasystemet består af tre objektiver. Et der bruges til 3D dybdemålinger, hovedkameraet på 48MP og et ultra-vidvinkel objektiv på 8MP …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Fælles front mod Apples iMessage

For os der bruger Apples produkter til hverdag (ja – jeg ved det, de er alt for dyre…), så er en af de ting der gør dem superfede, iMessages. Uanset hvilken enhed jeg sidder på, så får jeg mine sms’er/iMessage-beskeder. Men Samsung og Microsoft har set sig sure på den dominans som Apple har på beskedområdet, og er gået sammen for at skabe et økosystem der kan tage kampen op. I første omgang er det ret simpelt. De gør det muligt ved at lade dig sende og modtage beskeder på din computer, ved at integrere Microsofts ”Din Telefon” app på Samsung Galaxy Note 10. Microsoft og Samsung ved godt at iMessages er en af de store årsager til, at mange holder fast i deres iPhones (og Mac-computere og iPads). Men Microsoft har allerede udviklet en app der gør, at du kan sende beskeder fra din computer, via din Android-smartphone. Men dem af os der har prøvet det ved også godt, at det er ikke er let at få computer og smartphone forbundet, og du havde slet ikke de samme muligheder som på iMessages. Det samme kan siges om Googles Besked-app, der også lover at du kan læse beskeder på din computer. Det virker – men kun besværligt, og kun på en enhed. Og hvis du skifter mobil, så mister du alle dine gamle beskeder. På iOS beholder du hele historikken, uanset hvor mange gange du skifter din smartphone. Tilbage til samarbejdet mellem Samsung og Microsoft. Ved at indbygge Din Telefon …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny AR-funktion gør det nemmere at finde vej med Google Maps

Funktionen lanceres i første omgang som beta på udvalgte smartphones: Android-telefoner, der understøtter ARCore, og iPhones, der understøtter ARKit. Mere information om teknologien bag (‘global lokalisering’) kan findes her og her. Udrulningen sker løbende og begyndte i sidste uge på kompatible iOS- og Android-enheder. Se liste over kompatible enheder her. Når opdateringen bliver tilgængeligt på din enhed, kan du prøve Live View-funktionen ved at: Søge efter et nærliggende sted, du vil gå til, eller marker det med et tryk på det på kortet. Tryk på den blå rute-knap i bunden af skærmen. Tryk på den lille mand i toppen af skærmen for at få vist rutebeskrivelse til fods Tryk på ‘Live View’ i bunden af skærmen, og du bliver guidet gennem brugen af funktionen. Den smarte funktion kræver detaljerede Street View data for at kameraet kan ‘se’, hvor man er. Derfor vil funktionen til en start primært fungere i byområder. Google arbejder løbende på at affotografere områder til brug for Street View. Dermed vil Live View funktionen løbende blive tilgængelig i flere områder.
Nyheder fra gl. site

Virksomheds hjemmesider sender spam- og phishing-mails ud

It-kriminelle er konstant på udkig efter nye måder, hvorpå de kan få deres spam- og phishing e-mails sendt ud. De gør hvad de kan for at få deres meddelelser til at ligne noget, der kommer fra en legitim kilde med et godt omdømme, så modtageren ikke ignorerer e-mailen. Og det er et problem for de berørte virksomheder, da spam og mails med ondsindede links sendt på deres vegne, kan kompromittere kundernes tillid til virksomheden og endda føre til lækage af personlige data. Metoden er ligeså enkel, som den er effektiv I dag er de fleste virksomheder interesseret i at modtage feedback fra deres kunder, så de kan forbedre kundeservice, kundefastholdelse og deres omdømme. Derfor beder virksomheder deres kunder oprette en personlig konto, abonnere på nyhedsbreve eller give feedback via formularer på hjemmesiden. Og det er præcis de mekanismer, som de it-kriminelle udnytter. Alle tre slags formularer kræver kundernes navn og e-mail-adresse, så de kan få en bekræftelsesmail eller feedback. Ifølge Kasperskys it-sikkerhedsforskere, er det nemt for it-kriminelle at tilføje spam-indhold og phishing-links i denne type e-mails. Det eneste de skal gøre, er at skrive ofrets e-mailadresse i registrerings- eller abonnementsformularen og dernæst tilføje deres egen tekst, hvor kundens navn normalt skal stå. Hjemmesiden vil derefter sende en modificeret bekræftelses-e-mail til modtageren med reklame eller phishing-link. “De fleste af disse modificerede e-mails er knyttet til online-undersøgelser, der er designet til at indhente personoplysninger fra de besøgende. De it-kriminelle ved, at meddelelser fra en pålidelig og velrenommeret virksomhed normalt går lige igennem …. (læs mere her)