Bronze

TEST: Dét får du, når du køber trådløse højttalere i dag

I dag er en trådløs højttaler ikke ”bare” en trådløs højttaler. Du får som regel en eller flere ekstra funktioner med i købet, fordi producenten gerne vil skille sig ud fra mængden. Derfor kan du ofte opleve, at du får en højttaler med en powerbank, Google Assistant, Spotify-kompatibilitet eller noget helt fjerde. For i dag handler det sjældent om den gode lydoplevelse, tro det eller ej, men nærmere om brugervenlighed, fancy funktioner og deling af musikken. Vi er i en tid, hvor streamingtjenesterne har gjort det ultra-nemt for os at tage musikken med os overalt, og det skal gå hurtigt, når der skal gang i festen. Det har de fleste højttaler-producenter forstået, hvorfor vi oplever gamle, hæderkronede brands som Harman Kardon og Onkyo skrue ned for lydkvaliteten, fordi trenden dikterer hurtig streaming af musik i lav bitrate med en overvægt af basrytmer. Ønsker du high-fidelity, skal du oftest på udkig efter dyre kasse- eller gulvhøjttalere – medmindre du gerne smider kr. 5.000 eller opefter for et par gode, dedikerede wi-fi-højttalere. Og de har som regel ikke flashy diskolys, powerbank eller kopholder indbygget – ægte hi-fi-højttalere fokuserer på lydkvaliteten, og god lyd koster. Til gengæld kan du få trådløse højttalere helt ned til få hundrede kroner og opefter. Denne miniguide giver dig tre eksempler på, hvad du får, når du køber trådløse højttalere i tre forskellige prisklasser. Spoiler alert! Pris er ikke ensbetydende med overlegen lydkvalitet. JBL Link 10: Prisbevidst højttaler, der overrasker Leder du efter en lille og praktisk højttaler, …. (læs mere her)
Business

Hver anden virksomhedsleder ser GDPR som en byrde

Den 25. maj 2018 trådte databeskyttelsesforordningen (GDPR) i kraft. Virksomhederne har løbende arbejdet med at implementere GDPR, og PwC’s Cybercrime Survey 2019 peger på, at de i den forbindelse er blevet opmærksomme på, hvor ressourcekrævende det er at efterleve de komplekse regler i forordningen. I 2019 svarer 50 % således, at de ser GDPR som en byrde, mens 33 % svarede det samme i 2018. Undersøgelsen viser desuden, at implementeringen af GDPR har krævet store omlægninger for forretningen. Hele 40 % har foretaget nye teknologiinvesteringer, mens 36 % har ansat nye medarbejdere. At arbejde med GDPR er en proces, som hele tiden er i udvikling. Og det kan betale sig at prioritere implementering og udviklingen af GDPR, mener Mads Nørgaard Madsen, partner og it-sikkerhedsekspert fra PwC: “GDPR er ikke en engangsøvelse eller et juridisk papirskjold. Det handler i høj grad om at se forordningen i sammenhæng med teknologi, for kravene om beskyttelse af persondata skal være indbygget i it-løsninger ved såkaldt Privacy by Design. Det betyder kort sagt, at virksomheder skal indtænke databeskyttelse i designet af applikationer, som behandler persondataoplysninger.”  Virksomhedsejere er bekymrede Tal fra PwC’s Cybercrime Survey 2019 viser, at 59 % respondenterne er bekymrede for, at virksomheden mister personoplysninger som en konsekvens af et cyberangreb. Og bekymringen er ikke uden grund, da undersøgelsen viser, at næsten en tredjedel (29 %) af de adspurgte har oplevet en hændelse, hvor fortrolige og følsomme personoplysninger utilsigtet er blevet delt. I 2018 var det blot 17 %, der svarede det samme. “Hvis …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST. Huawei Nova 5T lever ikke op til Huaweistandarden

Det er ingen hemmelighed at jeg altid har været meget begejstret for Huaweis smartphones. Design, funktionalitet og ikke mindst kamera har været topklasse. Jeg havde derfor også store forventninger til Nova 5T, den mellemklassemobil som Huawei lancerede tilbage i oktober sidste år. Mobilen er ikke en ægte ny smartphone, for så kunne Huawei ikke have lanceret den med Android OS’et. I stedet har Huawei opdateret en ældre smartphone, og sendt den på gaden med Android. Huawei selv slår meget på tromme for kamera, AI til samme og den nye processor der skulle sikre at mobilen er lynhurtig og kører længe på batteriet. Kameraet skuffer For mig har kameraet i Huaweis smartphones altid været det mest spændende. De har altid haft imponerende gode kameraer, og var de første til at levere fire kameraer i mobilen, de var de første med 5x hybrid zoom og stadig de eneste der har en mobil der kan zoome 50x digitalt. Men selvom Huawei har puttet fire kameraer på bagsiden af Nova 5T og et på forsiden, og udstyret alle fire med AI, så lever det bare ikke op til den standard jeg kender fra Huawei. På papiret lyder det ellers flot. 16MP Super Ultra vidvinkel, 48MP hovedkamera, 2MP til Bokeh Effekt, 2MP makrokamera. Men for det første: Jeg mangler en ordentlig zoom. Pludselig er jeg tilbage på 2x optisk og det er svært at acceptere fra mine kinesiske venner. Dernæst er der selve billedkvaliteten. Normalt så tager Huaweis smartphone fantastiske billeder under dårlige lysforhold. Men …. (læs mere her)
Business

Hjælp til at håndtere ældre IoT-enheder

VMworld, Barcelona, Spanien IoT-området er i hastig vækst, og det er lettere end nogensinde før at koble enheder på netværket. Det betyder også at der er mange enheder på nettet, der enten kommer fra ukendte kilder, eller er vanskelige at vedligeholde. ”Der er enormt mange forbundne enheder i dag. Vi forventer at der er omkring 50 millioner enheder online allerede nu, og der kommer endnu flere bare i løbet af 2020,” fortæller Lakshmi Mandyam, VP Product Management Edge/IoT at VMware til IT-Reload. Problemet er at de fleste af de enheder der er online, er bygget op i siloer, så de virker lokalt men ikke i større netværk eller sammenhænge. Det gør at der ikke er nogen central måde at styre dem på, og derfor ses det ofte, at de slet ikke bliver vedligeholdt, og ofte mere eller mindre glemmes. ”Det var oprindelig ikke noget problem, for oprindeligt samlede de ikke så mange data op. Men når vi kigger på transformationen der sker, hvor data bliver genereret på kanten (the edge, red.), og hvor meget af arbejdsbyrden bliver afviklet der, så skal vi finde ud af, hvordan man trækker værdi ud af de data der genereres der,” pointerer Lakshmi Mandyam. VMware har udviklet en leverandørneutralt platform, VMware Pulse, der er beregnet til at håndtere alle forbundne enheder, nye som gamle. ”Pulse kender og forstår langt de fleste IoT-enheder på markedet i dag, og gennem Pulse lader vi it-organisationerne få adgang til deres enheder, så de kan vedligeholde og opdatere dem,” siger …. (læs mere her)
Business

Netværket bliver stadig vigtigere for forretningen

NetEvents, Californien, USA Der findes snart sagt ikke den ting der ikke er på nettet, og det er ikke kun private brugere der kobler alt på nettet. Virksomheder gør i stigende grad brug af forbundne enheder, IoT-enheder, og det gør netværket til en forretningskritisk enhed. Men det sætter også krav til netværket, og det fortalte Ravi Chandrasekaran, Senior VP, Enterprise Networking Business hos Cisco, mere om til Tech-Test, under den årlige NetEvents konference i Californien. Han kunne blandt andet fortælle, at der lige nu er en netværksudfordring, for globalt set vokser den mobile datatrafik vokse med en faktor syv i 2021. ”I øjeblikket ser vi at 127 nye enheder forbindes til nettet hvert sekund, og det sætter tingene lidt i perspektiv, ikke mindst fordi eksisterende netværksteknologi og mange enheder på det er gamle, og det betyder at der bruges alt for meget tid på at drive og vedligeholde netværket,” siger Ravi Chandrasekaran til Tech-Test. Nye udfordringer Samtidig sker der det, at i trit med at netværket spiller en stadig større rolle for virksomhedens drift, er det også nødvendigt at være ekstra opmærksom på sikkerheden. ”Der dukker en masse nye trusler op som virksomhederne skal være opmærksom på, ikke mindst trusler der retter sig direkte mod enheder uden nogen form for sikkerhed,” pointerer Ravi Chandrasekaran. Han fortæller at for at gøre det lettere for virksomhederne at få styr på sikkerheden i den nye verden, er det en klar fordel at automatisere så meget af netværket som muligt, på den måde skal …. (læs mere her)