Nyheder fra gl. site

Podcast fejl

Der havde desværre sneget sig en fejl ind i den sidste episode af Tech-Talk, så i stedet for episode 27, der handler om SciFi og Fremtiden, så var der lagt et link til episode 26, der handler om Klima og teknologi. Det beklager jeg – og fejlen er nu rettet. Du finder episode 27 her: https://tech-test.dk/tt0027-scifi-og-fremtiden-podcast-med-universal-futurist/
Nyheder fra gl. site

Kompakt telefon med 5G-forbindelse kommer snart til Danmark

Sony har haft travlt på det sidste når det kommer til lancering af nye smartphones, og nu er turen så kommet til Xperia 10 III, der er den første smartphone i Xperia 10-serien der har fået 5G-understøttelse. Men samtidig så har den også fået et markant større batteri, og tilbyder nu 4.500 mAh, hvilket er en opgradering på 25% i forhold til forgængeren. Den er også IP65/IP68-certificeret, og det betyder at den både er vandafvisende og støvsikret, og for at sikre holdbarheden har Sony også udstyret den med Corning Gorilla Glass 6. Når det kommer til kameraet, så har Sony udstyret deres nye smartphone med tre objektiver, og de lover at den skulle give bedre billeder i svagt lys samt give bedre billeder af motiver i bevægelse. Jeg antager her, at det er i forhold til forgængeren, men det forlyder der så intet om her og nu. Skærmen er en 6″ FHD+ OLED-skærm og den understøtter HDR, endelig så har den – som en af de få tilbageblevne – stadig et 3,5mm jackstik, så er spørgsmålet jo nærmest om der stadig findes headsets med ledning tilbage på markedet… En funktion som lyder rigtig spændende er Smart Connectivity. Sony oplyser den nye smartphone bruger den funktion til, gennem Xperias deep learning-teknologi og Sonys Neural-netværksbiblioteker, at analysere WiFi-signalet, så den løbende vil kunne forudsige forbindelsesproblemer. Det skulle betyde, at den ikke vil forbinde sig til et netværk, som den på forhånd forudser vil give problemer, så vil den hellere bruge mobildata. Xperia …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

2 nye spændende gamingkeyboards fra Roccat

De to nye tastaturer er Magma og Pyro, der begge er udstyret med RGB-lys, er mekaniske gamingtastaturer, der begge lyder ret spændende. Pyro har den nye AIMO RGB lightning-teknologi der er til dem der ønsker at gøre noget ekstra ud af RGB-setuppet, og så lover Roccat at der er masser af spændende ny teknologi i dette tastatur. Magma skulle have næsten lydløse taster og en anti-ghosting-teknologi som burde sikre, at du kun bruger de rigtige taster når du gamer. Herunder kan du se de specifikationer som Roccat har oplyst om de nye tastaturer. ROCCAT Magma membran RGB gaming keyboard Semi transparent 5 zoners 10 LED baggrundsbelyst overflade. ROCCAT´s bedste AIMO belysning til dato. 16.8 millioner RGB farvers baggrundsbelysning som sikrer gameren den bedste oplevelse. Kan samarbejde med alle ROCCAT´s AIMO produkter. Inklusiv den nye Kone Pro serie og Elo serien og mange flere. Dette sikrer dig det vildeste setup derhjemme. Membran taster som sikrer dig en næsten lydløs oplevelse. Alle tastetryk giver det bedst mulige resultat. Avanceret anti-ghosting teknologi som sikrer at gameren kan på trykke på de taster som bruges mest samtidigt i kampens hede. Aftagelig håndfladestøtte for at tilpasse enhver gamers spillestil. ROCCAT Pyro mekanisk RGB gaming keyboard Nyt design forstærket med en overflade af børstet metal, som giver gameren et robust og stilrent design. TTC switch sikrer dig at enhver tastetryk føles præcist, uden tab af aktiverings tid eller vandring.  Tasternes levetid er testet til 50 millioner tastetryk. Dette sikrer gameren en længerevarende oplevelse. Avanceret anti-ghosting teknologi …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Videostreaming app til elbilen Polestar 2

Polestar har udviklet sin egen videostreaming-app til Polestar 2. Beta-appen, som nu er tilgængelig på alle europæiske markeder, overfører webbaseret streaming-indhold fra forskellige udbydere direkte til bilens 11-tommer centerdisplay – hvilket er ideelt til underholdning, mens du holder parkeret eller oplader bilen. Vi har lanceret den nye Polestar videoapp i betaform, så vores kunder allerede nu kan begynde at nyde fordelene ved videostreaming i bilen. Vi vil modtage feedback, både god og dårlig, som vil være baseret på tusindvis af brugere, der vil hjælpe os med at udvikle og forfine appen yderligere. Vi vil løbende fortsætte med at tilføje kanaler til appen, da den er i stand til at integrere alle webbaserede streaminger, hvorfor vi ser, at appen har et enormt vækstpotentiale. Thomas Ingenlath, CEO hos Polestar. Appens indhold indkluderer nyhedstjenester og nationale tv-udsendelser, samt en videoafspilningsliste kurateret af Polestar. Appen indeholder feeds fra SVT i Sverige, TV2 i Norge samt GOPlay og RTBF i Belgien. Alle europæiske markeder modtager også feeds fra BBC Ideas, Al Jazeera English og Tysklands tagesschau. Yderligere feeds, der er specifikke for andre markeder, vil blive tilføjet løbende. En af fordelene ved Android Automotive OS i Polestar 2 er, hvor let det er at innovere. Med strømlinede udviklings- og testmuligheder, gennem en online emulator, der er tilgængelig i Polestars udviklerportal og åben for enhver app-udvikler, kan Polestar lancere nye apps effektivt. Ligesom kundernes behov og ønsker hele tiden udvikler sig, så udvikler Polestars services og løsninger sig også – og det er uden de typiske …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackerne kan aflytte din smartphone

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i et af chipproducenten Qualcomms produkter. Sikkerhedshullet findes i virksomhedens Mobile Station Modem-chip (MSM), der anslås at være benyttet i op mod 40 procent af alle mobiltelefoner i verden, herunder populære telefoner fra bl.a. Samsung, Google, OnePlus, LG og Xiaomi. MSM-chippen sørger for, at mobiltelefonen har adgang til telenetværket og er derfor en essentiel del af telefonen. Hvis cyberkriminelle udnytter sikkerhedshullet, kan de få adgang til Android-systemet på telefonen, hvorefter de kan aflytte brugerens samtaler, læse sms-beskeder og se, hvem brugeren ringer til. Det er et meget alvorligt sikkerhedshul, vi har fundet i Qualcomms MSM-chip, da det potentielt kan ramme op mod 40 procent af alle mobiltelefoner i verden. Hvis hackere udnytter sikkerhedshullet, er det umuligt for brugeren at vide, om de bliver aflyttet og overvåget, og hackerne kan efterfølgende forsøge at afpresse brugeren, hvis de har overhørt eller læst fortrolige samtaler. Derfor er det også uhyre vigtigt, at brugere altid har deres Androidsystem og apps opdateret til den seneste version, kun installerer apps fra Google Play-store, benytter et sikkerhedsprogram og slår fjernadgang til, så man kan slette enheden, hvis hackere låser brugeren ude. Jan Johannsen Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software i Danmark Ondsindede apps bliver gemt Analytikerne hos Check Point Software har også opdaget, at cyberkriminelle kan bruge samme sikkerhedshul til at installere ondsindede apps på mobiltelefoner uden brugernes viden. Hackere har også mulighed for at …. (læs mere her)