Editors choice

TEST: Sej og lækker laptop fra HP

Det ikke altid jeg er lige stor fan af HPs laptops, de kan svinge meget i kvalitet, men når de leverer en laptop der er fed fra start til slut, så skal de altså have ros for det – og det er tilfældet her. Det er spændende lille sag, for det er ikke en gamer og det er heller ikke hvad vi kalder for en ‘business’ laptop. Det er en laptop beregnet til privatpersonen, men samtidig dem der gerne vil have lidt mere i deres laptop end bare det vanlige. For det første har HP virkelig lavet et fedt design. Lige fra hængslerne på bagsiden – der lader skærmen åbne helt op, så du kan bruge den som tablet – til det slanke design der understreger at det er en eksklusiv laptop og det gennemførte metal look. Jeg ville ikke være ked af at have den med på cafe og sidde og blære mig med den der. Tastaturet er lækkert at arbejde på, omend jeg synes det er ærgerligt at returtasten er mindre end højre shift-tast. Og piltasterne er ikke helt lette at arbejde med. HP har samtidig placeret en fingeraftryksscanner i bunden af tastaturet, mens tænd/sluk-tasten sidder i toppen. Det synes jeg ikke er smart – de taster skal enten være den samme eller være tæt på hinanden. HP har også udstyret laptoppen med en knap der kan tænde og slukke for kameraet. Den ide er jeg som udgangspunkt glad for, men – det er altså en softwareknap der …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Falsk overclocking-software spreder malware

Alle der har en MSI Gamer-laptop, kender programmet MSI Afterburner, et af de mest pålidelige programmer når det kommer til at overclocke gpu’en. Programmet lader dig indstille hastigheden for gpu’en og for hukommelsen, justere spænding og overvåge temperaturen på grafikkortet. Med andre ord – hvis du virkelig vil vride de sidste kræfter ud af dit grafikkort, så er dette programmet for dig – for ikke nok med at det kan hjælpe dig, hvis du har en MSI grafikkort, det kan faktisk også bruges med andre grafikkort. Men intet er så godt at det ikke er dårligt for noget, for den store popularitet som programmet har fået – ikke mindst blandt folk der miner kryptovaluta, har også fået hackerne til at interessere sig for programmet. Så meget at de nu har lavet en ondsindet udgave, der altså spreder malware. Det falske program deles på domænet https://afterburner-msi-space, og det domæne har absolut intet med MSI at gøre, heller ikke selvom det faktisk minder om det site til forveksling. Så hvis du ender der, så bør du nok lige få tjekket din computer for malware.
Nyheder fra gl. site

Zoom vil oversætte møder i real-tid

Det er firmaet Kites som Zoom lige har købt. Kites har længe arbejdet på en motor der kan oversætte tale i realtid, og endda skrive ned hvad der bliver sagt. En af tankerne er, ifølge Zoom, at gøre det lettere for folk der taler forskellige sprog, at holde møder samme, og de ønsker at tilføre oversættelsesteknologi til Zoom. Kites er en universitetsopstået firma, oprindeligt fra Karlsruhe Institute of Technooogy, og deres teknologi var oprindeligt udviklet for at gøre det lettere for studerende at følge undervisning på engelsk og tysk – hvis de ikke var deres oprindelig sprog, naturligvis. I dag har Zoom allerede en mulighed for at tage referat fra møder, men den funktion virker kun når der tales engelsk. Hvornår funktionen kommer ind i Zoom vides endnu ikke, men Zoom oplyser at de overvejer at oprette et forskningscenter i Tyskland, og få gang i udviklingen af den nye software.
Gadgets til hjemmet

Smart robotstøvsuger fra Samsung

Samsung har lige lanceret deres nye robotstøvsuger, Jet Bot 90 AI+. Robotstøvsugeren blev præsenteret første gang ved CES 2021 og lanceres i Norden i midten af juli. Jet Bot 90 AI+ afspejler Samsungs engagement i at skabe smarte produkter, der leverer dynamisk ydeevne skræddersyet til forbrugernes forskellige behov. Vi er glade for at introducere en robotstøvsuger, der kommer med brancheførende teknologi til genkendelse af objekter, der gør det muligt for forbrugerne at gøre både smartere og mere effektivt rent. Rikard Fornbäck, uddannelses- og kommunikationsspecialist hos Samsung i Norden Avanceret objektgenkendelse og AI-funktion Jet Bot 90 AI+ er, ifølge Samsung, verdens første robotstøvsuger, der leveres med en aktiv 3D-sensor, som nøje scanner et område for at finde genstande, der ellers er vanskelige at opdage. Dens 3D-dybdekamera – svarende til 256.000 afstandssensorer – kan registrere forhindringer så små som 1 cm. Genstandssporingen kan forhindre støvsugeren i at sidde fast ved små forhindringer i rengøringsprocessen. Samsung hævder også, at det er verdens første robotstøvsuger, der er udstyret med en Intel AI-løsning, som er den, der styrer Jet AI objektgenkendelses-teknologi. Denne smart-løsning giver robotten mulighed for at genkende diverse genstande og møbler. Robottens smarte genkendelsesevne sikrer, at brugerne kan få deres enhed til at gøre rent helt tæt på genstande såsom børnelegetøj, samtidig med at den holder en sikker afstand til sarte genstande, som for eksempel porcelænsvaser. Støvsugeren kan desuden også genkende afføring fra kæledyr, glas eller farlige elektriske kabler. Derudover er robotstøvsugeren udstyret med en LiDAR-sensor, der beregner dens placering nøjagtigt. Derved kan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Masser af data fra 3 resten af året

Fra mandag 12. juli og året ud fjerner 3 det normale dataloft på rejsedata i en række europæiske lande for alle privat- og erhvervskunder, der har 3LikeHome og 3LikeHome Pro inkluderet i deres abonnement. Dermed kan de benytte den fulde mængde data, der er tilgængeligt i deres abonnement, i alle EU-lande, EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein samt Storbritannien. Flere rejser til udlandet Hos 3 har man den seneste tid set en kraftig stigning i antallet af 3-kunder, der bruger mobilen i udlandet, ligesom 3’s netværksdata tydeligt viser, at der er større rejseaktivitet i år end sidste år. I midten af juni målte 3 en stigning på 66 % i antallet af kunder, som brugte data i udlandet, sammenlignet med samme periode sidste år. Sverige og Tyskland er altid de mest populære destinationer og er det fortsat, men Spanien, Frankrig og Italien ligger også i top i år. Danskerne er klar til at rejse ud i verden igen, og der er ingen tvivl om, at sommerferien for rigtig manges vedkommende skal holdes i Europa. Derfor vil vi gerne gøre vores til, at de nemt og bekymringsfrit kan bruge løs af data, især i en tid hvor det er vigtigere end nogensinde før at kunne holde sig orienteret på farten. Jesper Bennike, direktør for 3’s privatmarked Endnu mere rejsedata Med 3LikeHome kan man ringe, sms’e og surfe løs på mobilen til samme pris som derhjemme i 72 lande verden over med et dataloft på 25 GB. Det er dette loft, 3 nu …. (læs mere her)