Nyheder fra gl. site

Alt-i-en dockingstation fra Logitech

Logi Dock e designet til at sikre et mere ryddeligt skrivebord ved at udgøre ét enkelt forbindelsespunkt mellem stationære enheder. Logi Dock forbinder op til fem eksterne usb-enheder og op til to skærme – mens den i mellemtiden oplader din bærbare computer op til 100 W. Der er blot en enkelt kabelforbindelse mellem Logi Dock og din computer, og det skulle gerne reducere antallet af ledninger, dongler og opladere på skrivebordet markant. Logi Dock er integreret med Logi Tune, en app, der hjælper med at styre og tilpasse oplevelsen af Logitechs enheder. Når den kombineres med Logi Tunes’ kalenderintegration, markerer Logi Dock eksempelvis via lyssignaler, når et møde er ved at starte. Dockingstationen har også knapper til at slå lyden fra, deltage i møder, tænde/slukke kameraet og afslutte opkald, og skaber dermed en ubesværet mødeoplevelse. Logitech lover at Logi Dock er bygget med professionel lyd af høj kvalitet. Brugerne kan med bruge den støjreducerende højtalertelefon og til private samtaler automatisk skifte lyd til et Zone Wireless-headset eller Zone True Wireless-øretelefoner. Når et møde er forbi, kan Logi Docks højtaler desuden bruges til at afspille musik. Logi Dock dukker op i handlen i løbet af vinteren, men den danske pris kendes endnu ikke. Den har dog en pris på 399 USD og så kan du jo selv gange op.
Editors choice

TEST: Stor lyd i lille headset

Det er ikke første gang Samsung sender et helt trådløst in-ear-headset på markedet. Deres Buds Pro var et vildt fedt headset, og det har fået rigtig gode anmeldelser over hele linjen. Jeg var derfor også ret spændt da jeg pakkede det nye Buds2 ud. Dette headset er ikke en afløser til Buds Pro, men en billigere udgave af sammen, men hvor en del af de teknologier der var i Buds Pro, er migreret ned i dette lille headset. Design og brug Det første jeg kiggede på var designet, som jeg rigtig godt kan lide. Headsettet er blevet markant mindre en forgængerne, og designet er også langt mere elegant. Etuiet er ligeledes blevet ret lille, og det har et rigtig flot udseende. Det følges op af materiale der ligeledes understreger det elegante udseende, og alt i alt er jeg rigtig glad for det design Samsung har givet Buds2. Men design og materialevalg giver faktisk også et problem, for overfladen er glat, etuiet lille og det samme gælder ørepropperne, og det samlede resultat er at jeg har ret svært ved at tage ørepropperne ud af etuiet. Det er frustrerende, for selvom jeg måske ikke har verdens mindste fingre, så er de heller ikke så store, at det bør være så svært at tage dem ud og få dem på plads i øret. Samtidig gør den glatte overfalde, og den ringe størrelse, det også en anelse sværere for mig at placere headsettet korrekt i øret. Det bringer mig direkte til komforten, der faktisk …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hver tredje mistænkelige e-mail til medarbejdere er phishing

33 pct. af de phishingmails, medarbejdere rapporterede i første halvår af 2021 kan betegnes som ondsindede eller stærkt mistænkelige. Det viser en dugfrisk rapport fra F-Secure, der baseres på indrapporteringer fra medarbejdere via F-Secures rapporteringsværktøj til Microsoft Office365. Rapporten viser også, at 59 pct af medarbejderne rapporterede mailen pga. mistænkelige links, mens 54 pct. rapporterede på grund af ukendt eller uventet afsender. Derudover rapporterede 37 pct. pga. spam-mails, 34 pct. social engineering og syv pct. på baggrund af mistænkelige vedhæftede filer. Dermed kaster rapporten for alvor lys over den potentielle effektivitet ved at indtænke medarbejderne som en integreret del af virksomhedens it-sikkerhed. Medarbejdende som første forsvarslinje I 99 pct. af tilfældene foregik selve behandlingen af indberetningerne fra medarbejderne automatisk. Her blev 33 pct. af de indrapporterede e-mails klassificeret som phishing. It-medarbejdere foretog derefter manuel analyse af den resterende ene pct. og fastslog, at 63 pct. af disse også var phishing-forsøg. Dermed tegner der sig et klart billede at, at phishing bestemt ikke er på vej af mode. Phishing er stadig en af de absolut mest anvendte metoder i forhold til at franarre virksomheders data direkte via medarbejdende. Vi ser også, at phishingmails bliver sværere og sværere at identificere, fordi de cyberkriminelle hele tiden bliver dygtigere. Moderne phishing-forsøg ligner til forveksling almindelige e-mails, og derfor skal danske virksomheder og deres medarbejdere være ekstra opmærksomme på mistænkelige mails. Morten Holm, Country Sales Manager hos F-Secure i Danmark Ofte hører man, at medarbejderne er virksomhedernes største sikkerhedsmæssige risiko. Men den holdning er for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Masser af hestekræfter til de kreative

Det er de to nye ProArt Studiobook 16 OLED og ProArt Studiobook Pro 16 OLED det handler om. Og navnet er forvirrende, for der er ikke meget studiobook over disse laptops – det er virkelig laptops til professionelle. Studiobook 16/Pro 16 OLED vil kunne findes med enten AMD Ryzen 5000-serien eller Intel Xeon/Core i9-processorer afhængigt af konfiguration. Multi-threaded processorer er eksemplariske til fotorealistisk gengivelse, visualisering, simulering eller analyse-applikationer. Den nyeste grafikarkitektur – NVIDIA Ampere danner grundlaget for computernes visuelle kræfter: Studiobook Pro 16 OLED bruger op til professionel NVIDIA RTX A5000, der skulle kunne håndterer selv de hårdeste opgaver, såsom komplekse CAD-modeller, 3D -produktdesign eller videoredigering i høj opløsning, og Studiobook 16 OLED er udstyret med op til det yderst kompetente GeForce RTX 3070. Begge modeller anvender NVIDIA Studio-drivere til at sikre maksimal ydelse, stabilitet og maksimal softwarekompatibilitet. Studiobook 16/Pro 16 OLED fås med verdens første 16-tommer 4K OLED HDR 16:10 550nit-skærme, der giver et udvidet visuelt arbejdsområde. De er også oplagte til farvefølsomme 2D- og 3D-applikationer med en 100% DCI-P3 farveskala, PANTONE-validerede og Calman-verificerede certificeringer sammen med fabrikskalibreret Delta-E <2 farvenøjagtighed og VESA DisplayHDR 500 True Black akkreditering til et kontrastforhold på 1.000.000:1. Begge modeller har også dobbelte PCIe SSD’er, op til 64 GB 3200 MHz DDR4 RAM og USB-A/C 3.2 Gen 2, HDMI 2.1 og en SD Express 7.0 kortlæser. Den innovative ASUS Dial er verdens første fysiske roterende kontrolinstrument på en bærbar computer. Det er designet til at give brugeren mulighed for at interagere med kreative apps …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Superavanceret smartwatch tjekker dit helbred

De smarte ure, eller smartwatches som de også kaldes, hænger snart på armen af os alle. Vi bruger dem til langt mere end blot at se hvad klokken er – vi læser vores beskeder, vi betaler i forretningen med dem, vi tjekker vores aktivitet, vores søvn og meget mere. Det smarte ur er blevet en fast ledsager i vores hverdag, og det nye Galaxy Smartwatch4 Classic fra Samsung kan alt det, og meget mere. Jeg har brugt uret i en periode, og er blevet ret begejstret for uret af flere årsager, ikke mindst på grund af en helt ny funktion, der faktisk tjekker din kropssammensætning – noget som jeg ellers skal betale for i min fitness center, hvis jeg ønsker den information. Der er dog et par småting ved uret jeg ikke er så begejstret for, men dem kommer jeg til senere i denne anmeldelse. Klassisk ur Jeg starter lige ved designet af uret, for det en af de ting jeg altid har været glad for ved Samsungs ure. De har nemlig et klassisk ‘ur’-design, og det gælder i høj grad ved Classic-versionen af Watch4, der virkelig ligner et klassisk og traditionelt ur, ikke mindst fordi det har en ramme, en bezel, du kan dreje. Det har ikke-Classic-versionen ikke, men det er så også eneste forskel. Den bezel bruger du også når du betjener uret, og den mekaniske følelse er super fed. Kombinerer du det med en urskive der faktisk ligner et rigtigt ur, så er du hjemme – bortset …. (læs mere her)